1895-03-18

Mappe 21

Brev nr. 15 og 15 a

Athen 18. marts 1895

Kære Faster

Det er så svært at overkomme det brevskriveri, der ligger altid så mange breve, der skal besvares. Ja, jeg har såmænd endnu bryllupsbreve, som nødvendigvis må besvares, men når mon jeg overkommer det? Sagen er den, at vi gerne synes, at vi skal sidde lidt hyggeligt sammen om aftenen. Så det er de færreste aftener, som benyttes til skrivning, og om dagen så går der altid alligevel alt for megen tid bort fra mit maleri, så jeg synes ikke jeg har lov til at tage mere. Ingeborg siger tit, at jeg spadserer for lidt, og det gjør jeg også, men på den anden side så får jeg såmænd så lidt malet, så jeg virkelig ikke kan finde mig i at lade det være mindre.

Ja - Du vil jo naturligvis have ren besked om hvordan vi har det, og det er for resten godt, når undtages det ofte kniber at holde maverne i orden, men det er da ikke heller så meget

-2-

galt fat med dem. Nu har vi haft det koldt, det vil sige vi har frosset en tid, men det har I nok og derhjemme, som har en rigtig krabatvinter, men I har nu noget at lægge i kakkelovnen og kakkelovnen at lægge noget i, vi har ingen af delene. Imidlertid blev det i aftes klart og stille og en del mildere, så det skulle ikke undre mig om vi i morgen har sommervejr, det skifter hurtig

t om her. Næsten alt er udsprunget, men det har været så længe om det, så man knap lægger mærke dertil, og blomster har været og er visnede igen og andre efter dem, det hele går sådan i en trummerum, så man ved ikke rigtig, hvilken årstid man har.

Nu skal jeg vist snart til at tage fat på mine piger på lærredet, hidtil har jeg tegnet dem på en kulkarton, men nu tror jeg, at jeg så nogenlunde kan slå mig til ro med stillingerne, så jeg kan tage fat på det rigtige. Det er et betydeligt arbejde, for de forreste er 21 tommer og de andre 18 og der er 16 af dem, men det er morsomt, og magter jeg det bare, så bliver det også et godt billede.

-3-

19 de om morgenen

Ja det blev et strålende varmt vejr i dag. Elise er for længst i Kongens Have for at male orangetræer. Bliver det nu ved at være smukt vejr, så skal vi i alt fald om søndagen se os om, og den tid er måske heller ikke så fjern, at vi skal til at rejse omkring for at se landet og udsøge et sommeropholdssted. En aften for nogen tid siden, da vi spadserede, kom der i halvmørket en grib flyvende og satte sig på en lodret klippe, og Elise og jeg gik en lang omvej for at komme nær til den på toppen af klippen, det lykkedes også, men vi fik den ikke bedre at se, for der var alligevel noget, som skjulte den, indtil den fløj ud. Nu fløj der en gul sommerfugl forbi vinduet. Jeg har da været oppe at hilse på Majestæten, jeg måtte låne chapaux mecaniques af Rahbek og give mange penge ud til et par handsker. Ingeborg må pænt lade være at få den fornøjelse, det vil blive for dyrt at klæde hende, som det sig hør og bør ved den lejlighed.

Jeg er meget uvidende, hvordan det står til hjemme, for jeg hører aldrig

-4-

fra andre end Joakim og det er i reglen kun forretningssager. Jo, forleden skrev Ingeborgs moder, at hun havde været oppe hos Jer, og da hun kun skrev at Onkel er svag, så tænker jeg, at det omtrent er som det plejer. Det er nu ikke min mening hermed at bede Dig skrive selv, men kunde Du ikke diktere lidt, som Ingeborg Asmussen kunde skrive, bare et brevkort, det er dog meget bedre end ingenting, selv om det kun er hvordan vinteren går for Jer. At bede Cathrine skrive antager jeg er håbløst, og Joakim hænger der så meget på. Men hvis du dikterer noget, så lad mig også høre et par ord om Cathrine.

Ingeborg går og maser ude i køkken og sovekammer alt hvad hun kan, i dag er det en af de dage, vi ingen kone har, hun kommer kun tre gange om ugen. Jeg sidder med åben altandør og mine øren helt nede ad gaden for at høre om ikke nogen skulle råbe med fisk eller hellere blæksprutter, for at vi kunde få en afveksling fra lamme- og oksekødet, men som sædvanlig kommer her bare grønt- og appelsinmennesker. Ingeborg hilser meget. Hils Onkel.

Din Niels Skovgaard