1919-01-22

Mappe 20

Brev nr. 24

Bakkebo, 22. januar 1919

Kære Agnete!

Inderlig tak for Dine ord i anledning af husets overgang helt til Jer. Ja det har været et af båndene imellem os, men fordi dette nu falder bort, så føler jeg dog langt fra, som om et bånd bristede, heldigvis. Ja naturligvis er Du for mig fast sammenknyttet med huset, selv om jeg jo ganske vist har en lang række minder fra det, før Din tid. Men ved det Du der skriver, føler jeg mig beskæmmet, dels fordi jeg gerne havde kunnet faldet på, at sige Jer tak for den tid, og især fordi jeg egentlig ikke har fået sagt Dig

-2-

tak for den store gave til børnene.

Efter at jeg havde fået talt med Joakim, og fået det det var blevet afgjort, fik jeg ikke set ret meget til Dig, men jeg kunde jo have skrevet og ikke blot nøjes med at lade børnene skrive, især da deres breve vel egentlig var stilede til Joakim, skønt Du jo da var underforstået. Men jeg tror og håber, at Du ikke lægger vægt på, at jeg opfører mig så tosset. Du kender mig jo som den snegl, jeg. Er. Men nu siger jeg altså tak både for dette, og for godt og fredeligt sameje. Rigtig hjertelig tak! Når Du mener, at jeg har følt huset som en byrde, så må jeg gjøre indsigelse,

-3-

jeg har jo da ganske overladt alt besvær til Joakim, som trolig har taget den på sig. Jeg skal hilse meget fra Ingeborg, hun er jo med i takken, både for Dine venlige kærlige ord, og gaven til børnene.

Vi havde et fornøjeligt besøg af Niels i går. Han og de nygifte og Lilli kommer her på søndag. Skulde andre af Jeres børn have lyst til at slå følge, vilde det kun være så meget fornøjeligere. Kun vil vi gerne vide hvormange der kommer. Det vil sige, at hvis der ingen af dem kommer med *, så behøver I ikke at melde noget.

Din svoger Niels

-4-

• Kære Agnete

Jeg vil hellere sige omvendt, - at hvis ingen af eders unge piger kommer med, vil jeg gerne have et lille Bud, - maa vi helst faa et lille Bud om hvem af de 3 der kan komme eller om de muligvis alle kan komme – (jeg er vis paa, at al denne Tale om Bud eller ikke, er højst urimelig, I plejer altid at være overmaade søde til al Svaren).

Ja nu maa jeg ogsaa sige min personlige Tak for den store Pengegave til Børnene til dig selv, kære Agnete, jeg fik ikke udtalt den forleden, fordi Joakim endnu ikke havde talt med Niels, og jeg var lidt uvis om Sagens gang; det er saa mageløst kærligt af jer, der dog selv har saa mange Børn, at give saa meget til vore, og det skal du have Takken for ligesaa fuldt som Joakim! Tak ogsaa for Ebbes Besøg forleden Dag! Hvor var der hyggeligt og fornøjeligt hos Johan Thomas og Astrid! Lev vel alle!

Eders Ingeborg