1867-08-07

Mappe 4 nr. 37

Den 7de August 1867

Min Kjære Mand!

Drengene fik da meget travlt, da Det Brev kom, hermed følger Frugterne heraf. De er meget søde alle tre, Joakim aldeles optaget af Bissens Insekter, Niels følger med ham, men uden at tegne, han nyder idet hele taget til gavns Ferien med Ingenting at bestille, det kan han saa mageløst. Han gjorde da mest Lykke hos Tante, Joakim er jo ogsaa over den Alder, men hun roste dem alle tre for saa pænt de sad ved Bordet o.s.v.
Jeg har saa meget at fortælle, hvor skal jeg begynde? Paa Nysø fik jeg Brev fra LD; et rigtig rart Brev, maaske kan jeg sende Dig det, men dog ikke før jeg har været hos Adda, der vilde jeg have været ud i dag, men nu regner det; hun har det ret godt, men skal ligge i nogen Tid endnu, Monrads havde det godt ”Fader er altid fornøiet” siger LD, og saa skildrer han meget morsomt deres Liv og Reise,
-2-
men det er for vidtløftigt at fortælle.
I Søndags tog vi da fra Nysø, det var et mageløst Veir, vi smilede lige fra Præstø, hvor var det skjønt hele kysten lige til Stevns, og saa til den anden Side Møen lys og straalende, og Søen saa blaa, ganske grøn, naar vi lagde til Skibsbroerne, saa blæste det lidt op, men ikke mere end behageligt var, og saa, da vi naaede Amager, seilede vi i en Skov af Skibe lige til vi naaede Kbh., og nordpaa var der ligesaa mange, jeg har aldrig før set saa mange samlede, kan du forstaae at det var deiligt?
Og saa herhjemme! For, yndigt vi har jo, men forkert saa det rigtig nok ud, Maleren gaaer endnu og roder i Stuerne, saa vi boer som til Gjæst hos os selv, eller rettere hos La Cour, for her i hans Malerstue hygger og boer vi, I hans Kammer og Gjæstekammeret sover vi, her er jo Plads nok, og efter at jeg har flyttet nogle Staffelier bort, er her bleven meget hyggeligt, naaer Veiret er godt,
-3-
har vi Spisestue i Haven. Meta boer saa i Havestuen, og i disse Dage, det har været solskin, har hun været ude det meste af Dagen, hendes Seng staaer saadan. Men det gaae lidt ud over Plænen, for naar om Bordet staaer saa omtrent [?] saa har vi ikke Plads til at gaae uden om Græsset, men det kan vel blive godt, den ser ellers tæt og godt ud.
Det staaer i det hele taget godt i Haven. Natblomsten blomstrer, og der foran er det blevet temmelig tæt. Urter og Bær derimod er det ynkeligt med. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sylte. Bare Du kunde skaffe mig nogle af de deilige Tyttebær? Kan du ikke faae [?Vater] til at sylte en stor Krukke fuld, som Du saa kunde tage hjem med Dig?
Tænk bare, da jeg sad paa Dampskibet fik jeg saadan en umaadelig lyst til at give Børnene en god Dag og reise over til Dig og vandre med Dig i Lyngen og paa alle de deilige Steder, og da jeg nu var oppe hos Høyens, saa begynder han ganske [?] at tale til mig om, at jeg skulde reise derover med Børnene, saa gjorde det jo ikke noget, om Drengene forsømte
-4-
en Maaneds Skolegang, naar de blev ældre, gik det ikke længere. Han havde af Frk. Collet hørt, at Du havde leiet Pavillonen deroppe, og saa syntes han, at Du godt kunde have os der med. Har Du hørt saa galt? Og mit Hjerte bankede derved, men Du kan være rolig, jeg kommer naturligvis ikke.
Skal jeg sende Dig penge?
Har Du saa kontant, om jeg maa lade Vei Petersen gjøre Rendestenen [?]? den er ækel, eller har vi ikke Raad?
Jeg har havt Brev fra Italien, Federigo deler Arven imellem Onkel Carl, Tante Betty og Sysette. Tante Bettys Del er egentlig til Gertrude og han har overdraget mig at sætte Pengene saadan fast, at de ikke kan gaae i [Faderen]. I den Anledning har jeg talt med Vinthers og Din Onkel, jeg ved endnu ikke, hvordan det sker, Vinther reiser i morgen blandet andet til Himmelbjerget.
Hos Onkels har de det godt, og jeg er næsten færdig med min Forkjølelser. Nu vil jeg stoppe, for jeg skal endelig have skrevet til Italien og til Nysø.

