1886-12-21

Mappe 43 nr 12

Herbergs del Sole Pompei 1886

Tak for Dit Julebrev kjære Cathrine! Du kan godt ønske os glædelig Jul, for vi har det udmærket trods knuden. Jeg håber da, at Du nu har fået brevet med Agnetes Fotografi, deri stod da noget om denne knude, som vi for resten endnu ikke ved hvordan lægerne vil gribe an, enten de vil tage den snart her i Napoli, eller de vil vænte, dvs. lade os vænte dermed, til vi kommer til vi kommer hjem til foråret.Hvorfor vi ikke før har talt om den, kan Agnete fortælle Dig. Du har vel fået vort julebrevkort? Og gid vi snart må få et ordentligt brev fra Dig, hjemme i Danmark svælger de i dine glade breve fra Ægypten, vi ved ikke en smule andet end, at Du tænker så kønt på mig i retning af at samle insekter. Her ligger vi for tur til [?] så snart vejret bliver godt, men det er snadt, jeg ved ikke rigtigt, om Du ved hvorfor vi nu er her; det er fordi vi er blevet kede af
-2-
et være i Napoli og dog ikke turde tage til Rom, fordi lægerne her ville holde øje med knuden i nogen tid,og jeg har mere tillid til lægerne her, som nu kender knuden og Agnete, end til de nye i Rom, det vilde også blive dyrere at gå til nye læger. Her nede er nu netop gode betingelser for hvad jeg vil male, og så engang midt i januar dropper vi til Napoli og får måske det endelige udsagn af lægen, måske må vi blive her endnu lidt længere, inden vi tager il Rom Jeg har i hovedet at male englen ved Betesda dam, og tænkte at bruge nogle søjlegange i Pompei til at sætte udenom dammen, men det ville ikke rigtig gå, jeg havde de skrækkeligste fødselsveer uden at få noget ud af det. Så ligesom det var ved at blive til noget, gik jeg ned og så nærmere på et hus, jeg længe har haft i kikkerten, for at bruge i stedet for søjlegangene, og det synes jeg nu er så meget morsommere, så hvis det bliver muligt at få mig placeret rigtigt for det, så går det nok løs der.
-3-
nede og ikke i Pompei, gid der så må komme noget ud af det.

Ja der skal vist skæres af det i denne side her og de syge og krøblingene har jeg ikke rede på, men dette motiv er dog nu nærmere ved at være slået fast, end det længe har været, Du kan tro jeg har det på mange måder. Lev nu rigtig vel, resten af brevet overlader jeg til A. Hun går her og plukker blomster, valmuer, men Du har dem bedre endnu. Å! Tegn mig de insekter Du har fanget til mig, det intereserer mig så myrderlig. Se flodhestepærene og bøffelkasserne godt efter, der er nok goliatbiller i. Kan Du sende mig nogle antydninger af østerlandske dragter, som Du tror jeg kan bruge til de syge, så er det måske endnu mere velkomment. Din Broder Joakim, glædeligt Nytår.

-4-
Kjære Cathrine. Naa Du synes det er underligt, at vi ikke har fortalt Dig om den Knude, som jeg har i Brystet, og som vi en Gang skal have opereret væk; det kommer nok af, at dengang vi i Civita tænkte paa at faa det gjort strax, naar vi kom til Neapel, syntes jeg ikke det var værd at tale om det til andre end min Fader og Moder, før det var overstaaet, nu da det har trukket saa længe ud, var det jo en anden Sag, nu har vi talt om det til dem, vi vidste, havde faaet at vide derom af Moder, og da vi tænkte Du ogsaa havde hørt derom hjemmefra, slog Joakim jo derpaa i sit sidste Brev, [?] som Du har faaet det nu. Udførligere har vi ikke skrevet derom uden til Fader og Moder, men gjennem dem har Niels og Tante Susette og andre faaet Underretning. Det gør dog ondt, at Du har været kjed af, at vi ikke har fortalt Dig der om, men den Masse Vrøvl frem og tilbage kunde det ikke nytte at holde Jer alle ajour med. Glade og raske har vi saamænd været hele Tiden. Idag er det den korteste Dag, den er rigtignok lysere og længere end hjemme, og den har bragt os en kjærkommen Forandring af Scirocco til Tramontana. Om tre Dag holde vi Jul, for at det kan smage af Hjemmet har vi skaffet os en Piniegren og Voxlys og Gaver, og vi haabe paa nogle Julebreve. Skriv snart til os; mon Du har modtaget i alt fra os: 3 Brevkort, og 1 Brev foruden dette? Hav det stadig godt og faa et glædeligt Nytaar. Din Agnete Skovgaard.

|Det havde været dejligt, om Du havde været hos os, i den tid vi tænkte på knuden, men de havde ikke været til gavn for Dig eller os, at korrespondere om den, dertil blev sagen alt for vidtløftig, Du vilde blot være blevet forvirret af modsigende beretninger.|

|Ikke engang nu kan vi sige Dig noget ordentlig om den. Ellers vilde jeg hellere end gærne have Dig med både i vor bekymring og vor glæde.|

|Jeg synes, vi forholdsvis er saa nær ved hinanden, at vi burde have noget Samkvem; hvad om det var en Aftale, at vi, hver Gang det er en rigtig varm Scirocco rakte Tunge af Venlighed, det synes jeg, var meget passende. Lov mig det.|