Skovgaard
1897-08-20
Afsender
Modtager
Susette Holten, Thoralf Pedersen, Viggo Pedersen, Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Forretningsudvalget vedrørende Den Frie Udstilling, en garanti til parthaverne for Den Frie Udstilling, at udgifterne til den nye bygning ikke overstiger de dertil havende midler. Brevet er et svar på brev Mappe 89 nr. 13.
Transskription
Kjøbenhavn d. 20. August 1897.
Til Panthavere i den ”fri Udstilling”
Hr. Viggo Pedersen Hr. Thoralf Pedersen, Hr. Joakim Skovgaard og Fru Susette Holten.
Som Svar paa de ærede Parthaveres Skrivelse af 10. August d.t. skal Forretningsudvalget meddele, at det paa Grundlag af Resultatet af Stemmeafgivningen anser sig forpligtet til at lade opføre den ny Bygning paa de i Skrivelsen af 1. Aug. Angivne Betingelser. I Anledning af de anførte Betænkeligheder skal Forretningsudvalget meddele:
1) at Parthaverne ikke vil blive affordrede nogen antraktmæssig Forpligtigelse til at udstille i de 5 paafølgende Aar, men at vi kun fastholde, hvad der hidtil har været gældende (1 à 2 aarige Kontrakter).
2) at det angaaende den ny Bygnings Opførelse vil blive oprettet juridisk bindende Kontrakter paa saadanne Vilkaar, at Byggesum men ikke vil overstige de forhaanden værende Midler. Forretningsudvalget garanterer altsaa Parthaverne, at de ikke vil komme til at paadrage sig noget som helst personligt pekuniært Ansvar i Anledning af den ny Bygnings Opførelse.
3) at det er Forretningudvalgets sikre Overbevisning, at der i Anledning af den _fremtidige Drift _heller ikke vil kunne falde noget personligt pekuniært Ansvar paa den enkelte Parthaver i even-
●2●
tuelle Underskuds- Aar, idet Lejemaalet fra vor Side er opsigeligt med 1 Aars Varsel ( fra Magistratens Side derimod med 5 Aars Varsel) og Bygningen med Inventar sikkert vil kunne dække et Underskud af 2000 Kr. (Lejesummen)
Paa Grundlag af disse Oplysninger haabe vi, at de ærede Parthavere vil overvinde de Betænkeligheder, de hidtil have næret, saaledes at vi kunne vente deres Tilslutning til Forslaget.
Svar bedes sendt til J. F. Willumsen helst pr. omgaanede.
Forretningsudvalget for den ”fri Udstilling”
●3●
Til Forretningsudvalget for den Frie Udstilling.
Som Svar paa no. 2) i Deres ærede skrivelse af 20. Aug. D.d. må jeg fremføre, at når Forretningsudvalget altså garanterer Parthaverne, at de ikke vil komme til at pådrage sig nogetsomhelst personligt pekuniært ansvar i anledning af den nye bygnings opførelse, er det mig en glæde at give forslaget min tilslutning.
Til no 3) må jeg sige, om den fremtidige drift, at jeg forbeholder mig at træde ud, såsnart foretagendet mod forventning viser sig at give underskud, og at jeg i hvert fald ikke vil binde mig til solidarisk forpligtigelse overfor nogen Kreditor.
Efter modtagelsen af Forretningsudvalgets sidste Skrivelse, hvor udvalget udtaler at det personligt indestår for at bygningens opførelse ikke vil koste mere end de midler der haves til rådighed tiltænker jeg udvalget forslag om den nye bygning. Jeg tilføjer dog at jeg med hensyn til dets fremtidige forpligtigelse om driften i Årenes løb kunde medføre fremdels lægger megen vægt på, at forholdene bliver administreret på en sådan måde at enhver mulighed for at parthaverne kan bebyrdes med nogen retlig |[?pagt]| forpligtigelse fuldkommen udelukkes.