Peter Hertz

Peter Julius Hertz (1. juni 1874 i København – 26. marts 1939) var en dansk kunsthistoriker og museumsmand.

Han var søn af grosserer Julius Hertz (1842-1920) og hustru Henriette f. Hertz (1850-1921), blev privat dimitteret student 1893 og tog filosofikum samme år. Frem til 1896 gik han på Teknisk Skole, var i murerlære og tegnede han som arkitekt. Dernæst bedrev han selvstændige kunsthistoriske studier og tog i 1899 på en treårig rejse til Tyskland og Italien. 1901 arbejdede han i London, men fra 1903 studerede han atter i Italien, desuden i Nederlandene.

I disse år var hans fokus Parthenonskulpturerne, og han blev dr.phil. 1910 på en disputats, Kompositionen af den centrale Gruppe i Parthenons vestlige Gavlfelt, om disse. Samtidig var han interesseret i samtidskunsten i Danmark og skrev bl.a. "Gennembruddet i 70'erne, Betragtninger i Anledning af Raadhusudstillingen og den Hirschsprungske Samling" i Kunst, IV, 1902-03). I 1915 blev han efter endnu nogle rejser ansat som underinspektør ved Statens Museum for Kunst. 1917 blev han inspektør. Efterhånden blev hans hovedinteresse samtidskunsten, som han dyrkede i monografier og arbejder om L.A. Ring, Gerhard Henning og Kai Nielsen.

Han sad i bestyrelsen for Dansk Kunstmuseumsforening og Foreningen Fransk Kunst og 1919 stiftede Hertz Foreningen for Nutidskunst, hvis første formand han var. Fra 1934 var han medlem af bestyrelsen for Det Rønnenkamp'ske Legat. Han var ridder af Nordstjerneordenen.