Din egen gamle Kone
; et rigtig rart Brev, maaske kan jeg sende Dig det, men dog ikke før jeg har været hos Adda, der vilde jeg have været ud i dag, men nu regner det; hun har det ret godt, men skal ligge i nogen Tid endnu, Monrads havde det godt ”Fader er altid fornøiet” siger LD, og saa skildrer han meget morsomt deres Liv og Reise,
-2-
men det er for vidtløftigt at fortælle.
I Søndags tog vi da fra Nysø, det var et mageløst Veir, vi smilede lige fra Præstø, hvor var det skjønt hele kysten lige til Stevns, og saa til den anden Side Møen lys og straalende, og Søen saa blaa, ganske grøn, naar vi lagde til Skibsbroerne, saa blæste det lidt op, men ikke mere end behageligt var, og saa, da vi naaede Amager, seilede vi i en Skov af Skibe lige til vi naaede Kbh., og nordpaa var der ligesaa mange, jeg har aldrig før set saa mange samlede, kan du forstaae at det var deiligt?
Og saa herhjemme! For, yndigt vi har jo, men forkert saa det rigtig nok ud, Maleren gaaer endnu og roder i Stuerne, saa vi boer som til Gjæst hos os selv, eller rettere hos La Cour, for her i hans Malerstue hygger og boer vi, I hans Kammer og Gjæstekammeret sover vi, her er jo Plads nok, og efter at jeg har flyttet nogle Staffelier bort, er her bleven meget hyggeligt, naaer Veiret er godt,
-3-
har vi Spisestue i Haven. Meta boer saa i Havestuen, og i disse Dage, det har været solskin, har hun været ude det meste af Dagen, hendes Seng staaer saadan. Men det gaae lidt ud over Plænen, for naar om Bordet staaer saa omtrent [?] saa har vi ikke Plads til at gaae uden om Græsset, men det kan vel blive godt, den ser ellers tæt og godt ud.
Det staaer i det hele taget godt i Haven. Natblomsten blomstrer, og der foran er det blevet temmelig tæt. Urter og Bær derimod er det ynkeligt med. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sylte. Bare Du kunde skaffe mig nogle af de deilige Tyttebær? Kan du ikke faae [?Vater] til at sylte en stor Krukke fuld, som Du saa kunde tage hjem med Dig?
Tænk bare, da jeg sad paa Dampskibet fik jeg saadan en umaadelig lyst til at give Børnene en god Dag og reise over til Dig og vandre med Dig i Lyngen og paa alle de deilige Steder, og da jeg nu var oppe hos Høyens, saa begynder han ganske [?] at tale til mig om, at jeg skulde reise derover med Børnene, saa gjorde det jo ikke noget, om Drengene forsømte
-4-
en Maaneds Skolegang, naar de blev ældre, gik det ikke længere. Han havde af Frk. Collet hørt, at Du havde leiet Pavillonen deroppe, og saa syntes han, at Du godt kunde have os der med. Har Du hørt saa galt? Og mit Hjerte bankede derved, men Du kan være rolig, jeg kommer naturligvis ikke.
Skal jeg sende Dig penge?
Har Du saa kontant, om jeg maa lade Vei Petersen gjøre Rendestenen [?]? den er ækel, eller har vi ikke Raad?
Jeg har havt Brev fra Italien, Federigo deler Arven imellem Onkel Carl, Tante Betty og Sysette. Tante Bettys Del er egentlig til Gertrude og han har overdraget mig at sætte Pengene saadan fast, at de ikke kan gaae i [Faderen]. I den Anledning har jeg talt med Vinthers og Din Onkel, jeg ved endnu ikke, hvordan det sker, Vinther reiser i morgen blandet andet til Himmelbjerget.
Hos Onkels har de det godt, og jeg er næsten færdig med min Forkjølelser. Nu vil jeg stoppe, for jeg skal endelig have skrevet til Italien og til Nysø.

Din egen gamle Kone