1882-12-26

Mappe 41 nr 17

Roma 26/12 1882

Kjære Søster ! Tusind tak for brevet, nu er det nok ærligt og redeligt Din tur at få brev, og nu skal Du få det, men så må Du også takke alle dem, som har glædet mig med julebrev og fortælle dem, hvordan julen er gået for mig, for jeg orker ikke ligestraks at svare dem alle sammen. Du skal da heller ikke forjage Dig med det. Medfølgende anemone er plukket, eller har jeg plukket i Villa Doria Pamfili første juledag, vil Du give hjærte Emmy den anden og takke for brevet og give hende vedlagte drapa. La vos se, hvad skriver Du så. ” Nå det er ikke morsomt at være i Rom i julen! ”nå ja når jeg nu ikke kunde være i Kbh. var det ikke endda ikke så galt endda, men derom nærmere. Tak og Snytz for de mange fotografier, jeg skal hen at købe hos Molin, det er da farligt så du er flot er Du sådan ved muffen, eller er det bare for at glæde gammle at Du gjør det uden at være ved muffen Snytz!!! Men pas nu på og forarm Dig ikke. Hvor bor for resten Molin.
-2-
Dit brev kom rigtignok først anden juledag, men det er egentlig ganske rart at få brevene efterhånden, dette vidste jeg jo måtte komme så jeg har i ro glædet mig til det. Nu håber jeg, Du har fået det brev, hvori min bopæl står. Jeg glæder mig usigeligt til, at Du skal blive flinkere til at skrive. Jeg længes efter at høre om de forskellige ting, jeg har sendt hjem er velankomne og skrive endelig om I nogensinde kommer til at betale overvægt, for jeg gjør mig megen umage for at I skal slippe, men er det muligt skal jeg gjøre mig endnu mere. Desværre er der så lidt lim bagpå frimærkerne. Hør! tegn endelig en skitse af hvordan Dit glasmaleri med Madonna i midten og det romanske væsen udenom ser ud, jeg er særlig spændt på det romanske væsen. – Nå hvor skal jeg så begynde, å jo, her. DA jeg var færdig med at male den24de kl. 3 ¾ gik jeg hen på spanske trappe, vejret strålede med sol, jeg hang på balustraden og så ud over byen, og festligt lå den for mig og festligt strålede de stadsklædte romere, me at det netop var juleaften, det var just ikke så tydeligt. DA jeg kom hjem traf jeg Viggo. Vi trak i forening i stadsen og så, ja så begyndte vi at holde jul. Vi trak de breve frem, der var kommet nogle dage i forvejen, Viggo overraskede mig med nogle der var kommet og han havde snuppet, og jeg overraskede ham med et, som hans kjæreste havde givet
-3-
mig med fra Kbh, og det var et godt et, for er var en brevtaske i, med pressede blomster på nogle blade og så hendes portræt i to forskellige fotografier. Blandt sendingerne til mig var bogen far Niels, som Du må takke ham så meget for. Derpå gav jeg Viggo en tegning og lov at vælge 2 fotografier ud af en bunke jeg lagde for ham, men han valgte ikke før næste morgen, men så kom han også på pinebænken, for han vilde nødigt foretrække det ene frem for det andet, han syntes om dem alle, og jeg godtede mig, omsider valgte han Leonardos Kristus hoved fra nadveren i Milano (tegning) og et stykke af campagnen med en campanole. Han gav mig den højre side af ”Messen i Bolzona”, og et detail hoved fra samme stykke, det er et dejligt hoved, ja så godt som det kan være, og lidt til. Så satte vi os og sang ”julen har englelyd” og da vi var færdige kom Skredsvig og hentede os. der var kønt, smukt pyntet inde hos dem med kanna ----- laurbær og andet grønt og mange lys, så fik vi the og julekage, og så listede vi herrer os ind i vort roderikabinet at ryge en cigarette. DA vi kom tilbage strålede et juletræ os i møde og nu blev der moro, for Fru Skredsvig havde lavet træet til uden at Skredsvig havde mindste anelse om det, og han overraskede hende med gaver som var hende velkomne, og hun atter ham, og så fik jeg
-4-
en stor pakke, men ad jeg tog det yderste lag af, stop der, at den var til Fruen, og det var den, og så fik Viggo en hoben ark tyndt papir til kjærestebreve, og en smuk japanesisk nål, og jeg fik en kasse fra firmaet Graver & Roder som jeg måtte grave og rode i, for det meste var coks og støv, men på bunden lå en lille net afstøbning af en antik madamme, som står på et ben, måske fordi det andet ikke e helt, den ene arm mangler da også, så var der til kassen fastgjort en papirspakke, meget spændende at åbne, æ, der var kun 2 stykker kul i, men i den anden pakke til mig var der en pensel som jeg ikke må bruge før jeg vil male til den franske salon. I det hele myldrede det med vittigheder og gode indfald som jeg har glemt. Værtinden, som havde hjulpet fruen med træet kom ind og fik også noget, med gal italiensk udskrift, men velment, Viggo skrev den af på et stykke papir som vi hængte om et par tegninger til fruen, som hun blev meget glad ved. Udskriften lød vist omtrent sålunde ” A Signora Skredsvig, Vostre busone angure”. Derpå fik vi risengrød og svinesteg der ikke bekom mig helt vel, men ikke desmindre åbnede jeg talernes række, der senere for som en krydsild over bordet. Min fornemste var for Herren og Fruen, Skredsvig drak fex. for hylsteret Viggo, som han havde den glæde at se over for sig, og for dets indhold, som desværre var så

