1886-09-20

Mappe 43 brev 8
Civita d´Antino 20 Sept. 1886

Kjære Cathrine!
Den gang vi troede Du kom hertil var jeg bange for din ensomme rejse her ind i bjærgene, men nu tænker jeg bare på det ærgerlige i, at Du sejler vor næse forbi., og hvorfor, i selv Napoli er der jo ikke kolera. Men det må vi nu finde os i. Du og Niels skal have den hjærteligste tak for Eders tilbud, fra Agnete og mig, I gode søskende, men lad os nu tale lidt om det. Jeg er da ikke ruineret endnu, og så længe man selv har lidt kapital, skal man hellere eller absolut tage til den og ikke leve på andres pung. Endnu ved jeg ikke, hvordan mine pengesager har det, det viser sig, når jeg kommer hjem. Men skal vi være enige om, at I giver mig, hvad der tilkommer mig af huslejen, regn det så fornuftigt ud som muligt, men lad det være godt med det, og lad os vænte med at hjælpe hinanden, til det virkelig ser galt ud. Og lad os nu af denne sommer i særdeleshed og de dårlige tider i almindelighed lære, at det er mest passende for os at leve på en beskeden fod, hvad ska vi mæ de maje, når vi ka nåjes mæ de minre.
-2-
Men tak skal I have for Jert hjælpsomme tilbud. Tante Susette har vel hilst Dig og takket for tegningen fra os. Angående [?], så kan Du være rolig for, at jeg går helst efter mit eget hoved, hvordan jeg er kommet i det med at tale med Svigerfar og Mor om det, husker jeg nu ikke, men det er da de nærmeste jeg kunde gå til, og nu får jeg min vilje og de er glade ved det. Angående Agnetes renlighed vil jeg bare sige, hun kan vaske sig, og nu kan hun også rede og flette sig, og tro så bare ikke på rygter for de vokser, tit af lidt, tit af ingenting. Nu lykke på rejsen til pyramiderne, pas på din mave, husk på, at solen kan give rumster i den. Å! sikken historie i aften, vi fik sådan noget løjerligt til aften, jeg blev bange for, det var lunge, og Nanny gættede på lever eller nyre, men hun anede nok sammenhængen, så fik vi at vide, at det var gede yver. [?Saa] …! hvor det var fedt og svampet og sjasket og blødt og smagløst. Nanny, som ellers nogenlunde har vænnet sig til den italienske kost, lagde resten af sit stykke tilbage på talerkenen, jeg gjorde det bedste grin med det
-3-
som jeg kunde, Agnete fik et lille stykke, og det var hende ikke imod, men den første bid er nu den bedste. Nanny sad og rimpede næsen og sagde aen!! Og var lige ved at blegne, og efterhånden rykkede vi sammen om Agnetes seng og kom så hjærtelig til at le, så Agnete måtte rejse sig op, hun kunde ikke ligge og le. Det var i det hele uheldigt for Nanny, for midt under nydelsen måtte vi hen at slå en skorpion ihjel. Nu nok om det. Nany er gået udenfor. På opfordring af doktoren er jeg gået i gang med at male ham og hans frue i hele figurer på et lille billede til ham, jeg kunde jo ikke sige nej skønt jeg ikke var så lysten, men jeg vilde da også gærne glæde ham. Det er om regnvejrsdagene det går for sig, og nu i dag begyndte jeg. Og så er det meget morsommere end jeg havde ventet, jeg har fået stilt dem an på to stole, som de gamle hollændere plaserede deres familie grupper. Han ser bred og veltilfreds hen mod mig, og hun, som næsten er lige for fra, ser fed og smægtende smilende hen til ham, hun er i blågrå strålende og lys og dyb silkekjole, og baggrunden er brunlig og gullig, så når
-4-
jeg ku får beholde den, er det hele meget sjov, men han har bedt om at få en have med træer til baggrund. Jeg har søgt at forklare ham, at nuomstunder passer det sig ikke at male figurer i indelys og sætter udelysbaggrund om, men jeg ved ikke, om han er omvendt.
21.Sept. Aa nu har jeg arbejdet sådan på at få friske farvet i mit store billede, og så er de dog gået hen og blevet tørre. I dag gjorde jeg et forsøg med en gul silkekjole i døren i midten af billedet; noget jeg netop skal have fat i i morgen. Pigerne i silkekjolerne og silkekjolerne om pigerne må jeg forresten vente med til jeg kommer hjem, da jeg her hverken kan finde silkekjoler eller piger, til sammen skal nemlig silkekjoler og piger betyde fine unge damer, og den slags er her ikke. Gid Frk. Withussen vilde være den ene i den ene sillkekjole, hun og en anden jeg har kik på vilde være mageløse. Men nu lev vel, nu skal vi i seng, dvs. A. ligger der allerede, men vi skal nyde 1 ½ fersken, inden vi synker hen i morfeus. Ue vi er så uartige og Nanny tager så kønt mod det alt sammen, men hvis hun kommer uartig hjem, må vi bære skylden. Hils nu Tante Susette og Karen Marie og vær så god at bringe Onkel vedlagte breve. Hilsen fra A. & J.