1905-07-17

Mappe 19
Brev nr 29

Rosenvænget 17-7-05

Kære Joakim!
Det kniber sådan med at få svaret Dig, da jeg gærne kommer sent fra arbejde og gærne vil skrive lidt til Ingeborg ingen jeg strækker mig, og tidlig i seng må jeg, for kræfterne er ikke mange, men nu i dag stjæler jeg en formiddag fra arbejdet for at få besörget nogle breve.
Ja at det ikke er så helt let for Dig, at rykke Dig lös her fra Rosenvænget, det forstår jeg nok, men at Du mener, at Du ikke kan bo så ideelt noget andet sted, det har jeg do lidt ondt ved at forstå. Du må da kunde lave Dig en bedre malerstue, og lejligheden er dog ingenlunde bekvem, og vist også ved at blive lovlig lille, nu börnene vokser til.
-2-
Men det er jo da endelig heller ikke det spörgsmål, som i öjeblikket står for dören. Nu skulde vi se at få servitutterne ophævede, og hvis det lykkes, hvilket jo altid vil Tage nogen Tid, så kan der være håb om at sælge til en ordentlig pris, men vi er jo ikke Tvungne til at gjöre det, end sige at gjöre det straks. Det kan endogså meget vel Tænkes, at der vil gå længere Tid, inden der foreligger et godt tilbud. Forövrigt er jeg jo rigtignok stemt for, at vi helst skulde sælge, når et sådant foreligger. Steffensensen tænkte sig muligheden af 20 kr. alenen, og selv om det gik en del fra i omkostninger og måske udlægning af vej, så blev det dog til en del. Nu har jeg jo imidlertid lagt sagen i Zeuthen og
-4-

Ebstrups hænder.
Ja det er en kedelig ting, sådan en udstilling i udlandet, gid Du på generalforsamlingen havde fået den slået ihjel? Jeg er ingenlunde glad ved det arbejde som det giver. Måske det heller ikke bliver til noget for vi siger os fra det, hvis vi ikke kan skaffe en god udstilling, Jeg var hos Philipsen igår, og han sagde nej. Jeg var sejlende til Kastrup med Thorolf og tog Peter med. Vi sejlede også en tur med Ph. I båden. Hjem til langelinie kom vi först ved 10 tiden. Gunnar og Tom [?Vil] var også med, det var en meget rar dag.
Grundtvig har jeg i disse dage malt igennem nu sunner jeg mig på det en Tid, för jeg sender billedet. Det haster nemlig ikke.
-4-
Det Du skriver om kapellet i Ålborg er sådan en egen Ting, for tiden synes jeg ikke jeg kan magte noget som helst, svækling som jeg er, og der er egentlig heller ikke andet end materialet som frister mig. Motivet (den forlorne söns historie) er gengivet så tidt at det ikke er så meget rart at binde an med, og det er mig egentlig rent ud imod i en skriftestol (sal) da det der fortæller folk, at de kommer som den forlorne sön, og det er at vende op og ned på begreberne. Vel er vi syndere men vi har fået dem tilgivne ved dåben, og skal ikke på den måde hente ny tilgivelse hver gang vi går til alters, nej det er styrkelse vi der skal hente, så jeg kan ikke ret være med af hjertet i den opgave, og vilde vist dårlig kunde löse den. Mon Kragh, som
-5-
Brev 29a
Fortæres af længsel efter at male al fresko ikke var værd at Tænke på. Så er der også for mit vedkommende så meget, som jeg i årenes löb har opsat, og meget gærne vilde i lag med, og endelig mellem os sagt den mulighed, at jeg kunde få fat i Rådhussalen.
Så Du kan vel forstå, at jeg vil föle det som en lettelse, om jeg ikke får et direkte spörgsmål om jeg vil have det Ålborg arbejde eller ej.
Nå! Så er der endelig det Du skriver om det lille billede fra Classens have, som jeg gav Cath. Jeg forstår igrunden ikke et kvidder af det, andet end at Du nok vilde haft det billede. Jeg synes ikke der er synderligt ved det, men det er et minde om stedet, og da Cath, har boet der, så mente jeg, at det
-6-
kunde glæde hende, og jeg anede ikke at Du bröd Dig om det. Måske Du har ytret noget i den retning, men min hukommelse er i mange retninger omtrent lig nul, så Du må tilgive mig, hvis der er noget jeg har glemt. Nå nu ser jeg af Dit brev, at jeg har villet give dig det, og Du altså ikke har villet have det, jeg aner det ikke. Lad imidlertid bare være med at have lussingsfornemmelser. Hvis Du vil bytte himmelfartstegningen bort for noget af mit, så er jeg rede, hvis der findes noget, men noget af ligeså stor kunstværdi som det billede fra Classen må da vel nok eksistere, kun kan
det jo være at der er et og andet som jeg nödig vil af med.
Nå vi kan jo snakke om det.
Lev nu alle vel. Hils Agnete.

Broder Niels
Tak for husly, jeg bruger af jeres gas til kamillete.