Skovgaard
1874-08-24
Afsender
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Tre breve.
Transskription
Mappe 37-19
Rosenvænget 24 Aug. 74
Kjære Fru Hjort
Hermed sender jeg dem deres portnøgle som jeg vil bede meget om forladelse for at jeg tog med til Kjøbenhavn, men det faldt mig ikke med en tanke ind, at der var noget jeg skulde avlevere, og blev derfor meget overrasket da min søster tog den op af min lomme her hjemme. Jeg vil håbe de ikke har savnet den. Nu vil jeg takke så meget for i sommer, og ønske de må have det godt, jeg er lykkelig og vel kommet hjem, og vil bede dem hilse Karl Emil
Deres hengivne Joakim Skovgaard
Kjære Baron Stampe
Tak for deres Brev, Onkel Titus har sagt det til mig, og det vil også være mig en stor fornøielse at tjene Dem heri. Men fader trænger i denne Tid så meget til min hjælp, at jeg ikke kan tage så langt bort, dog skal jeg komme så snart jeg kan. Hvad Tørringen af farven angår sker den fra dag til anden, malemåden kan jeg nok komme ud af, men jeg kan ikke fernisere billede.
Deres [?]
•2•
Hr. Kammerråd Repholtz, Nysø, Præstø.
Fru Højen, Filosofgangen, Kjøbenhavn
Fru C. Aggersborg
Classenshave, Østerbro, Kjøvenhavn
Viborg den 14 Aug 74
Kjære Tante Lise!
Må jeg have den fornøielse at ønske dig tillykke på din Fødselsdag, og [og] ønske at du må have det rigtig godt, all tid. hvis du vil vide hvordan jeg har det, kan jeg sige dig, at jeg er ked af et gyseligt vedvarende regnvejr, som kan af og til blive afbrudt af en forskrækkelig blæst, da det kniber med at få noget bestilt, ja du ved da at loftet er færdigt, for der kunde vi arbejde hvordan vejret var, men ude i det fri, hvor jeg nu sidder, har vejret grumme megen indflydelse. Imidlertid har jeg havt den store glæde at fange den hugorm som jeg skrev jeg har i Onkels Brev jeg havde været på jagt efter. I har det da vel ved det gamle i Classens Have med billedgalleriet, og nu da forhåbentlig Niels der traver forbi i stedet for mig.
Ja nu kommer jeg vist [forrest] snart, men om jeg bliver for bestandig, eller igen det ved jeg ej. Vil du hilse dem alle
Den hengivne Joakim