1855-02-13

Kjøbenhavn den 13 Februar 1855

Min Kjære Peter!

Først i dag modtog jeg dit længselfuldt ventede Brev, som dog heldigvis ei var afsendt før Du havde mit Brev, som vist har været forsvundet paa Vejen. Jeg iler med at besvare Dit Brev for om muligt endnu at naae Dig i Rom. Jeg vil nemlig vide hvad jeg kan til at Du endnu bliver, hvor Du føler Dig saa tilfreds, en Maanedstid og ser Foraaret udvikle sig der, thi at komme her hjem til Flyttedagen i Kulde og til Flytning fra en uhyggelig Leilighed til en anden vil være alt for ubehagelig I hvor gjerne vi ellers ønsker Din tilbagekomst snart ville vi dog hellere at den først kom i Mai naar Foraaret begynder og da kunde Du naar Du ikke synes om den til Dig lejede Leilighed, leje Dig En udenfor Byen lfor Sommerenl indtil der kan tages nærmere Bestemmelse om Du vil bygge eller der til Vinteren kan erholdes en mere passende Leilighed , thi om disse Ting kan jeg naturligvis ingen Bestemmelse tage. Med hensyn til flytningen af Dine Malerier fra Løvener til den nye Leilighed da vil jeg med Fornøielse paatage mig det. At begynde paa Istandsættelsen af den nye Leilighed gaar i hvert Fald næppe an, thi dertil vil sagtens medgaa 1 Maaned. For øvrigt glæder det mig at min Beslutning at leje Værelser har bragt Ro i dit Sind, dog havde jeg ikke vovet at gjøre det hvis ikke baade Helker og Const. Hansen havde raadet dertil. Det er Behageligt at Du har faaet en Bestilling i Rom, som Du der kan fuldende, thi noget større færdigt Arbejde kan Du vel næppe have udført.

Vi er, Gud ske Tak, alle raske, thi jeg regner ikke Fader er svagelig og at Lises Gigt er temmelig slem i denne haarde Vinter, vi har nemlig endnu 5 a 10 Graders Kulde lhverl Dag, ja til visse Tider er den endog stegen til 18 Graders [?] Transporten over Bæltet er saa vanskelig at 8 Poster har ligget i Fyen uden komme over Sprogø, uagtet der hver Dag gjordes Forsøg. Hvis Høyen er reist lige hjem vil han maaske kunne komme i en saadan [?Casus] Og det maa dog

-2-

være baade ubehageligt og forunderligt strax efter at have forladt et Land hvor Foraaret begyndte.

Siden sidste Brev er her sket et Par Dødsfald i vort nærmere bekejndtskab. Først døde Carl Wahls kone uagtet hun havde underkastet sig Operation for Kræft og var kommen hjem fra Hospitalet med temmelig godt Haab og dernæst døde Søndagen den 4 Ferb. Julius Rohde, Isenkræmmer, efter 8 Dages Sygdom som kun bestod af en Byld paa Læben, der gjorde at hele Ansigtet hovnede saaledes at han i tre Dage ikke kunde se. Og mærkeligt var det at Lægerne Professor Stein og Saxtorph, 3 Timer før hans Død og efter at han var opereret, erklærede hans Kone at der aldeles ingen Fare var. Saa lidet kan man stole paa Lægernes Dom og saa hurtigt kan det være forbi, hvor der baade er Sundhed og Styrke.

Da Du læser Fædrelandet kan jeg intet Nyt fortælle. Jeg og de fleste med mig er tilfredse med den Forandring som er sket og lever i Forventningen om at dette Ministerium vil være i stand til at bringe Fællesforfatningen i stand paa en lovlig Maade, hvilket var en Umulighed for det Aftraadte. For øvrigt tales her om at vi mulig til Foraaret kommer til at se 20 000 Mand til Finland for i Forening med 50 000 Mand svenske et oprør mod Ruslands Forening med den engelske Flaade, hvis ikke Freden forinden kommer i stand; men Ingen ved rigtig Besked derom.

Lev nu Begge vel og vær Kjærligst hilset fra os alle ved

Din hengivne Onkel

H.C. Aggersborg