1854-06-29

Mappe 12 nr. 6a

Venedig d. 29de Juni
For lidt siden havde vi den Glæde at modtage Deres Brev, ja gide vi, i stedet for at skrive kunde flyve selv af sted, og igjen leve en lille Tid sammen paa Landet, ved Comosøen, hvor De nu agter Dem hen. I Grunden har jeg tænkt mig det og glædet mig dertil, lige fra vi reiste hjemmefra, thi det gaves mig som Dem, skjønt jeg har usigelig Glæde af alt det Skjønne og Storartede man seer og nyder paa en saadan Reise, og maaske mangen en Gang vil længes derefter, saa har dog det Fremmede i Længden ingen god Indflydelse paa mig og jeg føler hvor stærkt jeg hænger ved det Hjemlige om ogsaa man ikke tør indlade sig paa Sammenligninger. M. derimod føler sig igjen hjemme i Italien, uden Varmen her begyndte, det er ligesom de varme Solstraaler nu først har opklaret ham, hvad han saa længe her har søgt og ikke kunnet faae fat paa. Næsten hver Dag opstaar der nye Ideer, og det vil see galt ud med vor Bortreise herfra, naar han ikke snart siger Stop! Siden De tog herfra, har han overarbeidet sin Canal mere til Tilfredshed og paatænkt et ganske
-2-
nyt Billede. De to Thereser knælende sammen paa en Bedestol, naturlig Størrelse, og har allerede malet Skizze og tegnet dem af paa Lærredet. Naar blot det vil Lykkes at faa fat paa Deres Therese igjen. M. var for et Par Dage siden derhenne for at see sig for, og om mulig, i det Øje med, at leie Deres Værelse paa en kort Tid, men Værelserne var bortleide, og Therese fandt i et saadant Grue og Spektakel med en Fyr, om det var den gamle eller en nye vidste han ikke, at der var Tanke om at tale et fornuftigt Ord med hende. Vor Therese er virkelig en net Pige, saa frisk og sund og altid glad og det gaar ret godt med Poul og hende. Stor Nytte gjør hun just ellers ikke, og i Kjøbenhavn vilde jeg ikke have hende, men her kan man jo nok lade det gaae sin skjæve Gang. Jo, vel er her lunnt nu 21 Grader Reamur er vor stadige Temperatur i Værelserne. Det ene Klædningsstykke forsvinder efter det andet, men sove! Der er snart ikke mere tilbage og endnu 4 Grader skal det stige. [?Bastbuchs] Raad i Henseende til Vinduers Oplukning om Natten, har vi rigtig nok forandret dertil at vi lade det på den lille Mellemgang staaae aaben og vor Dør dertil, og vi befinder os alt vel derved. Forleden Aften havde vi en snurrig Scene. Da Klokken næsten var 12, og vi paa det nærmeste til at sove, ringer det paa Døren, og Marstrand som er nysgerrig efter at see hvem det kunde være, titter ud af det lille Vindue til Porten og ser 2 Gendarmer og to civile Personer. Vi var meget spændt paa, hvad det skulde betyde, og de Gamle som sov stod
-3-
ikke op. Efter nogen Tids Forløb, tager de selv en Nøgle og lukker op, gaar ind i Kjøkkenet og lidt efter kommer Signora Marie stolprende op ad Trappen med dem alle. Jeg begyndte at blive ganske løierlig til Mode, og da M. tittede ud ad Døren, for at see hvad det skulde betyde, trænger én af Fyrerne sig paa og kommer lige ind i Soveværelset til os og forlanger at se M´s Opholdskort og Pas. Det blev ham betydet, at han maate forføie sig uden for Døren, og vente til M. fik lidt mere Klæde paa. Da de saa havde faaet Papirerne, forføiede de dem bort igjen, og Signora Marie sagde at saadan var Skik her, at Politiet hvert Halvaar kom og undersøgte de Fremmedes Papirer. Synes Du ikke det er et godt Bidrag til den østrigske Høflighed?
Poul spørger jævnlig om Skovgaards endnu er i Padua, og om de ikke kommer tilbage til Venedig. Et Par Dage og Nætter har han været Temmelig uskikkelig, men det var en Finger der bulnede slemt, og nu er baade Humeuret og Fingeren bedre. Han gjør adskillige Forsøg paa at snakke med Therese, og med det mest nødvendige kan han gjøre sig forstaaelig! Han vilde snart lære mere, naar han havde en bedre Læremester end mig. Vort sidste Brev fra Hjemmet har ikke bragt noget Nyt, der kunde interessere Dem med Undtagelse af et Udsagn af Hornemann at der til Dato ikke var Spor af Cholera. Den 20de Juli skal her være en stor Fest, og den bliver vi her vistnok endnu over, saa jeg haaber endnu en Gang at høre fra Dem her, og Brev skal De ogsaa faa saa snart vi veed Deres Adresse. Og gid De maa leve ret vel og gjøre en lykkelig og fornøielig Reise, samt bevare Mindet om vort Samliv her i et ligesaa fornøieligt Lys som vi. Og saa paa glædeligt Gjensyn i
-4-
det gode gamle Danmark.
Deres Grethe Marstrand

