1885-12-23

mappe 47-57

Knapstrup den 23 December 1885

Kjære Hr. Skovgaard!

Det var i Sandhed en stor Overraskelse De beredede vort Huus i dag ved at sende os Deres Kort, og jeg iler med paa hele Familiens Vegne og mine egne Vegne, at bringe Dem vores alles hjerteligste Lykønskninger til Deres Forlovelse, til at De har bortgivet Deres Hjerte og faaet et lille Pigehjerte i stedet.

Overraskelsen var næsten overvældende, og fremkaldte et udbrud af [?] næsten alle de som vort Sprog og flere fremmede Tungemål indeholder; men saa traadte videbegjærligheden frem: Hvem er hun? Mon hun er ung? Mon hun er smuk?

Ingen kunde svare; men én

-2-

Ting var man paa Forhaand enige om: ”Hun maa være sød og elskværdig”!!!!

Saa nu beroer det paa Dem, ærede Ven, om De vil bringe ro i gemytterne ved at give Deres Venner lidt nøjere Underretning om den Dame som har vunden Deres Kjærlighed. Lad os ikke vente for længe.

Og naar vi i den Retning er bleven tilfredstillede, saa hænger vi paa igjen og spørger: Hvornaar vil De vise os hende? Det er jo især os Gamle, som ere noget imbecile og sjældent kommer hjemmefra, der især reiser dette Spørgsmaal; at vi ønsker at se Deres Forlovede, vil De vel finde naturligt; og naar De vil være saa venlig, at stille os det i Udsigt, saa skulle vi fra vores Side væbne os med en passende Taalmodighed; thi vi kunde da skønne saa meget, at

-3-

nu i Deres Forlovelses Hvedebrødsdage og i Vinterens Hjerte, vil De ikke begynde et Vinter Felttog herud paa landet; men længere l hen l naar Dagen længes, Solen varmer og Vaaren begynder at smile, saa bør vi jo nok haabe paa, at De i Selskab med Deres Hjertenskjære vil besøge Deres gamle Venner paa Knabstrup?

Gid De nu imidlertid maa leve glad og Lykkelig! De venligste Tanker og Hilsener ville følge Dem fra os alle, og paa alles Vegne udtales af

Deres hengivne F. Lunn

PS. Hils Deres gode broder og beed ham ”at gjøre ligesaa”