1883-06-16

Mappe 41 nr 29
Sora 16? Juni 1883

Tak for sang og brev kjære Søster!
Min adresse er ikke Terra de Ravoro, men T. de Lavora. – Ja Du må nok sige at det er dejligt at tænke sig mig på landet, men her er jeg dårlig, i Rom var jeg rask. Dvs. Den Soranske doktor, som egentlig burde været skuespiller, har nu fået has på diarheen, som det synes. Husblas kunde jeg ikke får her, så jeg har tyllet mig med alt muligt andet, til lægen kom og gav mig noget helt andet, så nu får jeg vist forstoppelse. Ja vel var der varmt i Rom, og havde det endda været solskin, det har vi næsten intet af, men det har været gennemskinnet gråvejr og Sirocco, pue. Nej grøntbutikken er ikke solgt endnu. Når Goldschmidt kommer hjem, håber jeg, Du snarest bringer ham billedet, hvad søde Søster? – Håber, du har moret Dig godt på Knabstrup og i Helsingørs vand, hvor jeg får hjem og Sverrigs veer ved at tænke på Øresund og Kattegat og de salte bølger med Kullen i det fjærne. Nå ja, det kan gjærne være, at hverken Du eller Pedersen frygter for, at jeg skal gå hen og gifte mig, men bare indser mulig-
-2-
-heden, men det var noget i den retning, som jeg tror, Niels skrev om. Her i Sora er der forresten så mange, især rødhårede dejligheder, så hvem kan vide. Siden inger Marie har jeg vist fået en evaghed for rødligt hår. Men jeg må se at holde ørerne stive, til jeg kommer til Grækenland, der i det dejlige Hellas af vinblå bølger ombruset, finder jeg vel fuld fort en pige letfodet og yndig, kvieøjet og skøn, som lilie der stråler i solen. Sig mig min Søster så sød, hvad var det nu egentlig du væddede om med ham den såkaldede Stephensen, noget det var om mig og min mulige hustru og om hvor lang tid det vel til det første kys monne være. Ja Du kan vel indse, at år jeg ligger her og rumler i maven har jeg egentlig ikke så meget at fortælle. Forleden overragte vor værtinde mig en dejlig magnolliablomst, men den var kanske egentlig til Pedersen, det var i hans værelse, men jeg stod nærmest, hen beholdt den imidlertid første dag til at pynte foran hans Svigermoders bilede, hun holdt netop fødselsdag, dagen efter da blomsterne var udfoldet, fik jeg dem
-3-
ind til mig. Til Zarthman oppe i hans bjergby kommer unge piger og gamle mænd med uhyre bouketter af jasminer, så han er færdig at blive fuld af duften. Har Du set ildfluer? Gid Du var her, så skulde vi oordentlig gå om i mørkningen og se på ildfluer og være romantiske, det er sandt, jeg er dårlig, så måtte vi jo vænte til jeg kom mig, Pedersen kunde jo også vise Dig dem. Han vil gærne lære Dig at kende, men det kan vel nok nås, det er også løjerligt, som hver kender sine. Nå hvad synes Du om vore nye lejere? Værten må dog egentlig tjæne godt på mig i disse dage, jeg spiser ikke stort andet end kogt risvand æg og brød, men det var vel også med anelse om den diet, jeg gik imøde, at han forleden trakterede mig med en dur. Så nu kom min allerdejlligste tjænerinde, og spurgte om hun kunde tjæne mig med oget, jeg måtte lade hende være lidt udenfor, for min sindrige mekanisme med sejlgarnet, hvormed jeg trækker døren til, slog sludder, der er ingen ordentlig lås
-4-
på døren, enten er den låset eller åben, og er den låset, kan enten jeg ikke komme ud eller ingen ind, med mindre jeg må op af sengen og lukke op. Så nu va hun her igen med det vand, jeg begærede, næe hvor hun er grim, men rar, hun vilde vaske min tandbørste imorges. Det er sandt, jeg har fået en elev, en som har lært hos Krøyer, da han var her. Han har bedet, om han må gå ud med, når jeg og min tjæner Guisseppe Copo Bianca går på arbejd, og så når tjæner sidder og vænter, om han så må tegne ham, og jeg vil kritisere tegningen. Jeg har lovet at gjøre mit bedste. Han tegner forresten ikke så helt fejl, billedet af hans gamle Tante var der megen mening i, men hans fantasitegning i flere afdelinger med horder af medailonner, harnisker og stridsøkser imellem, var trist. Han og tiest Capobianco gør mig visitter, den sidste lugter så grueligt af hvidløg, idag fik jeg ham dog til at holde sig i afstand ved at byde ham en stol som stod lidt borte. Desværre lugter vor ene opvarter ved bordet også af hvidløg. Den anden og hyppigste ; Vincenzo, er den grinagtigste gamle, skeløjede skikkelighed man kan tænke sig, og så er det ham snarest velkommen, når man ler ad ham, hvilket også er uundgåeligt.
Hils alle
Din broder Joakim. Viggo er god ved mig