Skovgaard
1864-01-04
Afsender
Heinrich Nutzhorn
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
En julehilsen til den 8-årige Joakim.
Transskription
Mappe 31 brev nr. 1
Egeland d. 4de Januar 1864.
Kære lille Joakim!
Dit brev, som jeg fik nyaarsaften, skal Du rigtig have tak for, jeg blev glad ved det. Det var da rart med Jert juletræ; nu har Du da rigtig kunnet skrive breve i juleferien; men kan Du nu ogsaa sjippe i Dit sjippe-toug?
Jeg sidder nu herovre i Jylland hos min fæstemø og hendes forældre. Juletræ har jeg ikke faaet, men julesange har jeg fae sunget mange af, og saa har jeg havt den glæde at være sammen hver eneste dag med min fæstemø, det vil sige med
-2-
hende, som har lovet, at hun vil være min hustru, og Du kan nok tænke, at hende holder jeg forskrækkelig meget af. Nu har hun ogsaa lovet, at hun, om Gud vil, vil følge med mig til København; saa vil hun ogsaa engang komme op i vor skole for at høre, hvordan det gaar til, og for at se, hvor flinke skoledrenge hendes fæstemand har. Tror Du, at Du kan huske hendes navn, naar jeg siger Dig, at hun hedder Hanne Bertelsen?
Det billede, som Du tegnede mig af de hellig tre
-3-
konger, skal jeg have frem at see paa den 6te Januar, for saa er det hellig-tre-kongers-dag. Derefter varer det kun tre dage, inden vor skole begynder igen. Jeg kan ikke vide, om Du ønsker, at ferien snart var færdig, saa at Du snart kunde komme igen i skole, eller om Du tvertimod ønsker, at det maa vare længe endnu? Spørg Niels fra mig af, hvad han helst ønsker.
Vil Du nu hilse Din fader og moder og Din broder Niels fra mig og ønske dem alle et glædeligt og velsignet nyaar. Det samme ønskes ogsaa Dig selv af Din
Heinrich Nutzhorn