1896-01-23

Mappe 53-11

Siena 25.1.96

Kjære Kone! På vejen fra Poggibonsi så vi sådan noget som det her ovenover, en gammel fyr ville at vi endelig skulle se den by (ud ad vinduet) han kaldte den Monte Reggions (eller så) men der var meget andet dejligt uden for vinduerne. Gamle bygninger over den lille flod som slynger sig igennem det sollyse landskab af okkergul røde høje, der blinkede mellem nedrevne stykker klippe af porøs, forhullet grågul klippe, lange popler, stynede morbær, vedben med store blå frugter på ruinerne, bare banker med [?] gyvel, olivenskråninger, Du ved de kan stå klare som sølv, hist og her med mørkegrønne stænk, hvor resten af bladene ses. I morges før solopgang, tog vi herfra til ST. Gemignano, dengang lå det alt med rimfrost og blålige skygger. De blå bjærge med sne sås af og til, især fra muren om S.G. lå de som en lang kæde, der sad vi og bagte os i solen. Køllenmisse knude

-2-

holder nu derude og ryster sine klude, måtte jeg sige til mig selv. Vi mangler blot firbenene og noget grønt hist og her for at føle den velsignede vår. I det fjærne havde vi set byen med de mange tårne hæve sig og brede sig som et lyserødt fænomen, nu vi var i den ragede tårnene til vejrs med så klare farver, så det var ganske aldeles, og de mure vi lagde hænderne på, lyste så klare og kraftige både i skyggehullerne og lysere på overfladen, så jeg slet ikke havde husket det kunde være så klart. Vi så der især en tidlig gotisk riddersal, men også gode og velbevarede billeder, Barnas var gribende kraftige, han der slår Jesus på munden f. ex. Og der hvor Jesus bliver forhånet, og sidder så ganske ene i denne kreds af brutalitet og arrighed, og der hvor han gribes, og alle de hjælme og spyd virker alvorsfuldt. Gerlandios fresko er velbevarede og smukke i farven.

Der var en lille have mellem murene, der bagte solen ned mellem oliventræer, kusken plukkede en dusk til os. Den eftermiddag i Sienna har

-3-

ovenpå alt vort arbejde i går og i dag med at se på kunst, tilbragt med at gå og se på solnedgang bag bjergene, højderne (de langstrakte linier) som først var gyldne som Claude Loraines billeder, siden rødmede de og de fjærne blev violette, eller der hvor sollyset faldt, rødmede siderne, så faldt aften på, og klokkerne ringede solen nede. Domkirken med det herlige Zebratårn stod som en top over det hele. Jeg kan meget bedre lide kirken denne gang, tårnet er jeg ganske væk i. Men sidst havde jeg læst mine værker dårligt, jeg har fået meget mere at se denne gang. Blandt andet også en gammel græsk bibel eller sligt, dvs. bindet var nyt oprettet i forgyldt sølv, og imellem var der flere billeder i forskellig form, vist emallie med sølv. Vi kunde ikke få den at se indeni, for ved lys kunde den ikke tages frem, men det ydre er også det bedste. Manden der viste os den, viste os også andre ting og talen faldt på krigen mellem Sienna og Firenze, han pralede med at S. havde vundet i et slag (jeg husker ikke hvilket). Fjenderne var mange flere, men vi vandt. I morgen rejser vi til Peruga.

-4-

Det første mærkelige vi mødte her, var den romerske Ulv, S. har været provins af Rom. Den findes alle steder her, jeg har set den fremstillet i kamp med Forringes løve. Nu husker jeg ikke hvor. Ulven ser glubende ud fra rådhusets høje hjørner, og fra tårnet, den står på søjler rundt omkring. På denne årstid vifter her ikke så mange brede hatte, men ellers er her som er det kun for et tarveligere sted, men her er godt. Å, det var det om du var med, men det tør jeg ikke sige, så tror Du jeg ønsker dig fra de 7. Mon Peter har fået mit brev herfra, og mon Catrine har fået mit brev fra S. Gemignano? Jeg længes efter brev i Rom. Det er dog mageløst vejr vi her hidindtil har haft med os lige siden vi tog over St. Gothard. Her har jeg købt en del fotografier, der er så meget jeg har brug for. Noget har jeg tegnet, det skal jeg lægge farver på her i Civita. Nu Gud i vold du kære, og alle vore børn, hils dem og kys dem, hils alle i huset, på Thorvaldsensvej og på Øen, hvor vi skal holde forår til maj om vi får lov, enten det så regner eller sner. Her er også romerokser for plov, og får og dejlige geder, de sidste kravlede om på den klippeside med akantus