1895-09-16

Mappe 52 nr.20

Fru Agnete Skovgaard

Rosenvængets Hovedvej 27

København Ø. Danmark

Østrøø 15 sept 1895

Kjære Hustru! Jeg er næsten færdig med det billede som jeg tog med her op du ved, fra åen ved kværnene, det der har hængt i malerstuen med overmalet luft, størrelse er omtrent som det fra Kullen med de to måger i luften, som hænger hos Gregersen, eller det hos Ulrichs fra Årons værge, vi kalder det vist det grønne. Du forstår vel i al fald at det er et ikke helt lille billede, og går alt som det plejer, kan jeg blive færdig med det på 2 timer, nota bene solskin fra 2 til 4 eftermiddag.

Nu går barometret jævnt ned ad, det er ikke lyse udsigter, men så mørke er de heller ikke, og jeg synes jeg bør se af få et billede færdigt. Johanne lod jo til at kunde blive under disse omstændigheder. Får jeg dette billede færdigt mener jeg at have fået god gavn

-2-

af min rejse. Jeg har gjort en del studier til Maria. Der kunde jo også være tale om at give Johanne en returbillet fra Odense til København og tilbage igen, så kunde vi holde dåb når vi vilde, og hun rejse nu og komme tilbage, om hun synes om det. For resten kan det jo godt være det bliver solskin på nævnte til i morgen onsdag eller torsdag, og så er jo intet forsinket. Drengen som skulde været Gabriel kom ikke. Jeg har set på andre, men den ene af dem er en sær prås som ikke vil, den anden tænker jeg at få frem på gården i morgen. I morges var jeg ovre på Sjø at male en lille pige, moderen gav mig lommen fuld af store æbler, nu har jeg hittet på t dyppe dem i honning og spise dem for at få fart på maven, det går for resten ganske godt med den, efter at jeg har

-3-

optaget den regelmæssige kur med rabarberrod. Ovre på Sjø viste mændene mig et ret lille værelse, om jeg vilde bo der engang, var det ikke for kostens skyld, boede jeg næsten hellere der, man er ligegodt friere hos sådanne folk end hos de store, når der ikke er mere hjerteforhold end mellem Laurell og os. Han er jo meget flink og godt, men jeg har alletider en lille følelse af en slags tvang overfor ham. I aften er her gæster. Laurells broder T[??] og en anden broder og en del damer jeg end ikke har set. Så skal vi igen på stående aftensnak

I lørdags var det nok at Larsen gjorde bekendtskab med den slags, da var gamle Moster, som har bopæl her, atter kommet til huse, det er hende Du så godt kan lide, jeg også. Jeg længes efter dig. Jeg er også begyndt at tegne lidt op til Viborg, jeg synes der er noget i begyndelser, som må kunne udvikles.

-4-

Å det er vist det søde fløjtestykke de nu spiller der inde. Ja, der er! Det pure arkadien.

Jeg skal se at få navnet på det, det må også kunne lyde på klaver med violin til. Dvs. violinen er det vigtigste. Den dag jeg bliver færdig med det næsten færdige billede bliver jeg glad. Her er kommet nye pæne møllerfolk fra en anden, vist nordligere i Sverig, det glædede mig at høre dem sige, at folk her kunde godt lide Onkels, for man er jo ikke sikker på hvor meget de mener med det, når de siger det til en selv. Tænk! Larsen har ligget for betændelse i benene i 6 år, ja vel ikke ligget i alle, men dog en stor del af tiden, og så har han slugt romaner, en i 3 dele, hver del så tyk, viste han, den var om en ædel røver som det gik godt.

Lille Moder, det er godt at være gift med dig, men skørt at være fra hinanden.

Mange hilsener, hils børnene. Din Mand.