1854-06-12

Kjæreste Georgia og Peter!

I forgaars d. 10. Juni var den kjære Frøken Mule heroppe med Eders sidste Brev, hvorover vi blev særdeles glade, thi det kom saa uventet. Hun var saa god strax at læse det højt for os, derpaa sendte ieg strax Maren med dem til den kjære Mægler, hvor Mine , som modtog den, blev saa glad at hun foer som et Lyn ind i Stuen med dem. Igaar, Søndag, var Christian her og læste alle de kjære Breve for os, thi [?hr Sandermann] kan endog med Briller ikke læse saa fin en Skrift.
Det var herlige Breve, om [?]. Jeg havde ikke hørt at I kunde føle Hjemve, thi jeg indbildte mig alle disse nye Gjenstande fængslede saa ganske Eders Opmærksomhed, saa at I ei fik Tid at længes, men deraf bunder det ogsaa, hvor kjært Hjemmet og Eders Venner røre Eder og at vi Alle holde saa meget af Jer, det veed I ligesaa godt som vi selv. – Ja, det er sandt, vor Natur er rigtignok dejlig paa denne Tid, vi har dog ogsaa i disse Dage havt Varme og Tordenveir, men dog havde rigtig nok troet at Veiret i Italien var blidere end det I for Øjeblikket haver. Nu til det hjemlige! Sophie var her forleden Dag for at spørge til Eder. Jeg fortalte hende om Eder og erkyndigede mig nettop om de Ting, hvorom Du kjære G. vist maa spørge. Hun sagde at hun udluftede Værelserne flere Gange at hun havt Sengeklæder ud at bankes og [?] et Par Gange og hvad Lukningen angaar, saa er det indrettet saaledes, at alle Nøgler sidde indenfor, og at hun kan faa Indgang igjennem [?Contoiret] med en egnet Nøgle til Værelserne, Hun bad Eder meget at hilse. Vores gode Doctor var her i Gaar og spurgte til Eder. Jeg fortalte saa godt jeg kunde og han bad saa meget at hilse. Nu kunde vi da snart vente Hr. Jensen og Jomfruen herind,saa vil der blive en Fortællen! Kun sig mig engang, mine kjære, I kunde snart i mørke dumpet i Kanalen Kan I ikke forskaffe Jer en lille

|Jeg var saa glad, kjære Peter at du ei glemte den gode C. Fødselsdag|

-2-
Haandlygte? Den synes mig at kunde være nyttig ved mange Lejligheder hvor I maa gaa omkring og være i Mørket i et saa stort Huusrum, som for resten have lidt uhyggeligt ved sig. Lev nu vel, mine kjære Børn. Give Gud at I snart faa det ret behageligt og godt paa den fremtidige Reise og at I maa være raske begge to. Med vores Sundhed er det udstadigt som sædvanligt. Jeg var forrige Løverdag (nettop Christians Bryllupsdag) en deilig lille Charlottenlundtour ude med dem, og jeg havde overmaade godt af den. Jomfruen sender Eder Begge de kjærligste Hilsner og ieg, ei naar jeg staa Lygten og vende mit Syn mod Sydvest, see [?] jeg med Tankerne [?] og fra lige her til Eder i det store Marmorpalads. Lew vel være kiærligst hilset fra Eders Moder C. Skovgaard.
I dag d. 13. fik vi Brev fra Jensens at
De kommer herud Onsdag eller Løverdag
[?] paa om I have hawt [?] i de Dage,
Thi der vil blive Talt meget om Eder