1883-03-03

Kasse 16

Brev 34

Roma 3 Marts 1883

Kjære Faster!

Bare Du dog snart vilde skrive til mig, ikke alene for min skyld, fordi jeg gjærne vil höre fra Dig, men også fordi at så kan jeg meget bedre skrive til Dig, når jeg har noget at svare på, når vi ikke bytter breve lidt jævnligt, bliver brevene ikke det de skulde blive; nå det er den gamle historie, og der er ikke noget at gjöre derved, Du kan ikke mere end Du kan, men det gjör Du også, og så ser vi at få det bedste ud af det. – I dag, eller rettere i nat har det snet i Rom, det er förste gang medens jeg har været her; blæsten hyler og går til marv og ben, stövet står helt opover de höje huse, det er ganske vist, for jeg har atelier i et meget höjt hus, og i disse dage har jeg siddet og malet endda helt oppe på taget, men jeg har måttet trække mig tilbage på grund af stöv, kulde og blæst. Du kan måske ikke begribe hvad jeg maler der oppe, jo ser Du, jeg maler et par piger med gröntkurve på hovedet i strålende solskin, baggrunden tager jeg studier til nede •2• ved Engelsbroen. Det er mit formiddagsmotiv, om eftermiddagen vil jeg male et motiv fra Via Flaminia, jeg vil sidde lige ved Ponte Molle og se ind mod byen. Forleden tegnede jeg derude men det stövede rigtignok sådan at jeg ved ikke hvordan det vil gå. Det onde vejr vi har i disse dage er ellers kommet helt uventet, för havde vi det varmeste solskin, firbenene har smuttet om benene på os, ja forleden da Pedersen var ude spillede giftslangerne, (nogle små sorte uhyre) skam nok så lystigt. Men det er vel bare en overgang, styg nok, vel ser bjærgene dejlige ud med sne på og hyllede i uvejrs skyer, om det kan kaldes så, for det er mere lyse, vilde tåger end formede skyer, men hu hvor det er koldt. I den senere tid har det gået ordentlig lös med små og store campagneture, og det gjör det da endnu, og vel mere og mere, og fristelsen til at tage med er stor, men jeg bliver ödelagt af den megen nydelse, det gjör dog godt at arbejde igen. Her er forskellige hold, som gjör campagneture, og jeg har været med de fleste. Her er Rektor Forchammer og hans hold, Buscks •3• og deres hold, Zahrtmann og hans hold og de gjör hver for sig eller tilsammen og sammen med löse som jeg, de herligste ture. Det er egentlig en underlig verden hernede, man snakker meget om hinanden, nå det kan vel ikke være andet, hvor så forskelligartede mennesker kommer sammen og især hvor

der er så morsomme störrelser som her. Du skal slippe for at höre på bagtalelser, men hvad godt der kan siges vil Du vel nok höre. Vi er for resten ikke så slemme, for vi er såmænd rare alle sammen, næsten. (Her er for resten endnu flere hold en jeg har nævnet). De bedste her nede er Forchammers, Fruen er prægtig, udmærket, så er Fröken Horneman meget livlig og elskværdig og nem at snakke med, hendes fader er for gammel for mig, så kan jeg godt lide musikeren Laub, og så er her jo en hoben kunstnere hvoraf enkelte udmærkede. Hasselris er nok meget uendelig når han disputere, men hjertensgod, Zahrtman holder jeg mere og mere af hvorved jeg tydeligere og tydeligere ser, at vi aligevel ikke kan være så enige om alting som jeg havde troet. Viggo og Skredsvig er jo mine gamle venner. Eilif Petersen er, som Zahrtmann •4• siger, ellegant, det vil sige at han omtrent er i besiddelse af alle dyder og ingen byder [byrder]. Så er der Phillipsen, jo at han er 41 år et er en skam löierligt, for ikke alene han er, men andre bliver barn i hans selskab, han er brilliant, han ligner for resten Kabell i enkelte ting, han kan vist kun være glad. Se her har du de vigtigste af dem jeg omgås, naturligvis ser jeg kunstnerne tiere end de andre, men jeg har heller aldrig levet så meget mellem kamerater som her. Det er sandt, ser Du Niels, vil Du så hilse ham fra Schödts Jensen, han er her, og vil Du bede Niels snarest skrive udenpå vedlagte brev til Rosenberg, han bor måske endnu i Frederiksborg gadens forlængelse, men jeg ved det ikke, og nummeret har jeg i hvert tilfælde glemt. Er Niels rejst kommer jeg til at bede Dig slå adressen op i vejviseren, skrive udenpå og expedere det. Nu får Du nöjes med dette tarvelige brev, bare jeg dog kunde komme over at skrive til Fru Höjen. Hils nu alle og lev vel, Din hengivne

Joakim Skovgaard

Brevet til Rosenberg er svar på en lille bestilling jeg har fået.