Mappe 41 nr 25

Langt borte som i Skamstrup, og så ønskede de jo også, at jeg snart måtte blive et hylster, men at det atter snart måtte få sit indhold til sig, og så drak vi jo på, at Skredsvig og hans indhold måtte besøge os i Kbh. og han drak på at lære Dig at kende igen, og snart se Niels, og Dig skal jeg vist hilse fra Viggo, som gjærne vil lære Dig at kende og så var vi færdige med det, og jeg havde mavepine. Derpå kørte vi til foreningen, hvor jeg modtog Onkels brev. Der var meget fornøjeligt, jeg havde klippet nogle æsler, okser, ørentviste, pindsvin o.s.v. som Viggo havde klistert på kræmmerhuse, de gjorde megen lykke, så megen, så damerne der havde fået den fornøjelse kom og gjorde kur til mig. Zarthman var her og der og alle vegne, og hvor han kom uddelte han milde gaver og solskin ( godt humeur), han var nemlig i julecomiteen, og skønt han ganske sikkert helst vilde være den ære kvit, var det alt andet end at se på ham, for han tog sig af det med liv og sjæl, (han er en udmærket en). Blandt uddelte Zarthman til V. og mig 2 vases de nuit så små så vi kan lukke hænderne om dem, men foreningen havde ikke råd til mere, stod der på divisen. Musiker Laub spillede så et par salmer som gik ret ordentlig, dvs. der var en del som sang med. Jeg syntes nu ikke rigtig, det passede at synge der. Zarthams bedste indfald var dog vist vinflaskernes omdannelse
-2-
til gæs og nisser. Hvidvinsflaskerne var betrukket med hvidt papir med noget på siden som kunde ligne vinger, så et lergåsehoved, hvidmalet med rødt næb, og så benene eller svømmefødderne fladt på bordet, nisserne var vist noget lignende, jeg så ingen af delene, men de hvide har vist set sådan ud. Ja, nu er jeg nok færdig med juleaften. Juledag var vi henne at høre en rar prædiken af Rørdam og synge julesalmer, det var meget rart, og kirken var næsen fuld. Derefter gik V. og jeg i Doria Amfili at plukke anemoner, så hen at spise på Piazza Navona, hvor Zarthman senere kom med to damer. Den dag endte med at Zarthman gik hjem at hvile sig oven på al juletillavningen, jeg gik hjem at holde min mave i ro og varme i sengen og Viggo gik til Colosseum i måneskin med damerne. I går kørte Skredsvig med Frue og mig ud i Campagnen gennem Porta Pia. Der var aldeles mageløst fint gråvejr [?]. I dag var jeg hos Tante Caroline et par timers tid, og nu går det i den gamle skure. Goldschmidt, din nabo, har hilst på mig, købt mit billede fra Osteriet, det er ikke færdigt end, men er det ikke syr. Han har bedt mig finde en lejlighed til sig med sol og luft, medens han er i Neapel, hvad skal jeg gjøre. Lev nu vel min egne Tulle, hils alle, jeg har det godt.
Din Kim

Vil Du give Niels de 5 frank at dække mine danske udgifter med, om Du synes, men drag udlæg af frimærker far, eller Du kan også beholde dem til at lægge ud af, som Du vil, og så give Kabell det til ham.