Skovgaard
1883-07-02
Afsender
Elise Schouw
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Elise Schouw fortæller om bekendte i Dagsås og om børnene Soffi og Kim og den endnu ikke navngivne dreng. Hun spørger drillende Joakim Skovgaard om de italienske kvinder.
Transskription
Mappe 33
Brev nr. 6
Besvaret Østrøø d 2/7 83
|?]
Kjære Kim!
I en Temperatur af 30 Gr. i Skyggen føler jeg mig Dig saa nær, saa jeg gribe Leiligheden til at passiare lidt med Dig, og sige Dig Tak for Dine to Breve, med hvilke Du meget fornøiede mig, det morede mig ogsaa at se Dit gamle rare Ansigt, men jeg synes forresten der er lidt for meget Hænder og Tænder på Fotografiet. Niels er nu arriveret og maler om Formiddagen i sit Himmeltelt, og om Eftmd. i mere jordiske Pauluner hos Bengts, han ser flink ud og tænker nok paa at skrive til Dig; af Dit Brev til ham forleden, hørte vi jo atter lidt om Dig, paany lidt Maveuorden, tag dig endelig iagt! Jeg havde ventet naar jeg næste Gang skrev til Dig, at kunne fortælle om Barnedaabsfestiviter, men det blev der Intet af, vi skulde have havt Drengen døbt i denne Maaned, men
-2-
Fadderne, som denne Gang skulle bestaa af Bankdirecteur [?Harhoff] og Mariane, kunde ikke komme før i August, saa nu er det opsat til d. 5te, men saa skal Du nok faa at vide hvad [?Mindstemand] kommer til at hedde, det bliver ikke som Du drømte. Det eneste mulige Sted at opholde sig i dag, er her nede paa Gaardverandaen, den gamle med de smukke doriske Søiler er forsvunden og her kommer Begyndelsen til en ny, med at solidt Stenunderlag, men Overbygningen mangler endnu, kunde Du se lidt hen til os, vilde Du træffe mig skrivende, Soffi og Kim nydende deres Aftensmad og ”lille Bror” i sin Vogn med Benene i Veiret og profiterende af Amandas Underholdning, min gamle Mutter ser mildt til det hele, Schouw gier den i hvide Buxer, Skjorte og nix weiter, en duftende Portion Jordbær venter paa Niels, vi ere nødte til at
-3-
spise Jordbær, Morgen Middag og Aften for at vinde Seier med de Masser, som strømmer ind, til mine forventede Gæster faar jeg naturlig ingen.
Her er bleven malet, tapetseret i den store Spisestue og gjort saa fint, saa Østrøø ser ud som
[?] renoveret, (saa nu flyve Hønsene op og tager Maden ud af Munden paa Ungerne), i hvilken Anledning vi have levet i et langvarigt Roderi, som dog nu synes at skulle være forbi snart. Nyhedernes Tal er ellers ikke stort, Din Marie, som Du |ikke| havde med Barnet, (hvilken forskjellig Mening kunde ikke en lille Omskrivning frembringe her) er reist til Amerika med Ungen, hvor hun ventede at blive modtagen med aabne Arme af sin Fæstemand, Din Model kjører sit Barn i en meget malerisk Vogn, var Du her, fik hun vist ikke Lov til at gaa i Fred for Dig. Men alle vore Modeller blegne nok for
-4-
Dine italienske Deiligheder, jeg kan begribe Du svælger i alle Skjønhederne dernede. I August Maaned kommer [?Vicca) Castenskjold med Barn herop til os, hun vil sikkert savne Dig. Manden kommer og henter hende, han skal være en Stivstikker, [?] slaar sine Folder i Stockholm i Sommer, mon hun ikke der skulde kunne finde en giftefærdig Svensker.
Nu kan jeg ikke mere for Varme, paa en Graaveirsdag var Brevet maaske blevet aandrigere, men tag det nu som det er, det bringer Dig de hjerteligste Hilsner fra os Alle.
Børnene ere næsten kun vandrende Myggestik!
Din hengivne
Tante Ida