1884-01-07

Mappe 41 brev 34 Ombord på Taygète 7 Jan 1884

Kjære Cathrine! Forestil Dig mit besøg før jul i Civita. Familien så rar som mulig, den gamle Signora kom mig i møde med åbne arme, så jeg var lige ved at kysse hende, jeg holdt mig dog i skindet, få dage senere fik jeg dog et italiensk kys, nej to, lige på munden, de smagte desværre ikke af, hverken Signoras moderlige kjærlighed eller af ung piges blomstrende jomfruelighed, men derimod stærkt af tobak, det var apotekeren fra Rivita, som traf mig i Sora, han er for resten en rar mand, og hans broderdatter er den skønne Giulietta. Men det var familien, Z. og jeg sad om kaminen i køkenet i kredsen og vi passiarede, vi talte jo en del om Grækenland og om alt den honning man får der, de spurgte om vi holdt af honning, fik nej af Z. ja af mig. Vi havde også besøg af dem i Z.`s varme stue, hvor hans kakkelovn, som Phillipsen har skaffet ham fra Sora, men 4 muslingeknapper, gave fra vennerne der, gjorde nytte for 2, så jeg var, som fra Sora var vant til næsten ingen kakkelovnsvarme, endt med at få hovedpine og til sidst snue, men ellers var det herligt. Så kom døtrene med aftensmaden til Z. og mig, ummh !!!!!!!!! frisk brød, frisk usaltet smør, frisk honning og frisk sød mælk umh !!!!!!!!!
-2-
Vi fik mange herligheder ovenpå, men det første var det bedste. Sikke skelmer de piger, hvad? Men når skriver Du til dem, skriv bare ligetil til dem, det er det aller morsomste. Bryd Dig ikke om fejler, få bare indholdet godt, det kan være meget kort. Z. veksler breve med dem, så vi får nok at høre om Dit brev, men skriv det til den gamle Signora. Altså ”
Alla Egregia Signora

Sigra Domenica Cerroni
Civita d´Antino
Provinci di Aquila
Italien

Tak for Dit brev, så Du synes nok at Pompei er et temmelig uhyggeligt sted at holde jul, jaja, så er det er det et hyggeligt sted at spise frokost, når man i godt tre timer har været rodemester i Pompei. Solskin, åbne døre, delikatessesild, oliven, bøf som Værten deler retvist mellem os, Du kender ham vel,omelet delt lige så retvist, dejlig ost og så frugt og så megen vin vi kan drikke, alt for 2 lire pro persona, jo det er hyggelighed og herligt, men Pompei bliver ikke set på med fuld så megen andægtighed lige efter bordet som om morgenen. Jeg glæder mig til engang at se Dine vinter asters og nyde alle Dine fuldkommenheder, for det er dog svært som Du dyrker altmulige kunster. Hils [?] Elise om Du engang taler med hende. Jeg synes I giver mig for mange penge at muntre mig for alle sammen, men tak skal Du have, jeg skal muntre mig. Den 8de. (ombord på Taygité). Hellas! Nu kl. 10 ¼ formiddag skyder Hellas ganske lyseblå op over horisonten, det er en af de vestlige øer, længelevehurra, inden vi går i seng får vi nok mere at se, og i morgen tidligt op.
-3-
Zarthman siger at det er ”Cèfalonie” vi ser .
Har I nu moret Eder på costumeballet i no. 27? Er det blevet til noget? Hvem der havde været med. Zarthman hilser så meget, nu sidder han vist og kigger på det blå Grækenland. Jeg begynder at kende bogstaverne, det er dog begyndelsen til at lære sproget. Z. øver sig i at tale græsk med en hoben rare grækere her ombord, det går bedre og bedre, først forstod han så lidt, så han ikke vidste om det var græsk eller spansk de talede, men han havde dog hørt et ord som vist måtte være græsk, så hørte jeg ” polygala” meget tydeligt og berettede ham det, nu er især han perlevenner med dem, helsigvis kan de fransk. De har også nogle rare damer med, og er i det hele umådelig elskværdige og naturlige. Den 9de Athen! Nåda1 Den 9 Jan. Nu går min mund i byen om et øjeblik, den vil drikke kaffe, det kan jeg ikke sige noget til, især ja jeg ikke kan sige noget uden den, men øjne og hænder beholder jeg dog hjemme, så skrive kan jeg. Min mund klarer sig ellers brilliant, den kan både bede om håndklæde, og gjøre vrøvl med opvarteren og så kan den drikke al den [græsk] som går over min tørst. Min mund fik 3 breve for sin mund i dag på posthuset, men der var ingen for min mund, jeg må nok slikke mig om munden, dvs. den kan jeg spise med ikke tale med, Så nu kom min mund hjem og forlangte en branderts pille, er det nu den eller mig som har godt af pillen. I morges sprang der to delfiner om skibet medens vi gled forbi Hydra, Doras, Ægina til venstre og Melos , Kimolos, Siphenos,
-4-
Sériphon, Kythnon, Keros, Helena og Sunion og mange andre øer til højre. Da så Salamis og Athen begyndte at blive tydelige i det lyse gråvejr, kan Du tro, vi kiggede, især efter Acropolis. Så måtte vi ned at spise, da vi kom op igen så vi tydeligt Partenon og noget efter gled vi langsomt ind i Piræus. Som der står i Badiker, da skibet var lagt til blev vi så ualmindelig voldsomt overfaldet af comisionærer, dragere osv. , især Z. så jeg lo højt af ham, han blev næsten maset. Vi kom da i kast med den rette og rullede rask til Athen med privatvogn, på vejen måtte vi standse ved en bod fro at nyde den regelmenterede harpix snaps og så videre igen mellem gamle morsomme olivenskove. Ved vejen var der beværtninger med malerier af gamle grækere. Du kan tro, de var værre, de lignede meget mine helte som jeg tegnede dem da jeg var 7 år. Snart så vi Akropolis over det hele, herligt, herligt, herligt. Da vi var læsser af på hotellet og havde pusset os, skyndte vi os naturligvis op til templeren, det var højtideligt, jeg har aldrig gået på og mellem så meget marmor som der, og det var så dejligt marmor, og så arbejdet, så henrivende fint. Dorisk og jonisk stil kappes der oppe, den doniske bærer vel prisen, men aldrig havde jeg drømt om at den joniske kunde være så dejlig. Der er en jonisk dør blandt andet, så fyldig og fin, å gid I var her alle sammen og så ligger det hele så dejligt. Folk lader rare her, en mand, pæn mand vi spurgte om vej, dvs. min mund spurgte om vej til posthuset, gav os begge blomster. Hils nu alle. Undskyld hastværket. Hurra når det bliver solskin. Du kan tro, jeg bliver vigtig efter denne rejse. Skriv snart, breve er en uge under vejs, skriv snart. Min adresse er poste restante Athen ( skriv tydeligt.