1882-12-06

Mappe 18 nr. 11

Rosenvænget 6 Des. 1882

Kjære Kim!

Tak for brevene. Hør Du! Fru Mariboe siger at Du har givet hende |Dine| penge til frøken Lindberg, så vi må nok ordne det med de 5 kroner, var det ikke 5 kroner jeg lovede Dig til at solde for? På en anden måde, men der bliver jo adskillige ting jeg får at betale for dig, så kan jeg jo sagtens anbringe dem på et eller andet, det bliver rigtignok en måde, på hvilken Du ikke rigtig føler gaven, men hvad skal man gjøre, for det er så kedeligt at sende dem. Faders ramme med egegrenen synes jeg ikke passer godt til vadskerpigerne, den er lidt for svær; jeg har haft en prøve på den med olivengrenen her ude, den var så bred som den kunde tåle at være, men den var dog ikke så gal, men ved Du prisen? den vil kom|me| på cirka 121 kroner, Mogensen påstår nemlig at den kun kan gjøres i ægte guld. Gjør mig den tjæneste snarest at lade mig vide, om Du så vil have den?

-2-

Jeg var igår oppe på juleudstillingen og så Viggo Pedersens ting, Ja! Jeg må rigtignok forbavses over den tryllekraft der må være ved Frankrig og |de veltalende| franskmænds ord, det var jo som om vi havde fået en helt ny maler, men desværre også som en følge deraf også, som om vi havde mistet en gammel, og, oprigtig talt, så syntes jeg langt bedre om den gamle, for Du ved jo nok at jeg absolut fordrer noget personligt |i| af et billede, for at kunne synes om det, og det kunde jeg rigtignok ikke finde her, men jeg skal se at nå derop igen og forsøge på det igen med en god vilie. Jeg talte iaften med Kabell og Jespersen, og de var vist omtrent af samme mening som jeg, ja i det med den kvindelige skikkelse på stien, syntes Ludvig at han kendte lidt af den gamle Viggo, måske ganske lidt? Men så tror jeg dog ikke at det er af det bedste ved ham. ”Tusmørket” syntes vi bedst om |(Jespersen havde kun set Tusmørket)| og mindst om det med kornmarken, for det er jo ligefrem sødt, bæ, jeg fik næsten kvalme, ja jeg forsikrer

-3-

jeg syntes ti gange bedre om et lille et af Würtzen som hang ved siden af. Det franskmanden sagde til V. om at glemme, kunde jo have været meget godt, dersom han havde været konventionel, men det var han jo egentlig slet ikke, nu derimod synes jeg han må være det, ja Kabell siger rigtignok, at det ikke ligner fransk kunst, men har jeg ret, så synes jeg nok, at det er så galt som muligt; det konventionelle er altid galt, men når man bliver udenlansk konventionel, så synes mig at det må kaldes unatur. For resten tager jeg mig det ikke i mindste måde nær, for jeg er ganske vis på at Viggo ikke bliver sådan ved, dette her betragter jeg kun som nogle forsøg på at spille på den lire, men det bliver han nok ked af. Ja nu må Du om Du vil meddele ham denne kritik, men siden han var så glad over at franskmændene talte så rent ud af posen, så vil jeg håbe at han også er det når en dansk gjør det. Der er et prægtigt billede af Ancher på udstillingen, en syg

-4-

pige. Elise Konst. Hansen har solgt et kønt lille billede der oppe. (Jeg har snuppet en gammel raderplade her lå her hjemme og lavede den lille kvarn derpå, Jensen hjælper mig at ætse den, og Schwartz at trykke den, det var gebommertligt sjovt, og sikken en spænding da den kom i præssen, jeg havde hjærte klabappelse i et par dage, den er jo noget plettet og der er ingen samling på den, men der er også nogle steder, hvor den ikke vilde ætse, men den er dog bedre end jeg havde ventet, og det kan jo blive godt engang endnu fra O.t.l. dersom jeg da ikke ødelægger den, for denne her kolde nål sjenerer mig, man må trykke så hårdt, og så glider det ikke. Jeg går og har lyst til at radere alt muligt, men nu må jeg dy mig i vinter, for jeg skal til at blive færdig med et portræt af mig selv, som jeg er begyndt på). Hils Kristian og sig, at det er ikke høfligt at han ikke passer at være i Paris, når jeg kommer der.

|La C. har mistet sin svoger på Helgenæs, han rejser derover i dag d. 7ende

X pænt lille billede af ham til juleudstillingen|

Mappe 18 nr. 14

6 Des. 1882

Jeg har begyndt at skrabe de ting sammen, som Du skriver efter, de skal genast komme af sted, og tjingomajerne til staffeliet har jeg bestilt. Jeg antager og håber, at det er kun kludderi i regnskabet, der er i vejen med pengevæsenet.

Balles adresse er, Kandidat Balle Frederiks hospital. Jeg kan ikke indse at jeg behøver at have nogen privat sparekassebog til Dig, da der jo er noget i husets kasse (la C´s sidste husleje) som jeg kan ty til. Jeg har glemt at spørge Tante Suzette om hun har fået rammen, fru Pedersen har ikke fået tegningen, den har endnu ikke været i Ude og hjemme. Jeg skal Da hilse og takke så grumme meget fra Madam Hansen, hun blev knusende rørt over at Du havde husket dagen og skrevet, og over fotografierne også, la C. og jeg gav hende en kringle, hvormed vi vist også indtog hendes hjærte, om end ikke nær så meget som Du. Hun blev kun 49.

-2-

Det er meget vigtigt med Botticelli. (Hør Du skulde begynde at radere, kender Kristian ikke dertil og kan hjælpe Dig. Jeg har i sinde at tage plader med til Sverrig til sommer, og kile på efter naturen)

d.7ende

Da jeg fik min hytte lavet i Sverrig, mistede jeg den rare kniv, som havde været faders, den blev vist gravet ned i jorden, så den er godt forvaret, derfor købte jeg forleden en ny |i| et Eskilstuna udsalg i Akselhus, men det jeg vilde sige var, at sammesteds var udsalg af fra Huskvarna bøssefabrik, og jeg så på en bøsse, den var ta|rve|lig, men så ud til at være rigtig godt lavet, dog lod den ikke til |at| falde rigtig til kinden, men den kostede kun såvidt jeg huske 58 kr, det er jo voldsomt billigt, det er dog vært at huske på det sted. Jeg skal hilse fra Pedersens, Moltkes, la C., Ludvig, Jespersen,Gregersens, tante Syssette, fru Såbye, o.s.v..

Du ved jo nok at Caroline Irwinger var meget syg efter sin nedkomst, nu er det temmelig godt. Hils grumme meget Zahrtmann, Viggo, Cristian fra mig.

Niels