1883

Mappe 16

Brev 28, 28a

Vendersgade 28-3. K.

Besvaret

Kjære Joachim!

Mange, mange tak for brev og lykönskning, som jeg modtog i Decbr og som glædede os alle meget.

Vi savner Dem meget om Söndagen naar Niels kommer ensom, thi det er ikke ofte Cathrine er med,- og det var hyggeligt og rart at faa et lille godt ord direkte fra Dem.

At De havde det godt i Rom havde vi allerede hört af andre breve, og at De vil blive jo længer jo lykkeligere og gladere ved opholdet, eftersom alle herlighederne gaar op for Dem og ind i Dem, er noget man kan regne sig til, naar man kjender Dem. Men der er dog noget anderledes friskt og tilfredsstillende i at höre det udtalt af Dem selv. Det var morsomt at höre Deres glæde over at se rigtig ægte romerske bönder i deres lyse dragter i klart solskin. Jeg önskede, da jeg læste det, at De havde givet lidt nöiere beskrivelse af dem; men De holder nu engang mere af at beskrive for öinene end for örerne. Og saa at gaa omkring paa alle de gamle ærværdige steder: Forum Romanum, Coloseum, Triumphbuerne og keiserpaladserne og meget mere.- Hvem der kunde fölge med Dem. Jeg har en bön til Dem. Jeg vilde saa magelös gjerne eie Titians madonna eller rettere blot hovedet af hende. Jeg har set dette hoved baade hos Professor Helms og i en billedsamling af Professor Steenstrups. I originalen svæver hun vist i skyerne, jeg tror det maa være hendes himmelflugt. Hun vender öinene opad. Der er et ubeskriveligt ophöiet, fromt og deiligt udtrÿk deri. Men jeg tror nok det er i Venedig og ikke i Rom hun findes. Jeg ønsker det ikke för De kommer hjem, dersom De kan huske det, naar De engang kommer til Venedig.

Her have vi det ved det gamle. Onkel har faaet podagra i taaen. Han har i længere tid været bundet til sit eget værelse. Men •3• nu er han, Gud være lovet, saa vel, at han kan bevæge sig omkring i huset. Heldigvis var det ingen farlig sÿgdom; Vi kunne slet ikke undvære den kjære eiegode Onkel. Tante Mine har desværre ogsaa været temmelig alvorlig sÿg; hun kan

heller slet ikke undværes.

I literaturen havde vi til Julen fru Heibergs bog: ”P.A. Heiberg og fru Gyllemborg”, som har gjort saa megen opsigt. Nu er der kommen nogle

breve af P.A. Heiberg, udgivne af en ung P.L. Heiberg, for at tage PAH.-s parti, da fru Heiberg har været noget partisk i sin dom til gunst for fr. Gÿllemborg, beskyldes hun for.- Men De fölger vel med literaturen herhjemme. Af Ibsen, |Er Ibsen i Rom? Ser De ham, saa fortæl noget om ham!| – som jo ”en folkefjende”, som vil blive opfört paa det kgl. Theater. Der er kommen en nÿ bog af Goldschmidt: Fortællinger og Virkelighedsbilleder. Den ene heder Fortælling om to börn, eller hvorledes Mad. Skau fik sin villie”. Den er meget kjær, kvik og livlig fortalt. •4• Ogsaa en lille jödehilsen: ”Mendel Hertz”, er kjær og fint tegnet, og det ere de egentlig alle. Der kommer snart en nÿ bog der hedder [?] Nemesis – ogsaa af ham. Det er vel omtrent det samme som hans forrige Nemesis; den er ogsaa skrevet af ham paa fransk. - Mon De ved at der juleaften kom en tredje lille [?] i Viborg! Hildegerd har været der siden d.22de Januar. Vi vente hende nu hjem på Mandag, |saa blive vi alle glade og ikke mindst Catrine.| Marie læser til præliminæreksamen, og har ingen tid til at more sig. Hendes dyd blev rigtig sat paa pröve, da Poulsens ville have hende med paa studenterbal paa Lørdag. De have gjort sig en voldsom umage derfor, baade unge og gamle, men hun har modstaaet. HCA: læser nu til sin eksamen. Han har leiet et værelse i Linnesgade og spiser saa naturligvis herhjemme. – Gyrithe, fra hvem jeg skal hilse og takke mange gange for Deres lykönskning, var hjemme i juleferien •5•

