1883-06-06

Mappe 18 nr. 23a og b

Frederiksborg 6 Juni 1883

Kjære Joakim!

Du er vist ikke fri for at være spændt på hvordan det er spændt af med lejligheden, medmindre nogen af de andre har givet Dig besked, det er en skam, at jeg ikke har gjordt det før, om forladelse. Det blev da hverken den ene eller den anden af dem jeg skrev om, for der kom andre som nok vilde leje halvårsvis, og af dem syntes vi meget om en manufakturhandler Kjærulf som har butik på Østergade, ham blev det så, vi afgjorde det føren der var kommet noget svar fra Dig, da vi fandt at dette var langt at foretrække, end det andet roderi, nu håber jeg også, at Du må være tilfreds. Det lod til at være en yderst skikkelig og medgjørlig mand og en snakkesalig og noget pjattet men også vist meget skikkelig kone, samt en datter som jeg kun lige så, så jeg tør ikke sige noget om hende. Penslerne tog jeg så nær det var muligt at komme din ordre, jeg tømte næsten hans beholdning, men det har jeg vist skrevet om, de kaldes ”Brosses fil de fer”, om der også skal pinceaux

-2-

til, det ved jeg ikke, og han lovede at sende når der blev skrevet efter nogle, hans ad. Var meget vigtig og det var Rue Pigalle. Jeg er som Du ser i Frederiksborg, og bliver forhåbentlig færdig med [?Schwarz] billede.

Hermed! Salonen er en gammel ting at tage fat på, men jeg får vel gjøre det. Den første dag mødte jeg ligestraks Zako, og han trak rundt med mig til de ting der var noget ved, for han havde været der dagen i forvejen og havde søgt ud; og så ser Du! derved fik jeg jo straks et meget gunstigt indtryk af den, men da jeg så den næste dag gik på egen hånd og søgte nøjere efter, så opdager jeg, at jeg også havde set alt hvad der var værd at se, og så gik jeg et par dage og så mig rigtig ædende gal på den, og sendte et skrækkeligt arrigt brev hjem til Cathrine, men det var nu en skam, for selvom at den franske kunst ikke ganske fortjener det voldsomme ry der er gået af den, så var der jo alligevel ganske fortræffelige ting, Bedst synes jeg billedhuggerne stod, og i det hele taget har jeg fået meget respekt for den franske billedhuggerkunst, den havde jeg nu ikke ventet mig noget vidre af, og så er det morsomt at

-3-

billedhuggerne jo næsten også er de bedste malere, sådan havde Mercie (det var første gang at han havde et maleri udstillet) et portræt og en Venus figur, der var ganske fortrinlige, med en kolorit, glimrede, man følte blodet strømme omkring i fru Venus så det var en fornøjelse. Ligeledes havde Falguieres, der jo også har et billede på Luxembourg, et portrait, der hang som pendant til et af Edelfelt, hvilket det aldeles knuste, det var fortrinligt, Edelfelts var for resten også skidt, og så havde han et billede af de døde som Svingsen har dræbt, det er det moderne arbejde jeg har set, som kommer Rembrandt nærmest, det bøjer jeg mg dybt for, om end ikke så dybt som for Rembrandt, der er opfinderen af de farvetoner, og som jo naturligvis i det hele taget bær prisen. Dubois havde gode portrætter, men jeg sætter dog et par af Delannay meget over, han er brillant. Det maleri som interesserede mig mest, og som jeg stadig søgte hen til var dog Bastian Lepages`s, en bondekarl der [?] ja jeg vil ikke beskrive det, for Du kender ham jo, og dernæst en dugfuld morgen af Breton, en eng med en grøft og bakker i det fjærne, på den ene side af grøften en karl og på den anden en pige, de snakker saammen, bagved køer og midt i billedet selve solen

