Menu

Skovgaard

1842-09-11

Afsender

J.Th. Lundbye

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

J. Th. Lundbye skriver, at han har set maleren Louis Gurlitt billede af Møn, og spørger om P.C. Skovgaard har set Høyen og hørt nyt i kunstverdenen. Derudover nævner Lundbye at der sker forandringer med akademiet.

Transskription

[adr.] Til Hr Maler Skovgaard
paa
Frederiksborg Slot. -

Kjære Skovgaard!
Tak for Dine venlige Ord. Det glæder mig deraf at see, at Du har det bedre – vær for Alting forsigtig! Ret heldigt træffes det, at Du ikke har talt til Gyllich om mig, thi jeg kommer ikke. Jeg har nemlig i næsten 3 Uger været paa Vedbygaard og i 8 Dage på Valhøi. Mit store Stykke er derfor aldeles ikke avanceret, men jeg har dog faaet lidt Studier, og samlet Kræfter til paa ny at tage fat. Jeg kom i gaar Aftes hertil, men har endnu ikke faaet min Malerkasse, naar den kommer skal det ret gaa for Alvor. Lad os fremdeles skubbe og skyde hinanden fremad, eller rettere, hal mig med! jeg er en daarlig Karl. Det skal altid blive bedre, det er mit visse Haab, mit Stykke er jo langt fra færdigt.
●2●
Jeg har talt kun med Mathiesen han siger: om Plasteret generer Dig kan Du gjerne tage det af. - Jeg haaber snart igjen at see Dig herude, Jeg længes efter Dig. Skriver Du, saa nævn lidt herom! – Seer Du Bekjendtere saa hils dem fra mig. Jeg har endnu ikke set Høyen, men gaar maaskee lidt derhen idag eller dog een af de første Dage og tager mine Skrub for Reisen. Jeg har paa denne ene Dag intet Nyt erfaret i Kunstverdenen. Jo dog, jeg har seet Gurlitts store Møen, det har vel Interesse men mangler som sædvanlig Grundighed, det sidste gjælder om flere Folk, hvad behager? Tie stille med det!-
●3●
Jeg længes ret efter at see Dit Arbeid, Du er sagtens ikke som jeg blevet sky, da det kom til Stykket. - Academiet forestaar en stor Forandring, men om den gaaer dybere end til Localet veed jeg ikke, dog venter jeg ogsaa her Reduction, og bliver da sagtens blandt de Første paa Listen. - Min Moder kan jeg hilse Dig fra, hende traf jeg vel, men ogsaa hun har skrantet i denne Tid for Sygdom. Jeg er for øvrigt ganske den gamle, mere end til børligt!

TL
Kjøbh Fr Hosp: Søndag 11 Sept 1842.-

Fakta

PDF
Brev
Fredriks Hospital
Frederiksborg Slot
  • Møn
  • Vedbygaard
  • Valhøj

Mappe 34 nr. 36