1882-10-13

Mappe 43 nr 3 1882

Brunnen 13 Oktober 1882
Kjære Cathrine!
Ved lejlighed kan Du hilse la Cour fra hans motiver her, særlig formeller, ”de to bådhuse med de to popler” ” Uri Rothstock”, og ”udsigten over [?] udløb til [?Pilatus] ” deres complimenter. I nat har det regnet i dalene, altså sneet på toppen så selv Mytherne og Frohnalp ja selv denne lille top er sneklædt.

Her Uri Rothstock bag skyerne. Schilers sten ad Buochserhorn til

Er Du så med. Det er tegnet ud ad mit sovekammervindu. Dette hotel er det næstsidste her på vejen til Flüelen. Den franskmand, som jeg vist har fortalt dig, jeg ikke kan forstå, det er en farlig morsom fyr (han er nok svoger til impressionistføren Manet) Du skulde høre ham snakke, eller rettere se, for det er en hel komedie, når han har udrullet en sætning, ser han med et eller andet passende udtryk på V.P. ventende at han skal le eller i det mindste smile, hvilket Viggo imidlertid ikke gjør, da han endnu er i færd med at tygge på
-2-
det. Forleden havde han skudt en ravn et eller andet sted på udflugt, så pillede han den, skar kløerne af den og bad en kone stege den, udgivende den for en and, og konen gik i tøjet og han åd den. Se det var nu endda ikke morsommere end man nok kan holde det ud, men Du skulle se ham fortælle det, i hans mund eller rettere ansigt krop og fingre var det skam en morsom historie. Så kasserer han næsten alle de grøntsager og kartofler som han får til kødet og sommetider det med, og så griner han pigen lige op i ansigtet, og hun er en skikkelig bondepige som griner med, jo han er god, og så gjør han det alligevel med en vis gratie, i alt fald med sving. Det værste er når han taler tysk, for han lægger eftertryk på alle de sidste stavelser, så jeg tykker det lyder så ræeligt. – I dag havde vi en dejlig urolig solnedgang med dæmpet mørke eller skygger over det hele, kun solskin lige på toppen af den største Mythe, d.v.s. nogle minutter, en anden tid var solen på Axenberg, Den 14de. Det er ikke rigtig at sige at franskmanden griner, fordi det er netop et sådan morsomt kort ha ha ha ha han har. – Jeg bruger [?tamasjanderen] til mavebælte dertil er den ganske udmærket. Den 15de. Vel regner det i dag men jeg har såmænd været begunstiget af vejret her, næsten hver dag et yndigt solskin. Det har været ret heldigt at jeg har haft lidt mavepine, for så har jeg mere tålmodighed til at vente på at Viggo skulde blive færdig med sit billede her, jeg skal
-3-
sige Dig at når jeg ikke arbejder kommer jeg til at (med et frækt ord) kede mig hvis jeg da ikke er lidt doli eller ligefrem rejser, hvilke to ting man jo også nok kan blive ked af. I går var vi en herlig tur til Sonnenberg, Du ved vel det er et hotel som ligger højt lidt skråt over Schillers sten, eller rettere lige over Rytli. Vi sejlede, nej lod os ro, over søen, gik så i siksak op til Rytli, derfra atter i siksaak op til hotellet, hvor vi sad og nød udsigten, bagende os i solen. Da vi havde nyt en let forfriskning, dvs. cafè complet (min kaffe var nu næsten bare mælk), gik vi ned til Treib, en yndig vej og så med dampskib hjem – Imidlertid! mit hjerte er på den anden side alperne, jeg kan ikke sige at mit liggende fæ er der, for vi har endnu ikke sendt kofferterne i forvejen, hvilket vi tænker på at få gjort, men som sagt mit hjærte er der alligevel, og det bliver vel også snart alvor med, at vi selv kommer der. Du må hilse Faster så meget og sige, at hun skulde jo også haft brev, jeg havde tænkt at lægge dette i hendes confolut, men da jeg ikke har stof til mere end et brev og jeg først var begyndt på dette og jeg ville ikke lade det ligge, så voila! Vi kommer såmænd ikke til Firenza den 20de., især hvis vi bestemmer os til at besøge Venecia, hvilket afhænger af månen, dvs. hvis den ikke skinner, tager vi bestemt ikke dertil, i modsat fald kan vi tænke på det. Nå jo altså, nu en af de første dage når vi vel over de høje fjælde, og så ned til alle tre søer. I Firenze håber jeg at få
-4-
noget at høre hjemme fra, om Du er kommet i det med Schwarts, om Du ved noget om Niels osv. Hvad dog den elskov kan gjøre, nu sidder Viggo og maler den ene side fuld efter den anden til sin mø, og jeg må spekulere og tænke mig om for i løbet af flere dage at få de reglementerede fire sider fulde, men han har nu også naturlige anlæg for skriveri. Hør Du har ikke skrevet på listen, hvad Nicolo hedder, så jeg ved ikke, om det er Nicolo, og hvad hans beværtning hedder har du heller ikke skrevet, og hvorpå skal jeg kende ham fra de andre? Nå jeg skal til at hilse ham fra Eder, ved jeg heller ikke hvordan jeg skal betegne Eder til forskel fra andre danske, kan jeg sige de som spiste riskage, eller hvad var det. – Nu kommer der forhåbentlig ikke flere breve fra mig til Danmark fra denne side Alperne, så det kan være I en lille tid må nøjes med hvad I har fået. Lev nu vel og hils alle så meget nu har jeg naturligvis meget nu har jeg naturligvis nydt Emmys kager, smuldret fik forellen her i søen, vi kan nemlig spytte lige ned i den.
Din broder Joakim