1893-08-31

Kasse 13
Brev 23

Verona 31-8-93

Kjære Joachim. Det var rigtig spildt strax efter Touren at skrive, og jeg blev glad ved at see det blev til Alvor, Skade at jeg ikke kunde byde jer det bedre, og endnu mere Skade at jeg ikke kunde være der forat modsige Kr. Madsen; Du kan nok tænke at jeg i det Allermeste seer med helt andre Öine, og ligesaa lidt billiger hans Roes som hans Dadel; men han er nu engang din Authoritet – altsaa……
Hvad jeg imidlertid savnede i Brevet var din Mening om de iaar Tilkomne Billeder; Du nævner kun Petrus Ionat – det har kun værd paa Grund af Firmaet og Rammen,
-2-
(efter min mening) derimod omtaler Du ikke St. Agnese (og dennes Ramme) ei heller Christus med Biskopperne, ligesaa lidt som Restaureringen af Hermania Neergaards Hÿtteblomster og St. Antonio, der holder Barnet i Armene.
Udtalte Kr. Madsen Tvivl om Billedernes, [?c.Autorernes Authencitet?] Eller at Billederne vare Originaler? – Ringeagtede han [?Baklen] og Brueghel eller Tiepoloen? Bringes mon mange af den Slags ved Dörene i Kjöbenhavn? Hvad sagde man om de store Vaser med Herculesscener i Hautrelie?
At Sören ei kunde finde Johanneshovedet er mig ubegribelig og gjör mig betænkelig.
Alt hvad Du siger om Parken underskriver jeg; der er saa tilgroet at jeg knap kunde kjenne den igjen, havde havt i sinde i fjor selv at rydde; men der-
-3-
-til fik jeg ikke Tid; et opkald i Kjöbenhavn gjör mig altid melancholsk, og at boe derude i nogle Maaneder har jeg ikke Raad til, ergo lader jeg det være; heldigvis har jeg Photografier fra den Tid da jeg havde sat det istand indvendigt og især udvendigt.
Sören var for resten meget imponeret af Hr. Madsen, han skrev at han kunde ”forstaae at den ene af Herrerne var en god Kjender”. Jeg antager ogsaa at han er kunstkjyndig theoretisk, men Kunstelsker er maaske en anden Ting; Alt skal jo ikke være italiensk og fra Blomstrings Tiden. Naar man beklager Ens Forkjærlighed for Forfaldstiden er man [?] ganske paa det rene med Forholdene; Vanskeligheden eller Sjældenheden af et saadant Fund som en Mester fra det 14.de, 15.de, 16.de Aarhundrede og Vanskeligheden ved at fre Dem ud af Landet forhier Prisen umaadeligt.
Det skulde more mig at træffe paa Hr. Zahrtmann, maaske kunde det
hændes i Verona eller Florenz; ja nu er jeg atter i V; efter en Maaneds Ophold i München, den varmeste Maaned (August), er jeg vendt tilbage til min Yndlingsby. München er ret sympatisk og jeg havde Fornöielse af Opholdet; men næsten alle Bekjente vare borte paa Landet eller ved Bade; kun min Svoger var ene tilbage i Starnberg; men svagelig, rörer sig ikke af Pletten, saa tog jeg ud til ham et par Gange ugentlig, kjörte Söen rundt med ham saa dampskibene og saa tilbage til min Ensomhed, hvor dog de Wagnerske Operaer opmuntrede mig mangen Aften. Gallerier og Udstillinger er der i Overflod. Kong Ludvig I var en storartet Samler; i Architectur derimod har han splittet sine Kræfter for meget. Havde han opfört færre og större Monumenter, vilde han opnaaet större Resultater.
I dag har jeg afsendt 12 Photos, venter svar med Beskjed om disse og om det Ovennævnte.
Venligst Hilsen

Chr. Stampe