Skovgaard
1862-11-15
Afsender
Theodor L. Lundbye
Modtager
P.C. Skovgaard
Dokumentindhold
Theodor L. Lundbye orienterer P.C. Skovgaard om, at hans søn, Theodor E. Lundbye ikke befinder sig vel i sin læreplads.
Transskription
Mappe 1 nr. 13
Aarslev pr. Odense d. 15 Nov 1862
Velborne
Hr. Professor Skovgaard!
I det Haab at De ikke vredes paa mig, tager jeg mig den Frihed at henvende mig til Dem i min Beklemthed.
Efterat vi have modtaget flere Breve fra min Theodor, som var glædelige og opmuntrende for os, er han nu, efter hans første Brev, mindre veltilfreds i Malerlæren. Dette skulde nok nærmest være fremkaldt ved at Malerne lader ham gaa lang Vei med Aparaterne og lader ham arbeide hele Dagen;
●2●
endskjiøndt han var bleven aldeles gjennemvaad. Forøvrigt roser han [?Klausens] hele Maade at omgaaes ham paa og holder rigt af ham. Paa Tegneskolen har han imidlertid gjort Bekjendtskab med en Søn af Professor Bissen, som vil være Landskabsmaler og som mener det ikke nødvendigt at gaa i Malerlære. Det er vistnok [?]. Jeg har tilskrevet Theodor og bedt ham have Taalmodighed og at vise Beskedenhed; men frygter meget for at det ikke gaar længere. Tillige har jeg paalagt ham at gå ud til Hr. Professoren for at tale med Dem om denne for os saa vigtige Sag. Han forsikkrer fremdeles at have lige megen Lyst til Faget, kun hans nuværende Stilling er han misfor-
●3●
nøiet med. Vi have bidraget alt til at han skulde holde ud; men dersom det skulde svigte, tør vi da vendte at Hr. Professoren vil komme os til Hjælp paa anden Maade, og ikke slaa Haanden af os og Drengen. Det gør mig meget ondt, dersom Theodor ikke kan opfylde de Fordringer der nu stillede til ham; men jeg er mig ingen Skyld deri bevidst, da jeg altid har styrket ham med Formaninger og fastholdt ham Nødvendigheden i at blive ved.
Jeg ved Hr. Professoren har saa meget tilovers for os, at De vil tale med Theodor om denne Sag og sige mig Deres Mening.
I dette Haab at disse Linier maa træffe Dem og Deres ærede Famile vel tegner jeg mig Deres
meget forbundne
Lundbye