Skovgaard
1843-06-28
Afsender
Thorald Læssøe
Modtager
P.C. Skovgaard
Dokumentindhold
Thorald Læssøe sender kremserhvidt, og giver udtryk for sin fortørnelse over måden, hvorpå P.C. Skovgaard har spurgt til, om han kunne undvære noget kremserhvidt. Derudover fortæller han om sit ophold på Frederiksborg Slot.
Transskription
Til
Hr Landskabsmaler Skovgaard
hermed en lille Pakke til PS
Det gjør mig vel ondt, min kjære Skovgaard! at jeg kun kan sende Dem saa liden en Portion Kjremmitzerhvidt, men det er mig ikke muligt at undvære mere, dog noget kan det jo dog ogsaa hjælpe Dem.
Tak for Deres venlige Indbydelse til at besøge Dem, men jeg troer næppe at jeg kan komme til Dem, jeg maae tage den Tid i Agt hvori jeg kan arbeide, og den er just ikke af lang Udstrækning, da jeg slet ikke har det videre godt, hverken i Legemlig eller aandelig Henseende, det sidste vel sagtens som en Følge af det første. –
Jeg savner Dem ret her paa det stille Slot, her er uhyre enesomt, imellem maae jeg tage en Bog og læse høit for mig selv, for dog at faa menneskelige Lyde ind i disse store Rum. Jeg lever med de Døde, som [Overstreget: for] har levet her |før mig| og de leve atter op for mig, men jeg lever kun i dem. De lever ikke i mig, og det er det vi
●2●
Svage dog trænger til at andre leve i og for os. -
Jeg boer i det smukke Taarnkammer i nederste Etage af Hjørnetaarnet, ud til Jørgensbakken, og har det her ret hyggeligt indrettet, - det smukke hvælvede Loft med det ziirlige Ornamenter glæder mig hver Dag.
Vil De hilse Deres Moder og takke hende fordi hun vilde se mig hos sig, for jeg vilde ret saa gjerne gjøre hendes Bekendtskab, dog mueligen kommer Du her til Frederiksborg medens jeg er her. Jeg bliver her til ind i August.
Begyndelsen af Deres Brev kjeder mig, for De ”vil tage Dem den Frihed” og bede mig hjælpe Dem, det skurede stykt i mine Ører, staar jeg da [Overstreget:?] virkelig saa aldeles uden for Dem at De behøver at sige saaledes? jeg maae vel gjøre det - desværre - og vel selvforskyldt.- I denne Verden kommer vi hinanden vel næppe nærmere, her er saa megen Taage og saa meget Solglimten der blænder os, men jeg haaber at naar vi atter mødes, og det gjøre vi _
●3●
_jo ganske vist, faaer vi nok, saa stærke Øine at vi ville kunde kjende og forstaae og aldrig misforstaae hinanden. - Her har jeg kun Bekjendte, ingen Venner, men der maae jeg vistnok faae flere af disse til Venner, som jeg endnu ikke kan fortjæne at staae saa nær. -
Vil De hilse Lundbye og Blom og
modtag selv mine bedste Hilsner
Deres
Torald Læssøe
Frederiksborg slot
28 Juni 1843