Menu

Skovgaard

1895-11-04

Afsender

R.S. Sønder

Modtager

Joakim Skovgaard

Dokumentindhold

Brev fra pastor Sønder angående alterbilledets nedbrydning i Mandø Kirke. Joakim Skovgaard har skrevet kladde til svar på bagsiden.

Transskription

Hr. Maler Skovgaard.

Da jeg ser, at Altermaleriet stedse taber sig mere og mere, der er nu fornylig faldet noget af Cerubens Glorie af, tillader jeg mig herved at henstille til Dem, om at overveje, om det ikke var bedst at se at faa Billedet fjernet fra Kirken snarest muligt. Jeg troer ikke, det vil være saa vanskeligt. Vi kunde jo godt indtil vi fik Copien sætte den gamle Altertavle over paa Alterbilledets Plads. Men hertil vil jo kræves Beboernes og Stiftsøvrighedens Tilladelse, og jeg troer ikke, at det vil blive vanskeligt at ●2● faa denne Tilladelse. Biskoppen har nylig været her paa Øen, og jeg spurgte da, om det ikke nok kunde tillades at benytte den gamle Altertavle, indtil vi fik Copien af den nuværende og han mente ikke, der vilde være noget i Vejen derfor. Jeg troer særlig, det er Efterårets og Vinterens Fugtighed og Frost, der har en skadelig Indflydelse paa Maleriet. Jeg haaber De vil undskulde min Frihed.

Med megen Agtelse
R. S. Sønder

Da jeg kort efter ny år agter mig på en længe rejse, vilde det jo være heldigst, også for Billedets skyld [?] anden måde, om det kunde nå hertil inden den tid også for [?]transporten

P.S. At sende Billedet herover vil absolut være til dets gavn, om derpå Mandø giver et sum der er tilstrækkelig til at bevare det bedre end Kirken, er måske tvivlsomt, da varme og fugtighedsforandringer er det der |er| aller farligst for |Billedet|.

●3●

K. Pastor Sønder!
Først må jeg [Overstreget:udtale] bringe Dem bedste tak forved så venligt tilskrives mig om flytning af altermaleriet, som selvfølgelig er i min store interesse. Jeg løber jo ingen lille risiko ved at betale en større sum for en kopi, skønt jeg endnue ingen køber har til Billedet, og Risikoen forhøjest jo særdeles meget, hvis Billedet lider mere og bliver meget mindre salgbart. Jeg vil Dernæst under Forudsætning af at Maler Rohde (Som nu er i Italien, men til jeg |nu har| skrevet) ikke har noget imod at male Kopien her i Kjøbenhavn, bede Dem have den yderligere Godhed |snarligt| at ordne sagen med rette vedkommende, således, at det tillades at flytte Billedet til et mindre udsat Sted (Dog ikke ligefrem Kakkelovnsvarm) , men helst her til Kjøbenhavn, hvor jeg |bestemt|tror det vil være adskilligt bekvemmere at udføre Kopien, måske også hurtigere. Udgiften ved forsendelsen falder jo på mig, og den kasse der gjøres kan jo anvendes til at returnerer Kopien i. I håb om at sagen ordnes let, jeg Tror at have nogen krav på god behandling af [Overstreget:befolkning] på Mandø, og i Har taknemmelighed Kirkeejere

Fakta

PDF
Brev

Læsevejledning
Joakim Skovgaard bruger bagsiden og nederst på 2. side til sit kladdesvar.

Mandø
  • Mandø
  • Mandø Kirke

Mappe 88 nr. 26