1883-08-16

Østrøø 16de August 1883

Kjære Joakim!

Vær nu blot ikke storsnudet af Din ulvefamilie, som Du dog ikke må skyde, nej jeg har fået to oddere, det er dog meget bedre, ja oprigtig talt, synes Du ikke, at det er sjov, tro mig! til næste sommer, dersom Du så er her, så står Du hver nat, ”fra dagmåls tåger til solrøst dampe”, som Carl Gjellerup så poetisk siger, der er rigtignok ingen dødelig, der ved hvad det er, men det gjør ingen ting, man har kun en formodning om, at det skal være fra aften til morgen. Jo ser Du, samme aften som det sidste brev til Dig var skrevet så står jeg for odderen som sædvanligt, og som mindre sædvanligt så kommer den, og jeg skyder på meget nært hold med Onkels bøsse, og den bliver noget liggende og grynter, og jeg troede at jeg havde den, men så får den i sinde at springe ud imod padderokkerne, jeg sender andet skud afsted, og den gjør omkring og løber ind over engen og for-

-2-

-svinder, og jeg går hjem, gal i hovedet og fantaserer hele natten om at anskaffe en kanon, til at stå der nede, men da vi så den næste morgen gik derned, så lå den stendød lidt derfra, det var en gammel han med meget afslidte tænder og kun en klo på 20 tæer eller hvor mange der nu er. Da der efter den bedrift vedblev at komme spor der nede, så vedblev jeg at stå der og et par dage efter så jeg igen en odder, men i nogen afstand, så gik der længere tid inden jeg så nogen igen, men dagen efter at bitte Conrad blev døbt, da jeg havde stået der længe og var ved at gå op mod vejen, møder jeg såmænd en i rodende mørke under træerne, jeg så den først i ganske få skridts afstand og skød genast, så varede det en lille halv time, synes jeg, inden krudtrøgen fortrak, men da jeg igen kunde se, lå den skam på pletten, og der var ikke meget liv i den tilsyneladende, den havde skuddet i hovedet, men ikke desto mindre varede det dog længe inden det vilde slippe den,

-3-

det må være nogle sejlivede nogle. Det var til forandring en ung hun. Den første var 1 alen og 21 tommer lang med halen med, og denne 3 tommer kortere, men Døven der flåede dem, har halet skindene tre kvarter længere, hovederne er naturligvis anbragt i myretuer. Siden har vi haft så dårligt vejr, at jeg ikke har stået der nede, og der er sådan en oversvømmelse på dens stier, så jeg kan ikke se, om der kommer spor mere. Forleden kom høstfolkene til at forstyrre en rugende agerhøne, Onkel tog æggende og lagde dem under en høne, der var ni, og i dag er der kommet fire kyllinger, de andre æg bliver ikke til noget, det bliver morsomt dersom kyllingerne vil trives, det er nogen nydelige nogen.

x En kylling er død. Her er ellers en stor flok. Igår den 17de fik vi 8 urfugle.

Det er noget væmmelig noget med dette brevskriveri; jeg mener skam ikke at Bastian Lepages storhed vil tabe sig, men at han for os, Dig og mig og formodentlig også flere, intereser mere, på grund af hvad han er for os, hvad han lærer os og tiden, end han vil gjøre i senere

-4-

tider, og at Du af den grund stiller ham en smugle for højt i modsætning til Barris, som Du er lidt uretfærdig imod, fordi Du ikke ser tilstrækkeligt på ham, fordi han ikke har sådan noget bestemt at lære Dig; forstår Du mig nu. Du kender da vel Barriass gruppe i Tvilleri haven, men den på salonen var meget bedre, i hvor vel den anden også er god. Nej Bastian L. behandler såmænd sit æmne lige så godt som Barrias sit, men Adam og Eva med Abels lig er en større opgave end et par landsbyfolk. Von Hysum er i det mindste ligeså dygtig på sit felt som Rafael på sit, men der er dog ingen tvivl om at R. er den betydeligste, og det fordi at de opgaver han kan tumle er betydeligere end dem V. H. kan tumle. Hvad den franske billedhuggerkunst i sin helhed angår, så synes jeg virkelig, at der i den er mere friskhed og pust at det som gjorde renaisanse tidens kunst stor, en der er i malerkunsten, men det er måske lidt i modsætning til vor billedhuggerkunst, som lider en

-5-

smugle af kedsommelighed. Nå lev nu vel. Din Broder

Tak for brevkortet. Dersom Du kan for varme så hils Zartmand stormordentligt.