Skovgaard
1881-05-12
Afsender
Joakim Skovgaard
Modtager
Susette Cathrine Holten
Dokumentindhold
Joakim Skovgaard beder Susette Skovgaard om at modtage nogle billeder, han sender hjem til Danmark.
Transskription
Mappe 43 nr 2 12. maj 1881
Mlle Cathrine Skovgaard
Rosenvængets Hovedvej 18
København Ø.
Danemark
Paris 12 Mai 1881
Kjære Cathrine!
Tak for dit brev. Undskyld at jeg sender en kasse til Dig med bånd om at Du vil sørge for den, betale tolden og hvis forsendelsen ikke er helt betalt, (jeg kan vist kun betale den et stykke af vejen), men jeg ved jo ikke, om Niels endnu er i byen. Du må endelig skrive så snart du har modtaget den, for hvis den ikke er hos dig inden 14 dage, må jeg se at gøre vrøvl mens jeg endnu er her. Jeg bliver her vist kun 3 uger endnu, men min adresse er den gamle, selv om jeg tager til Fontainebleau. Ja inden denne måneds udgang vilde jeg gærne vide, om min kasse er i Kjøbenhavn. Du må nødig rode i den, toldvæsenet gjør det jo, men lad det være nok med det. Jeg længes hjemefter. Hils alle på det bedste. I morgen skal jeg se Le monde on l`on s´ennuyer, fra 2den række i første parket. De breve som mulig er i arbejde til mig var det rart om jeg fik snart, at jeg ikke møder dem på vejen.
Din broder Kim
Hvis Du skal betale 12 af fotografierne, så vis dem at der er store oliepletter på kanten, så de ikke kan sælges.