1909-04-19

Mappe 44 brev 31A og 31B
1412 Newport. Seattle
19 ende April 1909

Kjære Agnete! Tak for Breve baade fra dig og Joakim og Brevkort fra Morten og Javabogen, særligt Billederne morede det mig meget at se – paa Texten mærkede jeg, hvad jeg anede forud, at Kim var blevet for gammel inden han nåede sine ønskers Maal i Troperne, som han har drømt om hele Livet. Ens livslange Drømme bliver saa straalende, saa virkeligheden ikke kan staa Maal. Nu maa han drømme om Himlen, det er det eneste som man er sikker paa vil overgaa alt og alles Forventning Håb og Fantasi.
Jeg har vist kun flygtigt faet Dig takket i sin Tid for Strømperne til Aage, de kom akurat i rette Øjeblik, da vi fik stræng Vinter og jeg fik travlt med at strikke ham et par til at skifte med; jeg blev rent tosset efter at strikke den gang, men da var det Vinter og jeg sad og drev i den tossede Butik; nu for Tiden strikker jeg ikke, det er Foraar og haven lokke al Tid, jeg vilde helst gaa hele Dagen og grave og pusle i den,
-2-
men saa er der jo ogsaa hele Huset at holde i Orden, og det er noget andet end før med Trapper og det hele, og saa her jeg ogsaa fundet paa at vadske vores Tøj selv ( med undtagelse af Manschættøjet) jeg har nemlig faaet mig en lille Rulle, og den fortryller mig, de bruger ellers ikke at rulle her, og jeg hader strøget Dækketøj – derudover er et saa dejligt at faa tørret Tøjet her ude i den friske Luft.
Jeg har baade Ærter og Bønner, Salat, Rødbeder, Radiser, Agurker, Persille og Gullerødder saaet, Ærter, Radiser og Salat er kommet op – Blomster bliver det jo tyndt med i Aar, det er svært at lave en have op af den bare Jord ( til med dårlig Jord ) naar man ingen Venner har med en gammel Have, hvor man kan gaa og faa aflæggere og Stykker af Stauder, det man kjøber er saa småt – saa det tager Tid; men jeg gaar nu og stirrer på hver Spire – jeg har baade Roser og Stokroser Iris og Pæoner Flox og et Par Clematis, og saa har jeg saaet forskelligt, jeg har ogsaa en lille Kant Priula , men de er ikke saa smukke som hjemme – Nasturtier og smaat [?] i Massevis.
-3-
Foraaret her begynder meget tidligt men det er langt og koldt, der kan komme enkelte varme Dage, men mest er et koldt, dog er det en herlig Tid, naaar man bor ude i Naturen som vi nu, Løvtræerne er saa nysselige med deres saa gulgrønne Prikker som et Slør mad alle de mørke Nåletræer. Jordbærtiden er allerede begyndt det vil sige Californiabærrene, senere kommer de ”home grown”, de er jo betydelig bedre, men det er dejligt at have Jordbær saa lang Tid – jeg har for Resten ingen smagt endnu – men jeg synes de begynder at e godt ud og de er samme Pris som senere, sa vi begynder snart og saa - saa behøver man ikke spekulere over den Mad.
Jeg tænkte paa Jer den 4 de , jeg vidste nok om Dobbeltconfirmationen, men jeg naaede ikke at faa skrevet, Du maa hilse de to Børn og ønske dem Lykke og Velsignelse.
Aage kommer sig dagligt, det er en Lykke vi er kommet her ud, han har ogsaa saa gode Legekammerater her, her bor kun pæne Familier.
-3-
Du husker jo nok hvem Hans Pedersens er – vores bedste Venner, som tog den lille baby- de har haft saa megen Sygdom. Barnet er ubeskrivelig svagt, det har haft flere Krampeanfald, og nu Strubehoste. Lægen siger det har adenoide Vegetationer i Næsen, det er uhyre sjældent med saa lille et Barn, og han kan ikke trives, før de bliver taget ud, men det er en ængstelig Historie og svært at faa ham rask nok til at det kan gjøres.
De bygger sig et dejligt nyt Hus, som de mener at flytte ind i 1 ste Juni, det gaar saa rask her, for endnu er ikke mere end Kjælderen lavet – det vil blive til uendelig Gavn for dem at komme ud i den frie Luft ogsaa, nu bor de rædsomt og især med Sygdom umuligt.
Nu mange kjærlige Hilsener til Alle.
Din Cathrine