Menu

Skovgaard

1885-12-23

Afsender

Mathilde Møller

Modtager

Joakim Skovgaard

Transskription

mappe 47-46

Østerbrogade No 70 Lille Juleaften

Kjære Skovgaard!

Jeg burde egentlig være lidt krænket fordi De ikke har meddelt mig Deres Forlovelse, men heldigvis er jeg ikke saa indskrænket at jeg holder paa Formen til det yderste, og jeg iler derfor med strax at bringe Dem min allervarmeste Lykønskning. For lidt siden fik jeg det at vide og jeg blev saa glad paa Deres vegne, for jeg synes at De og Agnete Lange maa passe saa herlig sammen, De maa vide at sidste Vinter havde jeg den glæde hver Onsdag at se Deres Agnete, og jeg tænkte saa tidt naar jeg saa hendes rene troskyl

•2•

skyldige Ansigt: ”Hvis jeg var Ungersvend saa vilde jeg bejle til den Pige”. Nu glæder det mig særligt at De er den Ungersvend som havde den samme Tanke.

Jeg mener ligesom Horner at: ”intet er mere livsaligt i Verden End naar Mand og en Kvinde med to samdrægtige Hjerter bygge tilsammen i Hus, for fjender en græmmende Tanke, (dem haaber jeg ikke De har nogen af). Men deres Venner en Lyst, Og de selv mest frydes i Stilhed. ”

Nu vil jeg ønske Dem en glædelig Jul og at De ret maa fornøje Dem med Deres Fæstemø i denne søde Juletid; hils hende saameget fra mig og Fru Maribo og Deres Søster, men mest Dem selv fra Deres gamle Veninde Mathilde Møller

Fakta

PDF
Brev

Mappe 47 nr. 46