Skovgaard
1883-04-24
Afsender
Niels Skovgaard
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Niels Skovgaard er i Paris og ser private udstillinger og besøger Louvre og Luxemborg-udstillingen. Niels Skovgaard er kritisk over for den franske kunst, men sætter dog pris på Bretons billeder.
Transskription
Mappe 18 nr. 18 + 18 a
Paris 24 April 83.
Kjære Joakim!
Tak for brevkortet, ja Du er vel knusende o.s.v. fordi jeg ikke har besvaret før, og sendt min adresse, men ser Du her i paradis er der så meget at se, derfor blev posthuset helt forglemt, så det var først i forgårds, at Engelsted overkom at undersøge det, ja jeg er noget slukøret ved denne tilståelse, for det må jo se ud som om jeg ikke brød mig om at få brev, men jeg havde nu ikke nogen stor tiltro til at der var brev fra Dig, og hjemmefra var jeg ganske vis på at der ikke var noget. Ja i Haag var der ikke noget brevkort da jeg rejste derfra. Min ads er
Hotel St. Sulpice
7 Rue Casimir Delavigne
E.V.
Vi tog først til Gr. Hotel du Mont Blanc, men ved Du hvad, der var dog et rigtigt svinehuld. Da vi efter at have sovet der en nat, om morgenen
-2-
mødte Tom Petersen på Luvre, og han havde anbefalet os det han bode i, flyttede vi genast; godt var det at vi ikke havde lejet på en måned. Her giver Engelsted 40 fr. og jeg 45 franks om måneden, mit værelse er noget større end hans. Det er lige ved l’Odeon at vi bor. Navnet Six kender jeg godt, men ikke Heligoom, er det ikke noget Du har fabrikeret. Ja den van der Meer er af første skuffe kan Du tro, som luften i det billede dog er håndgribelig, det er vel det billede Vermeren har fortalt Dig om, der er for resten et til af ham, også udmærket men dog ikke så betagende, men ellers er skattene i den samlig rigtignok Rembrandts to portraitter af borgmester Six og hans moder, navnlig det sidste noget bedre portrait, har manden vist ikke gjort, tal ikke om det. For resten så vi den samling dårligt, ligesom de andre private
-3-
samlinger; man kan jo ikke være bekendt at komme der mere end en gang, og medens man så er der, sjokker der en tjæner i hælene på en, det sjenerer og man kan ikke slå sig rigtig til ro. Vi så også en brilliant van der Meer i en privatsamling i Bryssel, et hoved af en ung pige, med et bredt stort lys i, der var også den bedste Pieter de Hoog jeg har set; og ligeledes den bedste Potter, et billede så elskværdigt som det kunde være Lundby. At solen gnistrede, ja ser Du når den står sådan for en smald gyde, der enda er lidt smaldere for oven end for neden, at begge husrækker er i skygge, men en masse genstande, pindværk og snore med klude på og jeg ved ikke hvad for aparater, der stikker ud fra husene, er beskinede af den, så kan der jo nok fremkomme en slags gnistren, men jeg må indrømme, at det kanske var bedre at sige spillen. De ” Staalmesters” er et stort billede
-4-
med 5 legemstore portraitter i halv figur og en rad, rimeligvis tjener, i baggrunden, det er vist formænd for et lag eller sådan noget, de sidder ved et bord og ser ud imod beskueren, vist på noget de taler om, den ene rejser sig op. At en så knusende genialitet som Rembrandts løber af med ham, det finder man sig gærne i, men fransmændene er nu en gang ikke så geniale som han; for resten finder jeg dem temmelig tomme, mere end jeg havde troet, ja det er Luxembourg jeg taler om, Salonen har jeg jo ikke set endnu. Nå! på Luxembourg er der mange ting som jeg må anerkende som gode, men der er ikke mange der rigtig intereserer mig, dog nogle. Bretons prosesioner sætter jeg langt over alt det andet; det beundrer jeg af mit ganske Hjærte. Henner synes jeg også udmærket godt om, dog sætter jeg ikke Dit sværmeri, den liggende nymfe så højt, jeg synes den er lidt for lægger i farven, lidt sæbeagtig,
-5-
Mappe 18 nr. 18a
Men nydelig alligevel, i det hele taget synes jeg at han har så megen skønhedssans, jeg tror nok at jeg gjor mest af hans to kvinder ved vandbasinet, at den liggende skinner så stærkt, beundrer jeg ham heller ikke så vidre for; det kan han sagtens få den til, når han laver sådan en sværte i baggrunden. Der er en aften af Havpigen; (en lille skitse) sådan noget, den er jeg meget indtaget i, kornet og frugttræer af Daubigny også, og ligeledes i Rousous ting, det havde Du måske ikke trot. Først jeg så det største, forstod jeg det rigtignok aldeles ikke, og så mig næsten gal på det, men Skredsvig sagde at det var godt, og så så jeg på det igen, og slog ganske over, ikke med hensyn til de nærmeste træer, for dem liker jeg ikke, og heller ikke kompositionen, men luften og det Fjærnere, det er skam fint det. At jeg ikke er så utilbøjelig til at anerkende franskmændene, som
-6-
Du vist frygter, tænker jeg Du vil indse, når jeg tilstår, at jeg ikke stiller mig helt uvenlig overfor en impresionist, som jeg har set en udstilling af. I de fleste henseender var det rigtignok ganske galskab, men jeg sporede dog at manden havde følt en glæde ved sine æmner noget som jeg savner ved så mange andre der er så morderlig kolde i deres følelse, og som man derfor ikke kan holde af, selv om man må anerkende deres dygtighed. Jeg vil ikke love at blive her længere end til midten af næste måned, skønt jeg vel nok gjør det, men når Du snart skriver kan det da også nås med penslerne jeg skal sende. Kabells billeder holder jeg meget af, selv om jeg ikke absolut kan rose dem, han har manglet noget studie til dem. Faster skranter jo desværre. Hils Viggo, Zartmand er vel i Grækenland. Og hav det godt.
Din Broder.