1900-11-09

Mappe 55 brev nr. 20

Roma 9-nov-1900

Kjære Kone! Tror Du kanske ikke at jeg længes efter Dig. Ang. at have Dig hernede, er det således, at om end jeg nok så gærne vilde haft Dig her, så tænk jeg ikke på det, det det vilde være ufornuftigt denne gang, men ofte siger jeg, ”næste gang madamen med og så en længere og roligere rejse”, og vinter og forår er vist alligevel de bedste tider. Men jeg nyder rejsen, ser at få det mest mulige ud af den, og glæder mig såre til at komme hjem. Det var rart Du var på konsert med T.H.. Tak for alle børnenes meddelelser, de var meget søde. Georgia vil vide hvordan jeg har det, ja, jeg har diarhoe endnu, men idag ligger jeg rolig i seng, for vi skulde jo rejse i overmorgen. For en sikkerheds skyld har jeg endogså kaldet doktor, når han har været her, skal jeg meddele mit befindende. Det er det kedelige ved det, at mine to småbilleder får jeg ikke færdige, det er nok den lange vej til Cecilie Metella der har været for drøj og så lidt maveforkølelse og at jeg ikke har taget hensyn nok, men det gjør jeg nu. Jeg har vist fået alle Dine breve nu. Du har vel fået min liste over hvor brevene skal hen, men lad det nu være nok med brevkort, for hvis

-2-

jeg ikke skulde få dem. Altså bestemmelsen er her fra morgen den 12te fra Orvieto den 15de fra Siena den 16de fra Pisa den 18de fra Parma den 19de. Men det kan jo trække lidt ud med at komme afsted, så vi må stryge nogle af de mindre vigtige byer, vel snarest Parma Modena Mantua. Skade jeg ikke kan hjælpe Ingrid med farver til væggene, men Hans er måske helst fri, han vil måske hellere afgjøre farverne med malermesteren der ude, for ellers er der dog den mulighed at de engang ved lejlighed kan blive malede om. Signe er en flink pige. Nå så nu kan de store piger gå med M.C. hjem. Jeg glæder mig til at se J.T. insekter. Tak for det næste brev Du kære. – Det er endda godt at drengene kommer i rette tid til bords, når de så også for ordentlige karakterer i skolen, og ikke anstrænger dig, er det dog noget, eller en hel del. Det er vel en god forandring med pigebørnenes skole? Det brevkort der blev i Rom, er også mig en gåde. De unges billige hatte, (i prisen går der vist godt og vel 3 på min), begynder allerede at falme, men er jeg glad ved, skøndt den har døjet meget. De har også købt sko, det samme som jeg tænkte på, men heldigvis opgav, fordi jeg har en vanskelig fod. De har da også alle tre deres hure med de nye små

-3-

sko eller støvler, jeg ved ikke hvad. Larsen går hver dag kun to gange ¼ dag med sine. De andre tror jeg driver det til ½ dag ad gangen. Nu har Larsen nye sko, 1 nyt sæt tøj, nyt skæg, så godt som intet hår, men sin gamle slatne kasket og sit rolige sind. Mielcke er lidt sløj, det er nærmest forstoppelse. Du er vist på ret køl med billedet fra Posillipo. R. tegner en mængde vaser, og gjør det kønt. Larsen arbejder også, men M. driver. Det er det dejligste vejr, jeg ligger med åbent vindue og sol ind. – Doktoren lader vænte på sig, men jeg behøver ham kanske slet ikke, det går bedre nu, jeg har næsten helt ro i maven. Mielcke har taget afføring og er nu udrenset. Mine billeder må jeg tage med herned når vi to kommer her sammen, så er de snart gjort færdige og så må vi set at få det arangeret med en droske der kan hente mig hjem. For resten har jeg mest lyst til at gjøre Grækenland og Sicilien til hovedopholdstederne, eller 1 af dem, hvis det bliver for meget med begge, men derfor kan vi jo godt være en 14 dage i Rom. Nå den tid osv., men jeg oplever jo intet idag også, jo det er sandt, det havde jeg nær glemt. I forgårs, da vi var

-4-

henne at se Karl den Stores kroningsdragt, havde vi ondt ved at komme ind i Sacristiet, for Paven skulde velsigne pilgrimme, så vi kunde ikke gå gennem kirken. Da vi havde set den dejlige dragt og meget andet, meget simplere kom vi til at nævne for ham der gik med os, at vi havde aldrig set Paven, han løb da for at skaffe et adgangskort, det blev 1½ lire for hver, og vi kom ind i kirken hvor en mængde mennesker samlede sig om de opstillede skranker. Jeg tror det var spanierne som havde denne dag, og i følget gik der da i det mindste herrer som i alt fald i dragter så ret spanske ud.

|Sådan noget|

I det hele var der morsomme dragter og morsomme typper og naturligvis også broget italiensk folkeliv med bondedragter som især udenfor i solen strålede. Paven var meget gammel og meget mager, så dannet og fin ud, blev båret højt i en rød stol med guldborter af carmorsinrøde tjænere. Han var hvid med dyb carmorsinrødt skulderstykke og rød kalot. Hævede sig med anstrængelse, men også med en vis kraft op hvergang han velsignede mængden der jublede, så det genlød. Circa 30 helebardister schweizere i de røde, gule, sorte dragter fulgte ham. Lev nu vel, der er om alt går efter vort hoved ikke længe tilbage til vi ses. Hils alle, Din mand. Bare doktoren vil blive borte!