1893-07-08

Kasse 13
Brev 21A

Verona 8-7-93

Kjære Joachim, kanske har Du allerede modtaget en diminutiv Pakke fra Verona, og sagt til din Kone: ”Det Skit var sku ikke Postpengene værd”! – I saa fald kan Du gjærne sige det Samme reent ud til mig. , som jeg skrev, en Giotto; men endnu bedre – en Cimabue! – Det kjönne Billede, jeg skrev om (Flugten fra Ægypten) er, frygter jeg, en Copi, yndigt alligevel, og isaafald godt copieret, men det har ikke Originalens umiskjendelige cachet, og det er som om jeg havde seet det i Kobberstik eller Lignende. Alligevel lader jeg her gjöre en ret flot (Attarlignende) Ramme til det efter
Fra i Sta. Muria in Oganis. Det er af de Billeder, I ikke skytte videre om; men som gjöre knusende Lykke hos Almindeligheden, en Blanding af Rottenhahn og Bonguerano. – Senere fik jeg et lille ovalt Billede, ca 3/4 Alen höit, Korsfæstelsen, temlig fiint udfört og academisk fra det 18.de-19.de Sec: - De to tidligere omtalte Billeder har jeg opgivet, det meget store fordi jeg næppe tör byde paa det, af oeconomiske Grunde; det ganske Lille, fordi jeg, ved at gjensee det, fandt mindre Behag i det og ikke vilde gjentage mit förste Bud, der nu forekom mig for höit.
Husk, naar I komme til Aldershvile, at Navne staar skrevne bag paa Malerierne; og hvis I bringe andre med, da at presentere Miniaturene (Pergamenterne) fra 4 forskjellige Aarhundreder samlede, Thorvaldsens Miniature af eller efter Camuccini kan gaa som det femte Aarti.

