1900-11-17

Mappe 55 brev nr. 19

Roma 07-11-1900

Kjære Kone! I flere da har jeg glædet mig over at min mave ikke behøvede rabarberrod, til det endelig igår blev til diarhoe, så jeg måtte gå tidlig til sengs og i dag holde mig hjemme. Nu vænter jeg dog nærmest forstoppelse. På mandag skal vi herfra tidligt om morgenen, så vi har kun foruden i dag, torsdag, fredag ldag og søndag, og jeg trænger til mindst 2 godtvejrsdage for at få mine små billeder færdige, og så skal vi mellem 10 og 12 (i maletiden) ud at se Carl den Stores kroningsdragt, hvortil vi nu har fået tilladelse. Den vase jeg er ved at tegne efter hukommelsen, har fotografen dog ikke lov at tage endnu, det viste sig, at han måtte vænte. Se der skulde jeg også ud på ran. Tak for kortet i går, også jeg er hemsk glad over at Peter fik alvoren at føle af Anna, han må sikkert have fortjænt det, mon han ikke har begyndt at puffe eller støde eller slig. Dit aparte brevkort er ikke blevet stjålet på vejen. Igår aftes, da M. og L. var henne at se Salerni spille Otello, sad RP.

2-

og lavede vor hjemrejseplan i orden, han er udmærket i mange måder, og alletider let at have med at gjøre. Sund, godt humeur og hjærtegod. Pas nu bare på, at Du ikke skriver for sent til de forskellige steder. Fra Rom den 12te morgen. Fra Orvieto 15de formiddag fra Siena den 16de eftermiddag fra Pisa 18de morgen fra Parma 19de eftermiddag. Derefter er det næppe vært at Du skriver, for jeg tror næppe der bliver tid til at høre efter breve, det kan være galt nok disse steder, nøjes derfor helst med blot brevkort. Jeg begynder snart at opgive håbet om at få de breve om Frølichsfesten, jeg har sendt 2 breve til posthuset i Pompei og 1 til Napoli. Måske får jeg dem engang til vinter i Kbh. Det er ærgerligt nok. Mielcke er virkelig begyndt at tegne, efter vaser. Rud er meget flittig til at tegne efter vaser; jeg hindres af mine udemotiver. – Nu fik jeg virkelig de breve, tak. Det er dejligt at høre om Eskil som borer. Det er godt Du følger Jacobs råd. Du kunde gærne sendt mig verset til Frølich. Mielcke er ikke mere stædig, vi har det godt sammen vi 4. Det er skam dejligt Du har overdænget mig med breve.

-3-

Det var da godt Du havde Viggo til bords. 2 gange på Fr.’s udstilling, jo det er meget flinkt, ug*. Talte Niels, skade Du ikke hørte det. Peter har muligen lidt blomsterforstand, men ingen kunstforstand, men hans bemærkning er meget sjov. Tak for alle hilsnerne. Hvad var det for en samling billedhuggerarbejder i kunstforeningen. Det er da godt Du har P.M.L., tak hende fra mig. Bare Du havde fået besøgt Cathrine kort før festen, og havde pumpet hende. Den 8de mavepine resulterede ligegodt i følgende sang, idet den gav mig ro til at ligge og grunde. Men melodi mangler (mon Carl Nielsen kan lave en om sangen er det værd) men af hele selskabet kan den ikke synges, da den har skiftende rytme eller skal vi sige usikre eller slet ingen fødder. Selv har jeg ondt ved at bedømme den, jeg har prøvet at file på den, men det lader til ikke at ville lykkes, den trænger tilmed til forklaring hist og her. Gjør med den hvad I vil men skån mig dog for at den kommer frem og bliver til fiasco. Nu har jeg gjort hvad jeg kunde. Hvordan mon Broder Niels har det? Hans [?mavse], hans billede, han har vel fået mit brevkort. Idag tænker jeg vi skal ud at se Carls kroningsdragt. Det er cirocco og overtrukket. Cathrine er vel oppe og slider i det.

-4-

Sig slynge de tråde, - blev virket i nord !

det herligste mor,

der funkler mens tiderne rinde,

og skulde end tiden det skjule i jord,

det lyser for de som det finde.

---

I tiderne unge, da skjaldene sang

• sig slynge de tråde –

Om genfundne aser og norner i vang,

der funkler mens tiderne rinde

X

Da vuggen [og] gik for den mester så fin,

• sig slynge de tråde –

Der virkede guder og helte på lin,

der funkler mens tiderne rinde

X

Se! Kæmperne gæve og favreste mø’r

• sig slynge de tråde –

På linet virket – med lykke skør, |NB 1|

det funkler mens tiderne rinde

X

Han styrede kursen mod fremmed kyst

• sig slynge de tråde –

da virked han Eros og Psyche med lyst |NB 2|

det funkler mens tiderne rinde

X

Han virkede meget, han virked af lyst

• sig slynge de tråde –

Til sidst så drog ham dog hjemmets kyst.

Den funkler mens tiderne rinde

X

Se hjemme var væven og guderne med

• sig slynge de tråde –

forlængst forældede; anden væv

skulde funkle mens tiderne rinde

X

Men tiderne runde; det gamle lin

• sig slynge de tråde –

Blev prist som væv så ægte fin,

og Frølich han virkede vidre. |NB 3.|

X

O! Lykkelig mand som sit virke ser

• sig slynge de tråde –

genstråle for ikke at blegne mer;

men funkle mens tiderne rinde

X

Jeg tror ligegodt ikke at jeg hitter på bedre vendinger, for nu har jeg ikke længere diarhoe, tvært imod. Lev vel og hilse alle. Din mand.

Mielcke siger, hans mave er forvirret, den ved ikke om den har det ene eller det andet.

|NB1. I henhold til at hans samtid væntede mere af ham end den syntes han opfyldte, der stod først ”og skuden fik bør”.

NB 2. Hitter jeg på at give dette vers andre rim, skal jeg sende dem.

NB 3. denne linie falder ud af harmonien, men endnu har jeg ikke fundet på at sige det samme med andre ord.|