Brev 28a

med sin hjertenskjær. Han er et rigtig hjertensgodt og solidt og ærligt menneske; med sin landlige naturlighed og sin tavse maade at være paa, passer han ikke videre ind i kjöbenhavnsk selskabelighed, som vi jo havde en del af i Julen. Men han befandt sig alligevel godt i vor kreds og sagde det var den lykkeligste tid i hans liv. De stakkels Slesvigere ere ogsaa sörgeligt stillede, idet de ere udelukkede fra al dannet omgang – fordi denne er tysk. Jeg kan forstaa at han og Gÿrithe have fundet hinanden, der er overmaade meget i deres natur som stemmer overens. – Jeg selv?- Ja jeg er for öjeblikket tumlet ind i ”Arvelighed og Moral” af Karl Gjellerup. Der staar en anmeldelse af den i Dagbladet, hvori •6• den blev rost en hel del; men han fik tillige paa hovedet fordi der var for lidt metafysik deri. De ved, at det er tingenes indre væsen. Der blev tillige sagt ham, at man ikke

skal haane dem der have syn for andre evner som han ikke kunne skimte, men om hvis realitet han heller intet ved.

En dag spurgte vi efter bogen i kvindelig læseforening, uden at kunne faa den. Næste dag kom G: med bogen, han havde hört jeg havde spurgt efter den. Nu er vi vel nödt til at læse den, og det interesserer mig ogsaa som det förste videnskabelige værk vi nogensinde er bundet an med. Jo-dog-. ”Jakob Böhme” af Martensen, har jeg læst; men det var jo rigtig nok komplet det modsatte af dette. Det er dog morsomt nok at se hvor flov og flad de herrer fritænkere opfatter tilværelsen; eller man •7• burde vel hellere sige, det er sörgeligt nok. Det var Claudius Wilkens som havde anmeldt bogen. Han er selv fritænker, men dog af den skikkelse der ogsaa respectere dem, der have en anden overbevisning.

Og nu De selv! Hvor længe bliver De fremdeles i udlandet? Jeg hörte noget om at De dog tænkte paa at komme hjem en stund om ikke saa meget længe; men rigtig nok med den tanke, at De ville tilbage igjen til Rom. Blot Deres helbred maa være rigtig godt. Vi syntes at billedet, som De sendte hjem ikke havde tykke kinder. Naar De faar dem, saa tag et billede af Dem og send os, at vi kunne glæde os derover.

Fra Deres venner i Viborg, Biskop Svane hörer jeg undertiden og jeg tror jeg tör sige, at de have det godt. Men •8• De hörer formodentlig selv fra dem.

Og hermed vil jeg da slutte. Nu har jeg malet saa mange sider fulde om ingenting, at De maaske betakker Dem for mere af den slags. Undskyld at det er gaaet lidt i en fart, og at brevet hverken har skjön stil eller skjönskrift. Men dersom jeg skulle vente indtil jeg fik god tid, saa tror jeg ikke pennen nogensinde kom i bevægelse hos mig.

Vær nu kjærlig hilset fra os alle. Vi længes ofte efter Dem, kjære Joachim, og tale ofte om Dem. Glem heller ikke os!

Deres hengivne

Pauline Aggersborg

|Kjære Kim! Jeg er en arm Synder, der endnu ikke har faaet svaret paa Det rare og lange Brev, nu er der et Brev paa Stabelen, som snarest mulig skal komme i Postkassen, hvis det da ikke gaar i Papirkurven. Mange venlige Hilsner fra Marie. Hav det godt og lev vel o.s.v.|