Menu

Skovgaard

1889-10-09

Afsender

Joakim Skovgaard

Modtager

Agnete Skovgaard

Dokumentindhold

Joakim Skovgaard har været i den franske og den danske del af Verdensudstillingen. Her har han mødt Otto Haslund og P.E. Benzon. Han har tegnet en pengegris i brevet.

Transskription

Mappe 50 nr 14

Fru Agnete Skovgaard

Rosenvængets Hovedvej 27

Copenhague Ø.

Danemark

9 Oktober 1889 Paris

I dag nåede jeg ikke på posthuset min egen madam Du kjære, men jeg væntede heller ikke noget, derimod tog jeg billetter til udstillingen på vejen til posthuset, og de kostede kun 30 centims skønt de lyder på 1 francs det er endnu det billigste. Vi så den franske kunst rigtig godt igennem, men fandt meget lidt godt, dvs. rigtig godt blandt de nyere, og i grunden er det rart at komme i den danske afdeling, skønt lyset der er så sparsomt og billederne noget brunsorte. Vi løb på Haslund og Benzon der ude, men kom fra dem igen, siden løb vi på Niels Petersen Molls, som var ved at tage afsked med udstillingen. I mørkningen kom vi ind på en arabisk bule og tog derfra hjem. Da vi havde spist gik Julius til barberen og kom hjem så glat og duftende og med opbøjede knebelsbarder, så han vilde ud og anvende det, fex. i Theater fransais, men jeg tror dog han aligevel går i seng og forkrøller herligheden, for han er [meget?] søvnig. Her i sidegaden ligger et mageløst stykke tusch til 12 francs, og dejlige pensler og herligheder, der må jeg vist ind inden jeg rejser Julius har købt en nattergalefløjte på udstillingen så nu lyder der af og til klare triller fra hans kammer. Han er en grinagtig snørestøvle, men nem at have med at gøre. Desværre er de pengegrise ikke til salg. Lev nu vel min kjære kone og kys drengene. Hils Boel, Cathrine, Thorvaldsen, Onkels , din mand.

Tegning af pengegris

│Mexikansk pengegris til Peter│

Fakta

PDF
Brevkort
Paris

Mappe 50 nr. 14