1854-12-05

Mappe 12 nr. 10A

Kbhvn d. 5te December

Kjære Georgia!

Det blev rigtignok en utilgivelig lang Pause i vor, saa godt begyndte Correspondance, men – seent er bedre end slet ikke – mener jeg, saa lad mig da haabe at De tænker ligeledes og ikke tillægger vor Tavshed nogen udeltagende Grund. Vi have paa anden Haand dog oftere hørt fra Dem, og saa temmelig fulgt Dem, baade i ondt og godt, om De ogsaa har hørt lidt om os, veed jeg ikke, og [?] jeg derfor begynde med at takke Dem for det Brev, De efter min Opfordring sendte til München, og som jeg ganske rigtig modtog, dog først i Hamborg, da vi, som De dog mulig har hørt, ganske forandrede vor Reiseplan, og slet ikke kom til München formedelst Cholera og andre Tilfældigheder. Snurrigt nok kom vi netop til at følge Rhinen, som vi egentlig havde forsmaaet saagodtsom ligefra dens Udspring op til Cøln. Den sidste Tid i Venedig var jo lidt drøi fordi Poul havde det saa daarligt, og da jeg antog at der var Luftforandring vi trængte til, blev Afskeden fra alt det Skjønne man der havde levet sig ind i, mindre svær end maaske under andre Omstændigheder.

-2-

Jeg bliver dog ganske øm om Hjertet naar jeg seer Billederne eller Photografierne derfra; og ønsker ofte at kunne gaae lidt hen paa Piazzattaen, eller gjøre Tizian eller Poul et Besøg – dog – det er deiligt at være hjemme, og jeg føler mig inderlig tilfreds og lykkelig derved og i Erindringen om Alt det gode jeg har nydt! Nu stunder det snart ad den kjære Juletid, og jeg tænker at dette Brev vil naae Dem i Rom forinden, og bringe Dem ogsaa vor Julehilsen. Poul glæder sig allerede meget til et [?] Juletræ, naar han ikke er alt for meget ”Knaldhætte” – dog kan jeg ikke sige andet end at han Gudskelov er meget flink og til stor Glæde og Underholdning tilmed for sine smaae Knaldhætte Tilbøieligheder. Han taler ofte om Skovgaards og ved at fortælle en heel Deel om Venedig og om Reisen. Begyndelsen af denne, hjemad, var just ikke meget heldig, da først Marstrand blev syg i Verona og maatte ligge over der et Par Dage, og da vi naaede Mailand blev Poul saa daarlig at vi vare ganske bekymrede, og stræbte saa snart som muligt at komme op ved Comosøen, hvor vi opholdt os i ti Dage i Bellaggio, havde deiligt Veir, og kom os godt nydende ret den deilige Natur. Af Mailand saae jeg derfor kun meget lidt, eller rettere sagt kun lidt af det meget der er at see alene paa de tre Hovedpunkter, Domkirken, Leonardos Billede og ”Brera”, da jeg vel den første Dag var de Steder,

-3-

men saa kort, og saa meget forstyrret ved Pouls begyndende Ildebefindende, at jeg, naar jeg nu tænker tilbage derpaa, kun har Indtrykket tilbage af Kirkens Størrelse og Raphaels Spasalizio, og, hvad bedst er – det første og eneste Christushoved jeg har seet. Marstrand var aldeles betaget af dette, jeg mener Leonardos Billede, var flere Gange derude, og glædede sig ved at erfare at der dog var Haab om at redde eller bringe for Dagens Lys noget meer af dette Mesterværk. Saae De i Brescia [?] Affra af Poul Veronese? For mig var det eet af hans ”Perle” Billeder. Og hvormeget deiligt har De nu ikke siden seet sydpaa, det er næsten formeget paa eengang – kunde jeg sige at jeg havde Raphael og Syden tilgode til en anden Gang, saa vilde jeg sige at det var det Bedste, men jeg havde jo gjerne taget det med denne Gang, da jeg frygter for at dette bliver et Tilgodehavende, der ikke mere vil falde i min Lod at opleve! Jeg glæder mig til af Høyens at høre om Deres Samliv i Neapel og Rom, at det har været gjensidig til stor Glæde og Behag kan jeg begribe. Saavidt jeg veed ere Deichmanns nu arriverede hertil – det var ogsaa de rette Reisende, og især det rette Reiseselskab for Høyens. Til Magdalene Høyen har jeg desværre ikke seet ret meget, da hun jo er meget bunden ved sine Børn, og jeg kun har havt liden Leilighed til at gaa ud, dels fordi jeg har havt en

-4-

deel at tage [?] inden Døre, og dels fordi jeg ikke er meget flink til at gaae – min Formodning i Sommer, da De saa kjærlig kom mig tilhjælp i Venedig, har bekræftet sig, og med Guds Hjælp venter jeg allerede næste Maaned at bringe Poul en Broder eller Søster! Jeg selv har siden den [? Krise] i Venedig været overmaade rask, og kan ikke noksom være taknemmelig derfor. Ogsaa M: er nu Gudskelov rask, og fornøiet og glad ved vor ny Bolig og Indretning, der ogsaa efter min Mening er falden ud til det Heldigste. Jeg glæder mig ret til ogsaa at vise Dem hvor smukt Hilcher og nu senere Const. Hansen har decoreret vore daglige Værelser. Naar nu blot De ogsaa havde et Huus der trak Dem hjem, dog, De kommer vist nok hjem saa snart De kan, og saa findes Huset vel ogsaa! – Hvad Politiken angaar, seer det jo noget broget ud for Øieblikket. – Efter at de nye Valg, der i forrige Uge fandt Sted med stor Deltagelse og Liv var falden endnu meer anti ud, har endelig igaar Ministeriet taget og faaet den længe forønskede Afsked, men hvem der skal danne det nye, vides endnu ikke og forventes med stor Spænding. Gamle Puggaard er ogsaa kommen med denne Gang, og føler sig meget opbygget deraf. Nu Farvel for denne Gang, kjære Georgia, glædelig Juul, og min bedste Hilsen til Dem og Skovgaard.

Deres Grethe Marstrand