Introduktion

Skovgaard Museet blev grundlagt i 1937 for at hædre billedkunstner Joakim Skovgaard (1856-1933) for hans arbejde med den monumentale udsmykning af Viborg Domkirke. Grundstenen i museets samling er en donation fra Joakim Skovgaard i form af familiens samling af kunst og bibliotek. Museet arvede Skovgaardfamiliens brevarkiv efter Joakim Skovgaards søn, Peter Skovgaard, som inden sin død systematiserede brevene efter emne, afsender og modtager. Arkivet rummer ca. 7000 breve, som er fordelt over 172 mapper. Arkivet giver et unikt indblik i både kunstnernes arbejde og deres mange nære relationer til betydningsfulde skikkelser i dansk historie.

Gå direkte til søgning

Den ældste del af arkivet omfatter P.C. Skovgaards generation og udover korrespondancer med kollegaer som Marstrand, Constantin Hansen og J. Th. Lundbye, findes der også korrespondancer med N.L. Høyen, N.F.S. Grundtvig, D.G. Monrad, Orla Lehmann med flere. Denne del af arkivet giver et unikt indblik i guldalderen og samfundet generelt på denne tid. Den næste generation består af P.C. Skovgaards børn: Joakim, Niels og Susette Skovgaard. Her findes bl.a. korrespondancer med kunstnervenner og kolleger: blandt andre Kristian Zahrtmann, Theodor Philipsen, Viggo Pedersen, Christian Skredsvig, Erik Werenskiold, og Svend Grundtvig. Arkivet giver et indblik i kunstakademiets udvikling, hvor både P.C. Skovgaard og Joakim Skovgaard var professorer, og hvor Joakim Skovgaard sidenhen blev direktør. Dertil kommer at Joakim, Niels Skovgaard og Susette Holten, født Skovgaard, var aktive i grundlæggelsen af Den Frie Udstilling og generelt engagerede i samfundet. Susette kæmpede for lige rettigheder for kvinder på kunstakademiet, og var en af frontfigurerne i Kvindernes Udstilling. Joakim og Niels havde mange udsmykningsopgaver rundt om i landet. Arkivet giver et indblik i arbejdsprocessen i udsmykningsopgaver lige fra idéen til udførelsen. Derudover har Joakim af flere omgange været brugt som jurymedlem og derfor haft direkte indflydelse på, hvem som skulle have de markante udsmykningsopgaver.

Overordnet set har arkivet været relativt ukendt og er hidtil mest blevet benyttet af forskere og internt på Skovgaard Museet. Arkivet er en historisk guldgrube, som både giver rummer betragtninger om hverdagsliv, kunstscenen og den politiske udvikling over en 100-årig periode. Med offentliggørelsen af en online version med scanninger af det originale materiale og transskriptioner, ønsker Skovgaard Museet og Ny Carlsbergfondet at udbrede kendskabet til arkivet og gøre det tilgængeligt for studerende, forskere og andre interesserede. Skovgaardarkivet er fyldt med historiske førstehåndskilder, som vi håber vil komme mange flere til gode i fremtiden.

Work in process

For ca. 10 år siden begyndte en lille gruppe af museets frivillige at transskribere brevene, således at vi ved projektets start har ca. 1500 færdigtransskriberede breve. Skovgaardarkivets breve dækker perioden fra begyndelsen af 1800-tallet til ca. 1960'erne. Arbejdet med Skovgaardarkivet er et fortløbende projekt, som det vil tage tid at færddiggøre.
Derfor har Skovgaard Museet valgt at lave en løbende offentliggørelse af arkivet. Det medfører, at nogle af brevene og andet materiale i perioder vil optræde uden anden information end afsender og modtager, dog vil scanningen af det originale materiale altid være tilgængelig. Efterhånden vil alle brevene blive forsynet med transskriptioner, kommentarer og henvisninger. For spørgsmål, kommentarer eller rettelser kontakt venligst Skovgaard Museet på post@skovgaardmuseet.dk