1883

Mappe 41 nr 26

Du kan tro Viggo kommer fra en værre komedie, han skulde på das, så løber han ud og forvilder sig straks i gangene her i huset, men finder heldigvis en pige som han spørger om ” il necesario”, det forstod hun ikke, så vilde han spørge om ” il retinto” men tog fejl og sagde ”ritratto” hvilket betyder portrait, og som hun så naturligvis ikke kunde begribe, men så spurgte hun, om han mente ”camarina” si,si,si, sagde han, og så begyndte deres vandring, trappe op, trappe ned, gennem coridor efter coridor osv. omsider var de er, men så var der en på: Nå, hun holdt da en samtale med denne, spurgte om hvor længe det varede, om det kunde nytte, de ventede o.s.v., enden blev, at hun først vilde vænte, men så mente hu dog, at det var bedst de gik til det næste. Altså atter trapperne op og ned, gennem sovekammere, coridor og en labyrint af alt muligt, så Viggo begreb ikke hvordan han skulde finde tilbage. Nå, der var meget pænt derinde, og da han kom ud, fandt han den skikkelige pige stående og væntende på ham, (han havde lånt hendes lys). Nu gik det altså den samme artige vej tilbage, men Viggo vil herefter hellere sine kobbermønter til byens offentlige milde stiftelser, end gå der igen. Til slut må jeg bemærke, at da jeg skulde skrive ”camarina” var jeg lige ved at skrive ” camariere” hvilket betyder opvarter. Ja, der er en slutning endnu. Da de skulde tilbage gik Viggo først, og gik naturligvis først, løb ind ad alle mulige gale døre, så pigen grinede og sagde ”ce la primo volta”. (Viggo vil naturligvis have mig derned, nu får vi se)

Kjære Cathrine!
Du må gærne læse dette brev, når Du så bare gjør Dit til, at Niels får det på sin fødselsdag. –
Du sagde engang, at Du vilde betale mig for istandsættelsen af armbåndet med frimærker; men disse behøver Du ikke at sende mig, når jeg bare må udnævne Dig til min general sekretær, til hvem jag kan sende alle mulige breve, som Du da forsyner med convolut, frimærke og udskrift. Vad at lade Dig lægge også convolut ud, vil jeg vel ofte spare overvægt. Synes Du ikke, det er fornuftigt? – Du må nu ikke plage dig med at skrive brevkort til mig, jeg kan godt vænte.
Din broder Kim

Hils alle så det kan forslå, men vis ikke dette brev til nogen, før Du giver Niels det.
Skriv til mig, hvis jeg engang sætter for få frimærker på.