1862-09-18

Mappe 5 nr 39
London 18 d Sept. 1862 Aften

Min kjære G! Imorges sendte jeg Brev afsted til Dig og tager nu fat paa et nyt, jeg har nemlig havt en overordentlig deilig Dag, jeg har været med Høyen og Fenger i Hampton Court og Richmont. I Fred og Roe og Magelighed besaa vi Raphaels og Mantegnas Cartoner, og undertiden var Lyset meget heldigt, jeg haaber, jeg skal huske, hvad jeg har seet. Derefter leiede vi en Vogn og kjørte den deiligste Vei i det skjønneste Veir til Richmond og havde en yndig Aften, det var henrivende, man kunde drømme sig i Italien, somme Steder mindede mig om Aftener i [?Serrareggia]. Hvor Husene er yndige og ligger yndigt, nogle lige ved Themsen, andre høiere med Udsigt over det rige Landskab, med deres nydelige smaa Haver foran, Husene med deres Altaner er rigt overgroede med Vedbend, og over Husmurerne ruller de ud og trænges i store Klynger fulde af Blomster, Taxtræet spiller ogsaa en vigtig Rolle som ogsaa Buxbom og Christtornen ikke at forglemme; Kort sagt her er udført, hvad jeg
dunkelt har tænkt. En del har jeg skrevet mig bag Øret! Og nu God Nat!
Søndag d. 21de Aften.
Du kjæreste G. Jeg havde saa sikkert ventet Brev i dag og fik intet. Jeg havde i flere Dage længtes saa meget og haabet saa smaat – her blev jeg afbrudt
-2-
ved Simmelkærs Komme, Fengers kom hertil og nu gik de. Altsaa kjære G. Jeg trænger saa hart nu til at høre lidt, jeg er nedstemt. Jeg har nu saa temmelig gjennemgaaet Udstillingen og er ganske ør i Hovedet deraf at rode i den [?] og udbyttet er temmelig ringe, men man maatte jo gjøre det for Pengene man fik, ogsaa mit Billede, det er mig ubegribeligt at det kan see saaledes ud, uden at være det [?] [?] og det var det dog ikke anset for derhjemme. Men nu slipper jeg ogsaa Udstillingen for at anvende den sidste Tid til at mætte mit Øie i Nationalgalleriet paa Claude, Tizian, Corregio, Poul, Rembrandt o.s.v. Jeg regnede nok Feil sidst jeg skrev og sagde vi reiste herfra Din Fødselsdag, det var den tydske Almanaks Skyld, Marstrand skaffede mig, at jeg syntes den 27de var en Søndag, Bestemmelsen er Søndag Aften den 28 ds og vi formodes at kunne komme hjem d 16de October, altsaa foreløbig til den Tid beder jeg til Gud at G Alle maa leve vel!! God Nat!! Mandag Morgen. Gud være lovet! Der var Brev og et for mig saa glædeligt Brev, Gud være lovet for Hans Naade, Amen! Ængstelsen havde inderligt grebet mig, men nu er jeg lettet. Tak for Dit Brev, du Kjære! Ængst Dig ikke
-3-
for vor Levemaade, vi har langt fra naaet de Shilling, som vi var forberedte paa at bruge, Du kan ikke regne Marstrand, han vilde vist ikke have været tilfreds med at blive forjaget fra Sted til Sted af Lopper og Væggelus, som er hændt andre, Simmelkær har i saa Henseende været overfyldt af Landsmænd, just i aftes fortalte han os endel derom og vi maa prise vor Lykke at vi er kommet paa dette Sted. Det er underligt at en Mand i den Alder som Marstrand ikke kan begribe Nødvendigheden af gjensidig Hensyn, naar man skal reise eller leve sammen muligt at vi kunne have faaet det lidt billigere og endda ganske godt, men vi vare ikke tjente med at anvende Tiden her i London til at lede derom.
Kjæreste G. jeg skal ikke være misfornøiet men glad naar jeg kommer hjem, maa jeg blot ikke blive misfornøiet med mig selv. I Paris har vi i sinde at tage ind i Hotel des Hautes Alpes rue Richelieu. Det vilde være skjønt om Du afsendte Brev f. Eks. Paa Løverdag, ikke poste restante, for ikke at spilde Tiden med at løbe paa Posthuset. Jeg glæder mig til at see de deilige Gardiner Du har kjøbt. Hæng dem op som Du synes bedst om det. Du maa endelig faa Bud til Damborg, og bede ham gjøre en Ramme til Blechingsgbergs Billede, den skal være som den der kom om Bekkgaards han maa selv tage Maal, men først dække ¼ Tomme af Billedet. Gaar drengene endnu i Vandet? Lad dem endelig blive ved saa længe som muligt. De har godt af det. Indlagt et Brev til Joakim, jeg vil dog haabe han har Lyst til at læse det. Tirsdag. Det er kjedeligt at denne Side skal forblive ubenyttet, men Skriveaanden er ikke over mig. Ingen af de mange skjønne Indtryk jeg har modtaget og modtager vil i dette Øieblik frem og bort maa det sendes. Det er begyndt i Begejstring og endt i daglig Vrøvl. Det er sandt! Jeg maa dog svare Dig paa Dit Spørgsmaal om Lundby, jeg talte med Høyen derover, han mente Teknisk Institut, han troede næppe han kunde komme ind paa Akademiet udenfor Tekn. Institut, altsaa sig ham det.

Med Hilsen til Alle Du kjære velsignede Kone
Din Mand