1887-01-09

Mappe 48 brev nr. 87

Søndag 9-1-1887

Kjære Agnete!

Længe har dit kærkomne brev ligget ubesvaret, det var så sødt af dig, at skrive til mig rigtig mange tak derfor. Capri nåede I jo ikke, men havde det jo rart i Pasilippa, hvor det må have været dejligt, daglig at vandre langs det evig foranderlige hav. Julen er vi rigtig nok kommet et godt stykke forbi, jeg havde så sikkert håbet, at få skrevet til dig inden den, men juleaften er i år næsten kommet bag på mig lige som på kællingen; og nu ere vi komne så langt ind i det ny år inden jeg får sendt dig min hilsen, men selv om den kommer noget sildig, vil du nok endda tage den for gode vare, kender jeg dig ret; du vil nu som altid være

-2-

så elskværdig, at bære over med mine skrøbeligheder. Det svundne år har været et såre bevæget år for dig, både med solskin og regn, du har havt en såre lang og svær tid; men som måske på sin måde har været til velsignelse; så sagde rygtet, at du ikke skulde slippe med den ene sygdom, men at der kom en anden ifølge fremkaldt ved tyfusen, men Gudske lov hører jeg, at det fortager sig igen, sådant noget er ikke at spøge med, jeg har jo desværre en del erfaring i så henseende, og så især i et fremmet land, jeg for min part vilde nødig give mig under en fremmet læges behandling; å! hvor det er godt du slipper for det, jeg mødte Thora forleden dag og hun fortalte mig det, du kan tro jeg blev glad. Nu er du og din mand altså i Roma, og vel for længere tid, så du rigtig kan få lejlighed til, at efterse den i krogene, for det |er| efter sigende nok værd; gid jeg var så lykkelig, men det er nok en af mine vilde

-3-

fantasier, som vel ikke bliver til virkelighed, i alt fald ikke så let. I begyndelsen af December havde jeg en rigtig hyggelig Thorsdagaften i dit gamle hjem, der var så rart og de vare alle så søde imod mig; men det var så underligt at du ikke var der, du har aldrig savnet når jeg |før| har tilbragt aftenen hos eder, men nu kan det jo ikke være anderledes. Jeg høre at hjemrejsen allerede bliver i Marts, det overraskede mig at det er så snart, men hvor det skal blive yndigt at ses igen; det kan nok være, at der bliver en pose at ryste.

Hvordan er julen gået, I have vel været sammen med en del kustnere, for skandinaverne har nok ikke holdt en samlet jul, som de plejer. Her hjemme have vi havt sådan en yndig jul, Ingeborg har været hjemme i 14 dage, hun kom struttende af sundhed, men vi nåede, at jaske hende noget af i ferien, men jeg håber hun snart tager det igen ude på landet.

-4-

Hun har det så godt hos sin forpagterfamilie og er så glad for dem, de 3 voksne døtre kvike og søde imod hende, så de have det ”bra roligt” på svensk.

Gid det ny år må blive et godt år for dig, jeg ønsker dig frem for alt, at blive rigtig rask og komme til kræfter, så din Skovgård en skønne forårsmorgen kommer sejlende ind til København med en sund og trivelig lille kone, som man sidst af alt vilde drømme om havde været syg ; jeg tænker mig eder vendende hjem med endnu gladere ansigter end i rejste ud, thi:

man rejser ud for hjem at nå,

thi bedst der er der hjemme.

Nu farvel for denne gang; mange hilsener fra fader og moder og alle herhjemme til dig og din ven; men især beder jeg dig modtage den bedste hilsen og ønsket om et godt år for eder begge fra din hengivne

Dagmar Olrik.

|Nu har jeg benyttet en ensom aftentime til at snakke lidt med dig, de andre vare hos bedsteforældrene, og så var her sådan en yndig ro da jeg havde fået de små til sengs.|