-2-
Hvor vilde det have fornöiet mig, at underkaste min lille Samling Höjens og din Faders Critic; da denne sidste var på Aldershvile havde jeg endnu kun begjyndt med Meubler og Antiquiteter, men han sagde, da han kom hjem: ”Ja, han kjöber bedre end de Fleste”.
Du forstod vel nok at min Bemærkning, om dine Bedsteforældres Epitaf, kun var et Eksempel pa den almindelige slette Lapidarstiil i Danmark, da jeg slet ikke husker deres Gravsteen; husker endnu godt min Sorg ved Tante Susettes Död og Begravelses Dagen som Noget gribende mörkt og haablöst. Jeg holdt saa meget af hende, sætter derimod Höjen langt höiere end din Bedstefader. –
Din ”Tante Susette ”var altsaa en kjöbenhavnsk Misforstaaelse; Oncle og Tante ere kun Ens Forældres Söskende og disses ægtefæller. Det andet er Fætter og Cousine. Til de slemme ord som kjöbenhavnske Damer bruger, hörer Cujon, Canaille etc. Et Ord jeg har særdeles imod, er sympathetisk (antipathetisk); naar Franske, Italienere og Tyskere blive ved det oprindelige – sympatisk, antipatisk, saa er det mærkeligt at vi netop have optget Formen efter det forquaklede engelske Sprog. –
Hvad Udskriften paa Breve til mig angaaer er det fuldkomment tilstrækkeligt at skrive: Baron Christian Stampe,
-3-
dermed kan der finde mig selv om jeg var i China; og dersom jeg skulde overleve min Broder, faar Du det endnu nemmere; saa er jeg simpeltvæk Baron Stampe, et Unicum.
Libri er Gerolamos Tilnavn, fordi han decorerede Mis?. – Den lille ”den kan blive god” paa Mantegnas Gonzagafamilies Portrait, er din Hukomelses [?]; jeg saa Photografiet her – det er ikke et Barn, men en men en quindelig Hof: rimeligviis.
For at komme tilbage til Bonsignori, saa finder jeg slet ikke det minder mig om den gamle franske Skole; men jeg kjender da egentlig kun faa Mestere – Philippe de Champaigne, Clouet og et Par Andre kun. B’s Farver ere tiltalende og Folderne paa Dragten henrivende; jeg har forgabet mig i det Stykke; hvis jeg var en Tyveknægt vilde det være en ikke vanskelig Sag at stjæle det; men det blev en kort Fornöielse, da man strax vilde söge det hos mig; Custoden kjender min Lidenskab, har endogsaa givet Billedet Tilnavnet ”L’ideale del barone”. – At komme i retmæssig Besiddelse af et saadant Stykke kunde gjöre En gal af Glæde; det er for mig som en condenseret t[?] for Originalitet og Ægthed, der udelukker mindste Tvivl. – Og tænk! Saa ere der Ingen, der lægger Mærke til det; Du vilde synes om Det, ligesom Du ogsaa havde foretrukket [?] store Billede i Bologna. Men hvor skulde man kunne finde en gammel Ramme, som var det værdigt? – Chi cerca trova, det har jeg tidt erfaret – dog, nok af Fantasteriet! -
Hvor det morer mig at kunne correspondere med En, der kjender Verona og deler min Sympathie; imellem 1000 Danske, der have været her, findes næppe En, der kunde forstaa min Forkjærlighed. Lord Byron havde et saadant Sværmerie for Ravenna; da jeg besögte
-4-
denne By, Aar tilbage, havde jeg ondt ved at forstaae det; men han havde Grevinde Guiccioli, födt Gamba; jeg har egentlig ikke nogen bestemt Kjæreste her; men det er selve Verona, der tilfredsstiller mig.
Altsaa Rembrandt og Rubens regnes med de allerstörste, jeg vilde have sagt Rembrandt og Velasquez; derimod har jeg slet ikke Sands for Correggio, finder ikke han kan regnes til de störste. Ligesaa lidt tiltaler Andrea del Sarto mig. Hvem der har gjort Englen på Engelsborg ved jeg ikke, men den på Broen ere Beninis. Denne anser jeg rigtignok for en stor Kunstner, og det morer mig naar Tydske og Danske rynke Næsen af ham som barok medens de beundre Rubens, der jo er i samme Stiil (Paa Charlottenborg findes et smukt Billede af Eckersberg ”St. Angelobroen”; det mindede mig om Vanvitellis Landskaber; har du seet dennes Portal og Trappe i Caserta?) Hvor findes Giov:Bellinis Christi Död i Armene paa hans Moder, dog vel ikke i Brera? – Desværre kjender jeg ikke [?] Monument; to Piedestaler, der have frapperet mig ved Deres Modsætning ere Mare Aurelius’s paa Capitolium, og Coleonis’ (Verroccihio) i Venedig. – I Grækenland har jeg ei været.
Og nu et Spörgsmaal! Overvind enhver forfængelig patriotisk Fornemmelse og svar mig: -Hvem var genialest Canova eller Thorvaldsen? – Gustavo Dalgas fortalte gjentagende at min Söde Elise i 1841 paa Reisen havde sagt ham, Thorvaldsen var langt större end Michelangelo. – I Peterskirken stod jeg en Dag med min Kone foran St. Petersstöten en Bondefamilie gik hen og kyssede (En efter En) Foden paa Broncefiguren. En Familie, der stod ved, gjorde store Öjne, saa hörer jeg paa engang ”[?], det er jo den rene bare Afgudsdykelse”. – Jeg gav e Albuestöd, og min Kone gik hen og kyssede Foden; De Danske Ansigter blev pafaldende lange; hvorfor? Fordi vi vare ret pænt paaklædte.- I skal faa det, tænkte jeg; og ubemærket fulgte vi Selskabet ind til dette naede Pius VI Monument; er hörte vi Dem beunde det danske Arbeide. Saa sagde jeg höjt til min Kone: ”Dieses Monument ist von einem Dänen s’ist schon Das [?garstigste] in der ganzen Kirche”. Overraskelsen malte sig i glöende Farver paa Kjöbenhavnernes Aasyn. Det er langt fra at jeg mente det, der ere mange Momumenter slettere; men det er mislykket, hvorimod Canovas er et af De allerskjönneste.
Ogsaa Canovas Hoved tyder paa större Genialitet; men Opdragelse og Tradition gjöre det vanskeligt for en Dansk at indrömme dette: Begge have gjort enkelte herlige Ting; Canova har ogsaa udfört sentimentale lidet tiltalende Værker og Thorvaldsen en hel Del Sjuskerie; - men aldrig hæsligt, som de sidste Relieffer, jeg saa paa en Udstilling af Chr. Freud. Figurerne havde alle chinesiske Mandelöine; og dog har samme tidligere (maaske ogsaa senere) udfört respectable Sager. –
Dersom jeg i dette Brev har gjentaget mig saa husk paa at jeg er en Olding med svækket Hukommelse. –
Jeg havde nær lagt et Miniaturerelief (forsölvet Bronce) med i pakken; men betænkte mig. Dersom Cimabuen ikke fornöier Dig, saa læg den paa et af Bordene paa Aldershvile, imellem Smaa Tingene, saa skal jeg see en anden Gang at finde noget mere tilfredsstillende.
Venligst Hilsen!
Chr. Stampe