-4-

strålende, skinnende og spillede så det var en lyst og spejlende sig i grøften, men sådan en morgenstemning og glød hen over græsset, og sådan en fugtighed og kølighed, å! ti stille. Af landskaber gjorde jeg mest af et af Binet, jeg kan ikke huske om Du nogensinde har omtalt ham, det var meget smukt, men ikke det mindste fransk, dersom der var nogen dansk der var dygtig nok kunde det såmænd ligeså godt være gjort af ham. Jeg mener naturligvis deciderede landskaber, for Bretons var begribelig- vis bedre, Binet var rigtig tilgavns til at holde af, men Breton til af falde helt hen i beundring af. Werenskjold havde et par små ting, halvt landskaber og halvt figurbilleder, det var noget af det allerbedste på salonen, i alt fald det ene, der var dejligt solskin, luft i masser og brilliant udelys, og så var det smukt og i høj grad ælskværdigt. Slott var også en af dem jeg syntes aller bedst om, men ham kunde Du jo også lide, Carins billede skulde efter de vise folks sigende være så herligt, men jeg forholder mig dog noget kølig over for det. Det betydeligste der, synes jeg dog, var en marmorgruppe af Barvias, forestillende Adam og Eva bærende Abels lig.

-5-

Mappe 18 nr. 23 b

D. 7ende

Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt dig om den portrait udstilling jeg så, den var næsten bedre end salonen, der var Dubois henrivende billeder af hans to børn og seks portraiter af Bastian Lepage, de var meget mærkelige, for det var jo næsten seks Holbeiner, jeg synes nok at han havde efterlignet H. for meget i nogle af dem, sådan rundede det ene slet ikke omkring den kind der dannede konturen, men var flat og endte med et skarpt hjørne, på den måde skal man dog ikke efterligne H., men nok i at lægge hovedvægten på en så skarp og dybtgående karakteristik som mugligt; og i denne henseende var de rigtignok forbavsende. Ja nu er lyset lige ved at brænde ud. Jeg skal hilse fra en elendig med tandpine plaget navne til dig. Godnat. Jeg så også et par udstillinger af to impressionister, Renoir og Pissarro, der var skam meget godt

-6-

ved dem, men jeg vist skrevet om Renoir, og de lignede hinanden meget. Så så jeg da også Stewarts samling og er storartet førtjust af Fortuny, og jeg synes skam også got om Misettis eller hvad det nu er han hedder. På portrait udstillingen var der også et brilliant portrait af Ingres, det fik jeg da fotografi af og ligeledes af et af Bastian L.s, der var også et morsomt portrait af Henner. I dag har vi fået regnvejr, jeg skulde gerne have haft en dags solskin endnu til Schuers billede jeg kommer vel til at bikse lidt ved det efter hukommelsen og så lade det slæbe af, da jeg må se at komme til Østrøø lidt snart. De har det godt der. Jeg har anmeldt det billede til sommerudstillingen, men ved ikke om jeg tager anmeldelsen tilbage. Hør kunde Du lade mig vide noget vigtigt om hvor længe Du bliver i Italien, så vilde jeg være Dig

-7-

meget taknemmelig,

Mappe 18 nr. 23a

For ser Du dersom jeg skulde komme ned til Italien til efteråret, så skulde det kun være for at komme medens Du er der, og hvis Du så måske rejste et halvt år efter, så sad jeg der alene; jeg vil nu igrunde langt hellere vente et par år men dersom Du kunde love at vi kunde være længe sammen dernede, så var der dog en lille mulighed for at jeg kom. Da jeg kom

-8-

fra Paris var udstillingen endnu åben, det var heldigt, jeg blev af den meget bekræftet i det som jeg havde lært i Paris, at det som vi mangler af luft og klarhed, netop impressionisterne og fremfor alle Fotuny har så meget af, men for resten også andre. Viggo Pedersen billeder stod meget godt på udstillingen for eksempel det store det havde haft sådan en væmmelig bræk kulør på luften da jeg så set i atelieret men nu var der ikke noget i vejen. Hilsen Din broder