Mappe 12 nr. 6b

Adr. til P.C.S: p.rest.Milano
Venedig d. 29de Juni 1854
Kjære Skovgaard. Tak for Brevet og her er Svaret. Vi længes meget efter at høre fra Dem og som det synes har De det jo fortræffeligt og er alt godt avanceret og det er tappert i denne Hede. Her faar vi den ordentlig og vi tager det ene Klædningsstykke efter det andet af os, saa vi kunde nu ikke godt kaste mere, men det behager mig meget, Grethe mindre, hvorimod Poul befinder sig allerbedst naar han er splitternøgen. Alt hvad De har set vil De nok faa Glæde af og hvad De skriver om Moretto kunde nok lokke mig til Brescia. Thi med vor Plan om at gaa til Largo di Como er det vist usikkert.
Jeg har taget bedre fat paa Arbeitet og bliver næppe færdig før Julis Ende, saa vilde vi tage til Tyrol og opholde os der en Maaneds tid og saa hjem, men nogen bestemt Plan er denne ikke heller. Som
De ved holder jeg ikke af at lægge Planer og jeg følger dem næsten aldrig desværre. Jeg har helt omarbeitet Gondolscenen med Tigges baadene, og den er nu god, saa Jeg har faaet Lyst til ham. Dernæst maler jeg et Billede af de 2 Tereser – begge knælende ved en Bedestol. Halve Figurer. Vor Therese er virkelig en deilig Pige, som vi har Fornøielse af, altid glad og frisk til mode, griner og støier med Poul og giver mig mange yndige Motiver med sinde smukke Bevægelser.
-2-
Saa skal jeg endda have en Munk i naturlig Størrelse, saa jeg endog ikke faar det andet Motiv i stand, hvortil jeg for øvrigt har gjort Skizze og nogle Forberedelser og agter at gjøre flere – naar bare den Tid slaaer til. Men det var nu nok om mig – Af Breve fra Hjemmet veed jeg intet videre at fortælle end at der ikke er Spor af Cholera endnu. Et Brev til Dem fra Academiet sender jeg poste restante til Mailand, hvad kan AK skrive Dem til om etc! Har vist lagt en Snare ud for Dem. Jeg har ved Tanken om at De mulig har gjort Dem til Medlem! Det var en Rar Tid ogsaa for os at have Dem her og det er glædeligt at vi gjensidigen har denne Mening, desto mere Sandsynlighed bliver der for at vi kommer til at lave ret meget fortrolig sammen i Kbhavn, hvilket baade Grethe og jeg ønsker. Det er saa nødvendigt at Kunstnerne leve sammen, den ene støtter den anden, man trænger til at faa et Skup, naar man som jeg staar og vakler hid og did og ikke veed hvad og hvilket, saa gjør en Ytring fra en sympatisk Sjæl Udslaget og giver Skuppet, som lader Dig føre af sted paa en god Vei, idetmindste et Stykke Tid. Kunde vi blot faa Titian og Poul [Paolo Veronese] for Øie engang imellem hjemme, ja og saa Dig, deilige Menneske og
-3-
andre Deiligheder – dog maaske det skal lykkes mig ogsaa hjemme at faae en fuld Nydelse af Livets Skjønhed. Det er mit inderlige Ønske i alle Retninger, at lære at blive tilfreds med det Ringere Inden De forlader Mailand hører vi nok et Par Ord fra Dem hvor De sætte Coursen.Ved Lago de Como var Guerlitts ved Varama Bellagio – Villa Sammariva til Canobia eller Caddenobia ved Lago Magiore, er der vist nok deiligt og Tænderne løber i Vand efter at smage de [?] Æbler.Jeg gjør dog vist alligevel den Tour derned. Maaske Yttringer af Dem derom kunde gjøre Udslaget, F.eks. hvis Heden ikke var for trykkende og andre passende Hensyn tages efter det Bekjendtskab De har til Grethe og Drengens Fornødenheder.
Hils nu den kjære Georgia og gid de ret maa være vel tilfreds for at kunne have rigtig Fornøielse og ogsaa vel-tilskinds- et Skind der transpirerer – og en god Mand til [?] I dag er her en stor Fest, St Peders og Pouls Dag, men vi sidder inde og gjør dog vel i Aften en lille Excurs for at see en Slags Illumination som Theresa siger der er på Riva: bella belare [?pulitas], Himlen bevare Dine og Mine Øine – de smerte mig – jeg vil haabe det er forbigaaende, maaske Varmen er skadelig. Lev nu vel kjære Folk og tænk paa os.
Poul saluterer.
Din hengivne W. Marstrand