1865-06-21

Jeg skal besørge Bakkens saa godt jeg kan|

Onsadag 21 Juni 1865.

Kjære Stakkels Mand! der faaer saa mange lange Næter! ja hvad skal jeg sige, igaar Aftes vilde jeg have skrevet, Dit Brev kom om Formiddagen, men saa var jeg saa træt saa jeg ikke kunde; nu kom Dit andet, saa maa jeg strax give mig i Lav dermed. Vi har det da godt og igaar kom Tante Lotte ud til os. Cathrine kan ikke forstaae hvor Du er henne, hun har længtes efter Dig, men nu er hun jo allerede vandt dertil og taler ikke mere derom, men nyder Øieblikket. Drengene taler jo mere om Dig og de har ogsaa isinde at skrive, men nu er det vel ikke vandt, at jeg lader dette Brev vendte paa deres Epitsler, for nu er de jo i Skole. Joakim siger at H. Nutzhorn siger, der er en anden
●2●
der skal være Lære i Skolen, jeg spurgte om han hedder Brerdorf og det troede han nok. Titus er vist kommet til Nysø bed ham skrive mig til inden han kommer hertil; paa Grund af de andre Gjæster vil jeg gjerne vide det.
Ja! vi havde en meget rar Dag hos Fibigens, yndigt Veir OSV, Saa det var meget fornøieligt, vi traf der Holms med Catrines Jevnaldrende, den lille Sigrid, de var lige høie lige runde og de samme smaa stumpede Næse; de lignede virkelig hinanden, og saae godt ud sammen. Fibigers har det godt; vi spadserede henimod Strandmølledammen, det er dog en deel forandret siden vor Tid, men Smukt er der. Paa vor Vandring faldt det
●3●
mig pludseligt ind, at jeg egentlig ikke kan forstaae hvorfor Du leder om Motiv til Moltke, det fra Stokkerup med Egetræerne og Køerne, der samles til Malkning, synes jeg er udmærket; hvis der ikke er Vand derpaa, som jeg ikke husker, saa kunde der da udmærket godt være det til Venstre. Tænk lidt derpaa, jeg synes virkelig det er et godt [?Ialfald], det staaer for mig som baade Smukt og ogsaa Stort. Cathrine og jeg besøgte igaar formiddag [?Friedenneske]; det har vi længe skullet, men det er bestandig blevet opsadt. Jeg troer det fornøiede Benedikte at see hende; hvor hun er blevet gammel i den Tid jeg ikke hat seet hende, men hvor mærkeligt dog maa [overstreget: kan] mærke næsten ikke hun er
●4●
blind, hun legede med C. og talte ogsaa om hvor stor og Flink hun saae ud. Dit Billede seer dog nydeligt ud; det er kjedeligt at man saa sjeldent seer de gamle Billeder, det er saa morsomt, og naar man ikke saa dem seer dem saa glemmer man dem dog.
Nu kan vi vente Italienerne Een af Dagene.
Ja nu maa jeg nok hen til Lotte hun sidder ved Claveret og vil fritte mig til at spille [?] hævntogt.
Hilsner naturligvis til Tante og Elise og hvem Du finder hos hende
Din G.