Menu

Skovgaard

1867-08-24

Afsender

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

P.C. Skovgaard fortæller om ændringen i dampskibets ankomsttidspunkter, og at der heraf vil ske en ændringen i frekvensen af breve. Han skriver om vejret, og arbejdet med skitser. Han arbejder f. eks. ved bredden af Julsø.

Transskription

Himmelbjerget 24 August 1867.

I denne yndige fredelige Morgenstund da jeg er kommet temmelig tidlig op vil jeg begynde Dagen med at skrive til Dig min kjære velsignede Kone! Tak for Dit Brev og Dine Ord, de var og de er aldrig overflødige om ogsaa jeg jo vidste det og kunne sige mig det selv, saa er det ikke sagt at jeg siger mig det selv, derfor kalder jeg Dig min Medhjælper ikke fordi at Du skulde træde istedet for Herren, men fordi at Herren taler igjennem Dig, husk hvad der staar i Psalmen ”kom i den sidste Nattevagt i en af mine Kjæres Dargt og sæt Dig ved min Side” Jeg er glad, og har det godt, og er taalmodig, og til Bevis vil jeg anføre, at jeg igaar Eftermiddag, da jeg havde begyndt at male i et yndigt stille Veir, paa et yndigt Partie, X |X nede ved Bredden af Julsøe|, som der høres stort Held til at faae færdig, blev jaget hjem af de samme Fluer; de |ere| [Overstreget:var] ikke til at udholde naar de begynder; heldigvis først sent paa Eftermiddagen men paa den skjønneste Tid
●2●
kommer de, og saa tidlig om Morgenen, men før jeg er oppe, skal de ogsaa give. Igaar Formiddag fik jeg det væsentligste gjort ved et Partie ogsaa ved Søen, som jeg venter mig noget af, det er meget eiendommeligt vildt og ensomt - , i denne Formiddag haaber jeg at faae det færdig. Jeg har ogsaa snart Bugt med et simpelt men interessant Hedepartie, saa har jeg ogsaa malet adskillige [?Sensager], men min skjønne Skovsø - den første Skizze har allerede været en ”Hjerte Knuser” for hvem som har set den.
Det undrer Dig vel at Fluer ikke større end som saa kan gjøre det, men jeg vil sige Dig at de giver ogsaa Bonden derude [Overstreget: saa] med hans Hud saa han har ondt ved at arbeide, tegne kan jeg tilnød for saa kan jeg fægte med dem, men det kan jeg ikke naar jeg maler. Det vil være haardt [Overstreget: ?heraf] om jeg for sligt ikke skulle faae dette Billede men det skal maaske være mig en Prøve paa Taalmodighed, jeg ved det, du trænger
●3●
stærkt til at styrkes. Du kjender ikke Forholdene her min kjære G naar Du mener jeg kan flytte andetsteds hen, og at det kan være muligt at man kan blive forstyrret saaledes at Brevet netop ikke kommer med det Dampskib det skulde men med det næste, i at male kan man ikke forstyrre mig for saa er jeg ¼ mil herfra, og, naar Veiret har tilladt mig at male om Formiddag er jeg saa træt om Middagen at jeg ikke kan skrive, men nok herom, kun, skulle noget passere hvorom hurtig Efterretning er nødvendig, saa skal jeg lade telegrafere fra Silkeborg. Jeg maa dog endnu sige, at fra imorgen indtræder nok en Forandring med Dampskibet saaledes: at det kun kommer til at gaa 2 gange om Ugen, Du maa derfor være forberedt paa en mulig Forsinkelse, til jeg igjen er kjendt med Forholdet. -
Jeg kommer nu fra sidste Tour for idag ude paa Kollen, derude beder jeg helst min Morgen – og Aften Bøn, det er saa deiligt at se op i den store
●4●
Himmelhvælving. Det har været en god Dag. I Formiddag fik jeg,[?] ikke Billedet ganske færdig men nu skal det blot stemmes sammen saa dette betragter jeg omtrent som klaret. Da jeg kom hjem til Middag havde Frøken Friis med Fader og Søster været her og spurgt efter mig, det var kjedeligt at jeg ikke traf dem, men mulig ogsaa at det var ganske godt.
Denne Eftermiddag bragte jeg min Søe et betragteligt Skridt videre, Fluerne begyndte meget sent; som jeg sad ved Søbreden kom der en Heire flyvende og satte sig paa Bredden vel 30 Alen fra mig, den saa forundret paa mig til jeg gjorde en lille Bevægelse saa fløi den igjen. Skal jeg herover til næste Sommer igjen, saa maa jeg stille det saaledes at jeg kan have Eder med, men nu God Nat!
Søndag. Jeg vilde ikke lukke Brevet før jeg sendte det afsted. Vil Du sende mig 30 Rdl: adresseret til la Cour hos Dr. Fibiger i Silkeborg, - saa vil jeg nu skrive til ham og bede ham modtage dem og qvittere for dem. Lev Vel og hils Alle
Din Mand
(la Cour bliver denne uge i Silkeborg)

Fakta

PDF
Brev

Læsevejledning:
Foto 1 viser side 4 og 1
Foto 2 viser side 2 og 3

Himmelbjerget, Silkeborg
  • julsø
  • Himmelbjerget
  • Silkeborg

Mappe 6 nr. 14