Skovgaard
1888-09-12
Afsender
Agnete Skovgaard
Modtager
Susette Cathrine Holten
Dokumentindhold
Agnete Skovgaard fortæller, at lille Johan Thomas trives, og at hun er ved at komme sig efter en operation i brystet.
Transskription
Mappe 43 brev 21
Rosenvænget 12/9 1888
Kjære Cathrine!
Hvordan har Du det; det var da en kjedelig historie med den Bronchitis, bare Du har fået den vel overstået. Du skrev i Dit brev til Faster, at Du ville gjerne vide, hvordan vi havde det. Jo Tak! Godt. Vi har en sød lille dreng foruden Peter, som drikker, brækker sig, bestiller og brøler dygtigt. Tillige sover han dygtigt om Dagen, og undertiden om Natten med. Jeg selv har det meget godt, og er især henrykt over, at mine Bryster er hele og lige så dygtige til at yde mælk, som Drengen er det til
-2-
at skaffe den Afsætning. Joakim rejste fra os i Mandags Morges og havde i Sinde at blive borte 14 – 15 Dage han ville til Knabstrup, Viggo Pedersens, la Cour, Niels og andre Steder, men hvis Vejret blev dårligt kom han måske tidligere hjem, og nu er vejret næsten så rædsomt som vel mulig så hvem ved, om jeg ikke har ham i morgen. I morgen flytter Tante Sysette, Nanny er så sød at se hen til mig hver Dag og i Dag kom hun til at nævne at Tante Sysette gik og var fortvivlet over, at Du var så betaget af Fængselet (i en ængstelig Grad) det vidste
-3-
jeg ikke noget af, og det var dog gjennem et Brev, vi havde fået, at hun havde sin Visdom; det er nok Karen Marie, der har berettet hende Indholdet af Dit brev. Joakim må have sendt hende Din hilsen gjennem hende Karen M. . Jeg søgte jo at trøste på bedste Måde, og lod Nanny bringe hende dit Brev til gjennemlæsning. Peter gjymnastiserer hele Dagen igjennem og er dødtræt om Aftenen af at arbejde. Hans Ansigt stråler, når han får lille Broder at se, men vi må passe på som Smede, at han ikke vælter Vuggen. 13de . Naa nu bliver nok Tante Susette glad imorges kom Dit Brev og Peter er gået hen at aflevere det. Dejligt Vejr i dag. Caroline taler endog
-4-
saa om, at jeg maaske kan gaa ud siden; jeg har været daarlig til at gaa paa Benene siden jeg kom op, men i dag gaar det meget bedre. Hav det nu godt og nyd Livet. Jeg skal hilse Dig fra Nanny
Din Agnete Skovgaard
Nu kom de to tilbage og havde Dit Brev med til mig til gjennemlæsning, det er dejligt Du kan ture igjen. Vores lille Dreng blev vejet i dag og vejer 3die gang det samme nemlig 9 pund, hvis vi har vejet rigtig, han trives godt saa det gjør ikke noget, han ikke er taget til. Han er meget sød at se til nu. Furen over Næsen er mindre, store mørke Øjne, mørkt kort Haar med Hvirvel paa Siden, ikke saa højt Bryst som Peter men lange lige Ben med smaa Fødder med lange Tæer smaa Hænder med vældig lange Fingre med elegante Negle. Han har runde røde kinder. Joakim kalder ham Niels for hans ligner, han ligner ham og Tante Sysette indrømmer, at han lignede Niels som han nu er men ikke da han var bitte.
Farvel igjen