1846-10-07

Mappe 34 nr 29

Hr Landskabsmaler P: Skovgaard
Store Kongensgade N: 260, 3 Sal.
Frit Kjøbenhavn

Vallekilde 7 Oct 1846.
Kjære Ven!
jeg har det godt- ja, det troe vi nok, hører jeg Jer sige, kun altfor godt, nu gaaer han derude og driver og lever bare, og troer sig berettiget dertil fordi han har været et Aar bort.- Men hvad I saaledes muligen kunne finde paa at troe og tænke af den Slags, turde dog være galt. Jeg nyder – gid Pokker havde disse Penne! – hver Dag i ondt og godt Veir, uden Forskjæl i lige høi Grad vor elskede Natur, der bestandig bliver mig kjærere, jo mere jeg sere paa den, og denne Kjærlighed er vel ikke bleven ganske uden Frugter, nu har jeg kun en lille Stump Papir tilbage, ellers har jeg overmalet alt, hvad Du saae mig tage med, i gammel Stiil, for en Deel gamle Emner, forhaabentlig til Glæde for Jer, jeg holder meest af, og til stor Glæde for mig selv. Imellem meget Snavs man lægger sig til er det dog en stor Frÿd at see: man i Hovedsagen, i sin bedste Stræben, ikke tog Feil. – Du leer, men Du var altid varmere og sikkrere end jeg, Du var ikke begavet med denne velsignede Godmodighed, som gjorde mig til et Rov for enhver Taler, der savnede et Publicum. Du var Kunstner og Menneske – jeg var et Nul!- Men sær, arrig og forbandet skal jeg være, og saaledes skal Du endnu faa Glæde af mig. - Kun saa meget om min Virksomhed, som interesserer Præsten og derved bliver end livligere og fornøieligere for mig; vent kun ikke for Meget, thi jeg kan ogsaa vende Bladet og sige:
-2-
det er flygtigt, uudtømmende, snavs til hobe. Men jeg synes at have Grund til at knurre lidt over Jeres lange Taushed. Jeg skrev til Svenn et Brev af hvis Indhold jeg kun husker en Deel, som jeg havde troet skulde faaet et hurtieret Svar, ihvorvel jeg vidste, hans Tid var knap; imidlertid, jeg håber det er kun Opsættelsens Forsømmelighed, som har forvoldt Svarets Udeblivelse, i saa Henseende tilgiver jeg det da af ganske Hjerte – om andre Grunde have afholdt ham, da vilde det bedrøve mig inderligt. See til, Du kan faa ham til at svare mig, om end nok saa kort. Hils ham og Johan og den hele Familie ret hjerteligt fra mig, og siig dem, at om 14 Dage er jeg i Bÿen og glæder mig til den Tid at see dem. Dette beder jeg Dig ogsaa mælde Roed med Forespørgsel, om jeg ved Flyttedagstid kan rykke ind i min Bolig hos dem. Skulde der imod Forventning være noget iveien, da beder jeg Dig eller ham at underrette mig derom, at jeg kan tage mine Bestemmelser. – Lille Lympa! hvordan har hun det? jeg har tit tænkt paa hende og længe forgjæves vet ventet at høre lidt om hende. De Smaae i Kallundborg er nu endelig i den sidste Uge bedre, men yderst svage; en lille Dreng, som holdt sig tapper, mens de øvrige Sydskende vare syge, er nu bleven syg, vi haabe af mindre Betydenhed. Rimeligviis paa Mandag tager jeg med Præstens derud,
-3-
og var det da min Plan at leve der høist i 8 Dage, da jeg haaber min Moder og jeg nu skulle kunne have lidt mere Godt af hinanden, end tidligere. Da kommer jeg ind til Byen, og tør maaskee nyde
Godt af dit Tilbud, hvad Malelocale angaaer, indtil jeg bliver complet i Orden i mit nye Qvarteer. Mit sidste Brev til Dig indeholdt nogle Spørgsmaal, jeg kunde ønsket besvarede (Jerichau o s v) og Du vilde i alle Tilfælde Glæde mig inderligt med nogle Linier, som jeg nu vel bedst kunde faae i Kllbrg, skriv dertil! Hils Höÿens ret hjerteligt, siig ham, at jeg har det Haab at gjøre ham Glæde denne Vinter og maaske allerede ved mine Studier begynde paa Opfyldelsen af dette Haab. Et ganske lille, ganske simpelt Billed har jeg endog [?] begyndt. Nu maler jeg hver Dag paa et lille Stykke, hvorpaa Fenris og [?Curieuse] ere fremstillede ved Kakkelovnen i Dagligstuen; det bliver færdigt inden jeg tager herfra. Tegninger har jeg meget faae af iaar, Penselen morer mig mere, og det kunde jeg godt behøve, Erfaringer synes jeg at gjøre og vi ville dele dem og gjøre dem til Æmner for Samtaler ved Kakkelovnen, naar vi paa [?] Viis sidder ved den med de lange Fyrrepinde. Med Hilsen til Din hele Familie slutter jeg disse Linier i det glade Haab: at ret snart skulle vi daglig sees, arbeide og glæde os i Forening som i gamle Dage.
Din hengivne Ven JohThomLundbye
Hils Fru Freund og mine Brødre, om Du seer dem.
|Min Onkel beder mig hilse Dig og tilføie: det vilde glæde dem om Du ved Leilighed vilde gjentage dit Besøg i Præstegaarden. Lille Betty bad mig ogsaa at hilse fra hende og Fenris. Man finder her, at vi to ligner hinanden saa complet i Væsen.