Personer
Frederik Lunn
Frederik Carl August Lunn (1808-1886), søn af major, cand. jur. Willars Knudsen Lunn (1775-1865) til Knapstrup og Dorthealyst, kendt som fremavler af Knabstrupperhestene. F.C.A. Lunn var gift med Geske Catherine Resch (1813-1901). Deres søn Villars Knudsen Lunn (1845-1921) drev fra 1873-86 som forpagter Knabstrup Teglværk og 1886-97 som ejer. Han studerede polyteknik og senere jernbaneteknik i England og ejede en række gårde: Tørnvedgaard, Aggervold, Hegnholt og Søgaard. 1890 til 1914 landstingsmand.
Referencer
Harald Ditzel: "En kunstner i svøb," Skovgaard Museets Forlag, 1971, s. 247.