1854-08-27

Mappe 12 nr. 19
Ischia 27 Aug 1854

Det var et grumme rart Brev som Du skrev mig til, kjære Ven, men jeg modtog det først den 23. d og havde sikkert faaet det endnu senere, dersom ikke nogle Commissioner havde bragt mig til Neapel og op til vor Consul. Endskjønt jeg ikke har været i Serravezza har jeg dog en forestilling om, hvor yndigt der maa være; alt Veien fra Pietra Santa til Carrara satte mig i Henrykkelse, og flere Gange maatte jeg tænke paa forskjellige af Swanevelts Raderinger ved at kjøre mellem de fremspringende og næsten krydsende Partier og de rige grupperinger af Olietræer. At jeg ikke turde tænke paa at gjøre noget Besøg hos [?], kan Du nok begribe, da jeg knap var to Dage i Parma, og da der fra Damernes Side, trods al deres Henrykkelse over Corregio, dog ikke blev givet mindste Tegn til, at de ønskede at blive der en tredje Dag. Jeg maatte tage mig alvorligt sammen for at erholde et nogenlunde klart Indtryk af denne mærkelige Maler, men jeg naaede ikke at tænke paa, at see de Tegninger, som [?] har udført eller ladet udføre efter hans Fresco billeder. Kuppelfligene i S. Giovanni stirrede jeg mig næsten blind paa, men kun enkelte Partier af dem, var jeg i stand til at modtage et bestemt Billede af, for resten blev de staaende for mig i hele deres storladne Taagethed. Jeg blev derfor strax den første Dag enig med mig selv om, at jeg maatte indskrænke mig til Abbedissens Værelse, til de tvende Fresco figurer i Biblioteket, og til Marie med Skaalen og den hellige
-2-
Hieronimus i Galleriet. Det som kan overraske mig mest, er hans Amoriner i San Paolo. Han er her saa simpel, at Raphael ikke der have behandlet disse Drenge simplere og skjønnere. Dernæst troer jeg ikke man noget andet Sted kan faae en saa tydelig Forestilling om den uendelige fine Følelse, hvormed han har seet de fineste overgange i Legemernes Runding, tilligemed selve Farverne og den vidunderlige Lethed, hvormed han har udført sine Billeder til det yderste, som netop her i Parma. Et saa vanskeligt Partie som Barnet og dets nærmeste Omgivelser i S. Hieronymus – disse smaa Barnelemmer og disse fuld voxne [?]lemmer lige ved siden af hverandre, krydsende hverandre, med luftige Dybder derimellem, og det Hele saa let behandlet som var det dannet her paa Tavlen, uagtet Alt er fuldendt til det yderste! – Et saa fuldendt Mesterstykke, at sammenstille flere Figurer, saa at hver enkelt af disse næsten staaer saa frit, som om den var plastisk hensat, jeg har intetsteds seet uden hos Corregio. Det er blot et Par Punkter af min Erfaring som jeg her foreløbig maa tilskrive Dig, om denne store Konster, i hvis værker tillige nogle af den rigere Konst største Skrøbeligheder viser sig næsten indtil Smagsløshed. Med hensyn til Opholdet i Neapel, da er jeg af Omstændighederne blevet nødt til at rutte med Tiden, som om min Reise var anlagt paa at blive borte i flere Aar. Vi ere nu i den store Sentinella her paa Ischia, desværre er Frøken Deichmann ikke rask. Hun har skrantet meget, navnlig i den sidste Uges Tid, og det har været nødvendigt at lade en Læge hente. Det er en ældre, rolig, behagelig Mand, en Italiener. Jeg veed ikke ret hvad det er, heller ikke om Lægen betragter det som noget
-3-
af større Betydning. Jeg veed blot, at han ikke kommer her hver Dag (én Dag har han selv været syg), at han imidlertid kun har foreskrevet meget lidt Medicin, og at hans yttringer til mig ikke tyder hen paa, at han anser det for farligt. Patienten seer imidlertid meget daarlig ud, er bestemt afkræftet, men synes i de sidste to Dage dog at gaa lidt fremad. Denne Tilstand er saa meget uheldigere, som det netop i denne Tid er et Aar siden at hendes Broder døde, og følgelig Svigerindens Stemning er meget nedtrykt. Det er jo meget usikkert at tale om vort Ophold her (jeg mener i Neapel overhovedet), men jeg tror næppe vi kommer til Den før i September Maaneds sidste Halvdel. Sygdommen Cholera synes at være i nogenlunde stadigt Aftagende, men langsomt. I foregaars angaves 80 Dødsfald, det er jo for en By som Neapel ikke mere end om 16 Tilfælde fandt Sted i Livorno og vel at mærke – det er Nedgang.
Ferrari er en højst vakker og Tjenestevillig Mand. Jeg troer at jeg alt engang tidligere har skrevet, at han husker han har baaret Georgia paa sine Arme. Gitte og jeg have nylig tilbragt 3 Dage i hans Hotel (men vel at mærke, det er en stor Hemmelighed, thi Deichmanns troer vi have været i Boligen ved Riviera de Chiaja), og ere I ikke bange for lidt Støv paa Møblerne (thi nu blive I forvænte), saa kunde vi roligt anbefale Eder at tage ind i Albeyo della Fiori, Strada de Fioruntien. Stedet ligger omtrent i Midten af Neapel, saa Veien bliver ikke for urimelig lang i nogen Retning, men til at male er Værelserne rigtig nok ikke meget skikkede, da de ligger mod Syd, Sydvest. Af Landsmænd har jeg her truffet en mig Tapetserer Remdte Rempdte en vakker, forekommende Mand. Fru [?] traf jeg i Sorrento, maa give hende det Skudsmaal, at hun er den ærligste, fordringsløseste Dilettant, jeg har truffet paa.
Længes Du efter mig, saa længes jeg ikke mindre efter Dig, kjære Ven, og samme gjælder Gitte efter Georgia. Jeg kunde have meget at skrive, men Traaden brast ved at komme ind paa min personlige Forhold, og jeg ender derfor med mange Hilsner frs Deichmanns og Gitte og mig selv til Eder alle i Serravezzo. Lad os snart høre noget fra Eder, eller see noget af Eder!
Din N. Høyen

adr. til Livorno